Ignis i Kattenes Land

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ignis er en pige uden arbejde, så hun sidder hele dagen derhjemme med sin kat. Hun er en meget katte fikseret person uden at være usund i det, syntes hun selv. Hun lever i idyl og ro, men hvad sker der når hendes kat en dag får et brev og derefter stikker af?

5Likes
35Kommentarer
704Visninger
AA

2. Et lille spring

Hun vågnede sent næste morgen. Ignis åbnede øjnene, det var allerede lyst udenfor, men det blev det nu tidligt her i forårs snart sommer perioden. Hun kiggede hen ved siden af sig, der lå Brownie og sov. Hun iagttog ham i en rum tid, før hun begyndte at få ondt af at ligge i samme stilling. Hun rykkede sig forsigtigt ud af sengen og det opdagede Brownie. Han rejste hovedet op og gabte så man kunne se hans lyserøde mund og fine hvide tænder. Ignis smilede over det, han så bare simpelthen så nuttet ud. Da kom Brownie på benene og strakte sig lige, som den halvdovne hankat han var. Ignis bevægede sig hen til vinduet og åbnede det op på klem så Brownie ikke kunne hoppe ud af det. Brownie var i hælene på hende og svøb sig nærmest rundt om hendes ben når hun stod stille. Ignis fandt sin mobil og kiggede kort på klokken.

”Det lader ikke til vi får særlig meget fornuftigt ud af dagen i dag” sagde hun mildt til ham.

Han miavede tilbage og kiggede sødt op på hende med sine brune øjne. Klokken var nemlig mange, så det var begrænset hvad der kunne nås. Hun kiggede kort på hans madskål, den var halvtom så hun måtte hellere fylde lidt op i den. Hun gik hen til det lille køkken hvor mad og vandskålen stod. Fandt noget kattemad i skabet til ham og hældte det op, straks var han der. Miavende og glad, før han til sidst stak snuden i madskålen og begyndte at spise. I hendes verden var der ikke noget bedre end en tilfreds lille hankat kaldet Brownie. Hendes tilfredse lille hankat Brownie. Hun fik selv ordnet noget morgenmad til sig selv, og satte sig over til stuebordet og sad og spiste noget chokolade müesli med mælk. Hun iagttog ham mens han spiste og undgik med nød og næppe at spilde. Måske skulle hun koncentrere sig om en ting af gangen? Hun kiggede ned i sin mad og spiste videre.

Da morgenmaden var spist for dem begge bar Ignis sin skål over i køkkenet og skyllede den af. Brownie sprang op på sin kradsebræt og sad og kiggede ud af vinduet som det stod ved. Ignis stoppede kort op og betragtede ham og gik så ud på badeværelset, nu var det badetid. Hun klædte sig af ude på badeværelset, hun var jo bare iført en top og nogle trusser, det var det hun havde sovet i. Hun smuttede da i bad. Hun vidste godt at Brownie var ligeglad med vand, men han foretrak at forholde sig tør. Hun badede på et par minutter og kom så ud igen, hun ville ikke vaske hår denne dag, for hun havde nemlig vasket hår dagen før. Hun følte sig bare så svedig at hun var nødt til at tage et bad hver dag på denne årstid.

Hun kom ud af badet iført et håndklæde og så ind i stuen, soveværelset, køkkenet, det hele var jo i et rum, så hun vidste ikke helt hvad hun skulle kalde det, andet end sit eget. Hun kiggede på Brownie som stadig sad på kradsebrættet og kiggede ud. Hun kom hurtigt i noget undertøj og gik så over til Brownie som så tænkende ud, hun smilede til ham uden at vise tænder og nussede ham kort bag øret før hun gik tilbage og fandt noget tøj at tage på. En løs nederdel og en løs top, for alt der sad stramt ville blive for varmt, i denne varme.

Der var stadig meget indelukket i lejligheden, så hun valgte at sætte sig over ved den franske terrasse og åbne vinduet helt, bare imens hun sad der. Hun smilede til Brownie som stadig sad på kradsebrættet og kiggede. Det var nu meget hyggeligt. De sad bare sådan i en rum tid.

”Hvad tænker du på min prins?” sagde Ignis så.

Han kom med et enkelt miav og sad bare og kiggede ud af vinduet, sad pænt og nærmest royalt på sin plads. Han var hendes lille prins. Hun kiggede nu igen ud af vinduet, det var en fin nok udsigt, man kunne se en del af byen for lejlighedskomplekset var bygget på en forhøjning. Hun var dog sikker på at dem der boede på fjerde sal, at de havde en bedre udsigt, at de ville kunne se havet, i denne lille havneby.  For den lejlighed hun boede i lå nemlig mod havet, så man kunne næsten fornemme havet og dets tangagtige lugt til tider, men det var sjældent.

Ud af øjenkrogen så Ignis at Brownie strakte hals, havde han fået færten af noget, eller var han bare nysgerrig? Hun vendte hovedet og kiggede på ham. Han var nu en dejlig kat og hun ønskede at han aldrig ville forlade hende. Da den tanke så var tænkt, satte Brownie af og sprang ud af vinduet. Hun gav et skrig fra sig da hun opdagede hvad der skete. Hun så ham falde og falde, helt fra tredje sal og så lande på asfalten og løbe ind i busken lige ved siden af.

Ignis spildte ikke tiden, lukkede vinduet, hun skyndte sig og gribe nøgler og få sko på. Låste lejligheden efter sig og løbe ned af opgangen, nærmest sprang det sidste stykke af trapperne. For så at komme ud. Hun var ikke sikker på om han stadig var i busken, men man kunne jo håbe at han havde fået et panikanfald over den store nye verden. For det virkede ikke til at han havde slået sig.

”Brownie!” hviskede hun lidt panisk.

Hun håbede virkelig han var okay og stadig var i busken. Hun skyndte sig hen til busken og kiggede derind, der var han. Han var for langt inde til hun bare kunne nå ham. Men hun ville ikke miste ham. Han sad og trykkede sig lidt, som om han sundede sig over det høje fald. Var han mon kommet til skade? Ignis begyndte at kravle ind i busken.

”Brownie, kom her min lille prins” sagde hun så lidt lokkende, men også panisk.

Han opdagede hende nu for alvor og hvad hun var i færd med, han krøb længere og længere ind i busken, men hun fulgte skam efter ham. Der var intet hun ikke ville gøre for den kat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...