Ignis i Kattenes Land

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ignis er en pige uden arbejde, så hun sidder hele dagen derhjemme med sin kat. Hun er en meget katte fikseret person uden at være usund i det, syntes hun selv. Hun lever i idyl og ro, men hvad sker der når hendes kat en dag får et brev og derefter stikker af?

5Likes
35Kommentarer
709Visninger
AA

22. Brylluppet

Det blev morgen ude i horisonten og Sliver kom hen til hendes dør og bankede på. Hun lå og sov, skønt hun normalt var meget lysfølsom, så havde hun brug for søvnen, så hun var ikke vågnet. Sliver bankede på igen, stadig ingen reaktion og han begyndte at blive lidt bekymret, så han åbnede op og så hun lå der, heldigvis. Han kom hen og ruskede blidt i hende før hun vågnede og kiggede op på ham med uforstående og trætte øjne.

”Ja Ignis, du skal op” sagde Sliver.

Hun kiggede lidt uforstående på ham og med små og trætte øjne. Hun følte at hun lige var faldet i søvn, skønt det faktisk var nogle timer siden, men hun havde brugt så meget energi og meget af natten på at være urolig. Hun slog da øjnene op og satte sig op, og kiggede på ham, det var jo i dag, det var jo nu det skulle ske. Hun havde heldigvis stadig undertøj på så han fik intet at se udover lidt mave. Sliver gik mod døren og lukkede op, ind kom to tjenestefolk, en dame og en mand, de var vidt forskellige. Damen var nærmest platinblond, bare mere naturligt men meget lyse ører og blå øjne. Mens manden havde bruneorange øjne og var mørkegrå med sorte striber, meget normal huskatteagtigt. Kattekvinden hjalp hende ud af sengen og i en kåbe og fik hende med ned til badelokalet hvor Ignis fik et hurtigt bad for ikke at være så sveden og føle sig bedre.

Ignis kom i tøjet. Det var en lysegrøn kjole hun havde på med en mørkegrøn jakke på med guldkant, klædte hende overraskende godt, samt nogle flade mørkegrønne satinsko. Derefter ordnede manden hendes hår og noget der mindede om makeup. Hun var virkelig fin. Hun kom op fra stolen og kiggede sig i spejlet, hun følte hun knap var til at kende, men alligevel, hun så jo godt ud. Sliver kom ind.

”Hvor ser du godt ud Ignis” sagde han venligt.

Han sendte tjenestefolkene væk og gik hen til hende og tog fat i hendes skuldre og stod med fronten mod hende og kiggede hende i øjnene med et fast blik.

”Det er nu det skal ske, det alt eller intet, og for alt i verden… du må ikke give op” sagde han så.

Hun kiggede på ham og nikkede, hun var klar og havde ikke tænkt sig at opgive, opgive kærligheden. Hun var klar. Hun gik sammen med ham og han rakte hende sin arm og hun tog den, så det virkede mere troværdigt. Tjenestefolkene havde nærmest løbet rundt hele morgenen og gjort klar, til brylluppet og receptionen og det hele, de havde gjort den store hal klar og de havde gjort den lukkede have klar, den med lavendler og roser.

De kom ud og stilte sig oppe som en af de forreste og Ignis stod og hendes hjerte bankede, der var en masse vagter og hun vidste ikke hvem der var på deres side. Sliver fik hende til at slippe hans arm som hun havde klemt lidt hårdt om, men han smilede bare. Ignis prøvede at holde ørerne oppe så hun ikke ville for trist, samt holde ryggen ret. Præsten stod allerede deroppe. Kort tænkte Ignis på hvad de mon troede på, men det var nok en kattegud af en art. Hun skubbede tanken væk igen da kongen og dronningen kom ind og stilte sig foran dem og sammen med Marcus og hans date som var en sorthåret kattedame, meget slank og intetsigende også var der Odin som havde en lidt buttet gråstribet pige som date. Kita havde ingen date. Hun stilte sig ved siden af Ignis og kiggede op på hende med et lille smil også ned.

Så kom han, hendes kærlighed, Aaron. Han så ganske tom ud i blikket men gik stadig med rank ryg op imod alteret, han så hende ikke engang. Han forventede vel hun var væk. Hun stod dog lige der, og hendes øjne fulgte efter ham, hendes lugt var sikkert også forandret og sikkert mere katteagtig, så han kunne nok ikke kende hendes lugt eller hendes udseende på nogen måde, medmindre han kiggede efter. Han stillede sig oppe ved alteret.

Så begyndte musikken, det var lidt anderledes musik end et menneskebryllup, der var fløjter, en ukulele og nogle instrumenter hun ikke kendte til, men det lød nu meget godt. Lidt eksotisk men også formelt. Det var alt hun kunne beskrive det som. Cordelia havde en lang hvid kjole på, ja noget var ikke forandret og den var meget prinsesseagtig. Med et fint slæb efter sig og hun selv så vidunderlig ud, hun troede vil nok hun havde vundet. Hun fik dog øje på Ignis og blev lidt bleg om læberne, for hun havde jo regnet med hun var ude af verden. Cordelia blev dog hurtigt selvsikker igen, for intet kunne jo stoppe hende, eller kunne der?

Cordelia kom helt op og musikken stoppede og hun smilede til Aaron som smilede falsk igen, og man kunne se han virkelig prøvede, men hans øjne flakkede og hans hale hang slapt ned af ham. Selv kongen så lidt bekymret ud på hans vegne. For var det rigtigt at tvinge nogen ud i et ægteskab som skulle vare livet?

Præsten begyndte at snakke og Ignis begyndte at genkende scenariet, det var nærmest som en film, for det var næsten sikkert der ville komme det bestemte sted. Kita hev i Ignis ærme og stillede sig så på tær.

”Når han siger om nogen vil være uenig i dette ægteskab, så skal du træde frem, vi støtter dig” hviskede hun så meget hurtigt til hende.

Ignis hjerte begyndte at banke og hun begyndte at svede en anelse. Hun ville på en måde gerne krybe ned i et hul men også gerne være til stede, selvom hun var bange og vidste det var alt eller intet. Hun var nervøs men vidste hun måtte kæmpe, kæmpe for kærligheden. Hendes hjerte hamrede afsted og det begyndte at svimle for hende, men hun holdte sig ved bevidsthed.

”Nogen der er imod brylluppet, tal nu eller ti forevigt…” lød det fra præsten.

Nu var det nu, Kita rykkede sig et halvt skridt tilbage og Ignis kom ud på gangen op til alteret.

”ja, mig!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...