Ignis i Kattenes Land

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ignis er en pige uden arbejde, så hun sidder hele dagen derhjemme med sin kat. Hun er en meget katte fikseret person uden at være usund i det, syntes hun selv. Hun lever i idyl og ro, men hvad sker der når hendes kat en dag får et brev og derefter stikker af?

5Likes
35Kommentarer
713Visninger
AA

10. Angst og ro

Der skete ikke meget under middagen, der var en hvis stilhed over dem. Mest fordi hun egentlig var træt og det kun blev værre med mad. Maden havde smagt godt, hovedsagligt kød, og af en eller anden grund var hun også blevet utrolig kødglad. Bagefter maden, havde han insisteret på at gå en lille tur i den kongelige have med hende, og hun kunne jo ikke helt sige nej til ham, især ikke når han skruede charmen på overfor hende. Han havde taget på hende og hun var faktisk lidt mut på sig selv over det.

Haven var utrolig smuk, de gik hånd i hånd, hun kiggede rundt på de forskellige planter. Haven var grøn og blomstrende og virkelig smuk og vedligeholdt. Hun skævede kort til ham, han så ud til at være i sine egne tanker kort, indtil han lagde mærke til hendes skævende blik, han smilede og kiggede på hende og hun trak hurtigt blikket væk. Han grinte lidt.

”Du behøver ikke at være bange for at kigge på mig, det ikke ulovligt” kom det fra ham.

”Okay” sagde hun bare lidt genert.

Hun kiggede forsat ligeud mens de gik videre rundt, indtil han stoppede hende. Han sørgede for hendes front var mod ham og smilede til hende, kærligt og mildt. Han havde noget på hjertet, hun kunne fornemme det. Hvad vidste hun dog ikke. Hun flyttede langsomt blikket fra hans dækkede brystkasse og op til hans øjne, hun kunne se usikkerheden i dem.

”Denne gang vil jeg ikke have du besvimer” grinede han.

Han bøjede sig en anelse da hun jo var en lille smule lavere end ham. Han løftede hendes hoved med sin hånd og kyssede hende så på læberne. Hun var kort overrasket, men lukkede så øjnene og kyssede med på det korte og flygtige kys som han hurtigt stoppede. Han smilede eftersom hun jo havde kysset igen, og kiggede kærligt på hende. Hun kunne godt føle hun var lidt usikker på sine ben, da hendes knæ var ved at give efter. Men hun holdte sig stående og kiggede ham i øjnene med et glimt af lykke. Et glimt han hurtigt opfangede og gav hendes hånd et klem, for den havde han ikke sluppet endnu. Hun fik helt sommerfugle i maven og det var helt mærkeligt at have det sådan da de jo knap nok kendte hinanden, eller jo han kendte hende, men ikke på den måde som et par skulle kende hinanden på.

”Du ser træt ud min kære? Skal vi gå tilbage til vores gemakker?” sagde han så kærligt.

Hun nikkede men var lidt usikker på det med at han kaldte det for deres, da hun jo stadig havde frygten efter den terror hun var blevet påsat. Hun håbede han kunne acceptere at hun ikke kunne være seksuelt sammen med ham, hun tænkte kort om de egentlig havde kondomer her, for ja hun skulle jo ikke have børn, ikke lige nu, skønt han faktisk var dejlig og så godt ud og var fantastisk imod hende, så havde hun jo prøvet det hele lignende før, bare i sit eget samfund, og der var hun blevet holdt for nar noget så grumt. Hun ønskede det ikke, men alligevel, hun kunne ikke lade vær med at følge med Aaron og holde ham i hånden, mens hun havde sommerfugle i maven. Hun følte sig helt som en lille nyforelsket pige. Hun gik med ham med et lille genert smil på læberne, men han lagde ikke mærke til det, for han kiggede på hvor de gik hen, hvilket hun kun gjorde halvt. Hun kiggede mest på ham, hans pæne ansigt og hans øjne, det var hans øjne der tiltrak hende mest. Men han havde også et pænt hår, hun var i tvivl om det var ligeså blødt som hans daværende pels som kat. Måske kunne hun få lov at røre det på et tidspunkt, selvom det virkede lidt akavet. Hun rystede kort på hovedet og kiggede fremfor sig mens de gik hånd i hånd igennem gangene i det store slot, hun vidste knap hvor hun var, men han kunne nok huske.

De stoppede foran en velkendt dør han åbnede den op for hende. Hun smilede kærligt og kom ind i deres gemakker, hun kiggede rundt, hun kunne først nu undersøge stedet ordentligt, der var en stor dobbelt seng i midten langs den ene væg, med blå lagen og blåt gennemsigtigt stof hængene fra stolperne i sengens fire hjørner, det var nærmest som en drøm, men hun var stadig terroriseret over hændelsen så hun kunne ikke se så drømmeagtig ud. Han slap hendes hånd og hun kiggede lidt forskrækket op på ham, men han smilede bare kærligt til hende.

”Jeg vil ikke gøre noget du ikke vil” sagde han mildt og kærligt.

Hun nikkede, hun forstod, han virkede heller ikke som typen der kunne finde på at voldtage nogen. Hun var dog stadig lidt usikker på hele situationen, for hun skulle sove sammen med en fyr, som ligeså godt kunne være fremmedet for hende, godt nok kendte hun ham som kat, men hvad med som menneske? Hun sukkede. Han gik hen til den ene side af sengen og begyndte at klæde sig af. Hun stod lidt usikkert og kiggede på, man kunne godt sige hun var lidt uhøflig bare sådan at stirre. Hun rystede på hovedet igen. Hun skulle ikke stirre, det var ekstremt uhøfligt, især fordi han klædte sig af.

”Kan du lide hvad du ser?” lød det så fra ham.

Han havde opdaget hende, hun rødmede op og kiggede på ham, lidt overrasket, men også pinligberørt og genert, men nikkede så. Han var jo lækker og hun havde jo set ham nøgen, men været lidt for forvirret og fraværende til at kigge efter. Hun gik tøvende over til sin side af sengen og kiggede kort på hans bare muskuløse overkrop, han så godt ud. Hun sank en klump, mon han forventede noget af hende? Hun stod stadig påklædt og han havde fået det meste af tøjet af, faktisk stod han bare i undertøj nu.

”Skal du have en hånd kære, eller kan du selv?” sagde han så med en honningblød stemme.

Hun spærrede øjnene op og bakkede et skridt bagud.

”Jeg tror godt selv jeg kan” sagde hun lidt bange.

Hun var ikke bange for ham, men bange for hvad der kunne ske, noget hun ikke ønskede der skulle ske endnu. Hun klædte sig af lidt rystende og lidt i sine egne tanker, hun opdagede ham ikke, at han kom over på hendes side og det var først da han krammede hende at hun opfangede det, hendes hjerte slog et slag over.

”Husk på, jeg vil dig intet ondt... og jeg er meget ked af hvad der skete for dig, men det eneste jeg kan gøre er at give dig tid, så det vil jeg gøre” sagde han mildt.

Hendes hjerte slog hurtigt, men i sidste ende krøb hun lidt ind til ham og lagde armene om ham så han ikke kunne komme væk, han var dejlig beroligende at være tæt på, hele hans aura var rolig, og smittede af på hende. Hun kiggede op på ham med et lille smil og flakkende øjne.

”Lad os gå i seng…” sagde hun så.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...