Take Me Home | Harry Styles

Mød Alexa Victoria Campbell. Hun er 17 år, bor i Mexico sammen med sine rige ’forældre’. Alexa blev som barn bortadopteret væk, af hendes rigtig forældre fordi de var for unge. Alexas ’far’ er ejer af Mexicos største og bedste hotel, og alle ved hvem han er. Alexa lever livet, med en masse penge og opmærksomhed. Verdens største boyband One Direction, skal tilbringe 3 uger på hendes ’fars’ hotel, og der bliver en masse regler for Alexa. Hun må ikke falde for nogen af dem, og hun må ikke vise nogen interesse for dem. Hvad sker der, når Alexa får et øje til en fra bandet - Harry Styles? Hun har jo fået af vide, at hun ikke må? Vil det få konsekvenser for hende, hvis hun ikke gør som hendes 'forældre' siger? Vil hun nogensinde finde ud af at hun er blevet adopteret, og komme hjem til sine rigtige forældre?


468Likes
174Kommentarer
170709Visninger
AA

9. 8 ❤️


Alexas synsvinkel:

’’Skat?’’ råbte jeg, og smækkede døren bag mig. Da jeg ikke fik noget svar igen, valgte jeg at råbe igen. ’’Harry, er du her?!’’ råbte jeg, og gik ind i ’’stuen’’. ’’Alex?’’ kom det bag mig, og jeg vendte mig hurtigt om – og så alle drengene, undtagen Harry. ’’Hvor er Harry?’’ spurgte jeg, og kiggede spørgende på dem. Liam rømmede sig, og Louis lignede en der ville svare. ’’Han er vist sammen med…’’ startede han, men stoppede sig selv da han skulle til at sige hvem Harry var sammen med. ’’Hvem er han sammen med?’’ spurgte jeg, desperat. Jeg var virkelig desperat, for at vide hvem han var sammen med. ’’Du vil ikke vide det, Alex!’’ sagde Louis, og kiggede nervøst på mig. Jo, det vil jeg da! Jeg skal vide det! ’’Jo, jeg vil! Sig det, nu!’’ svarede jeg, bestemt. ’’Han er nede på værelse, 1230’’ sagde Liam, og jeg gik med faste skridt hen mod døren. Jeg rev den op, og smækkede den hårdt efter mig. Jeg løb alt hvad jeg kunne, i mine høje stiletter hen til trappen. Jeg skulle ned på etagen nedenunder. Jeg kom ned på etagen, og gik hen til værelse nr. 1230. Jeg bankede hårdt på, og gik ind. ’’Harry?’’ råbte jeg, og gik længere ind i værelset. ’’Harry, årrgh!’’ kom det stønnende fra en pige. Jeg var i chok. Jeg stod bare og kiggede på dem. Jeg kunne ikke se pigen, og dermed vidste jeg ikke hvem hun var. Jeg kunne mærke mine tåre bane sig ned af mine kinder. Hvordan kunne han gøre det? Hvordan kunne han, gøre det imod mig? De stoppede det de havde gang i, og Harry vendte sig om og fik øje på mig. ’’Hvad laver du her?’’ spurgte han, koldt. Jeg gispede, da det kom bag på mig at han var så kold…..’’

 ’’Alex?!’’ ’’Alex, vågn op!’’ kom det, fra en stemme. Jeg slog mine øjne op, og fik et chok da jeg så at det var Harry. Jeg gispede, og satte mig op og rykkede væk fra ham. ’’Hey hey, hvad sker der?’’ spurgte han, og kiggede bekymrende på mig. Jeg rystede på hovedet, og kravlede hen til kanten af sengen og rejste mig fra den. ’’Alexa, hvad sker der?’’ spurgte Harry igen, og rejste sig fra sengen og gik hen imod mig.

’’Hold dig væk!’’ sagde jeg, og pegede på ham. Han sukkede, ’’Hvad sker der?’’ spurgte han, og kiggede igen bekymrende på mig. Jeg rystede på hovedet, og vendte mig om og løb ud fra værelset. ’’Alexa!’’ råbte Harry, bag mig. Døren til Louis og Zayns værelse gik op, og de stod begge og kiggede på mig. ’’Hvad sker der, Alex?’’ spurgte Zayn, og trådte hen imod mig. Jeg kiggede tilbage, og så Harry, Niall og Liam stod der. Jeg vendte mig, og løb ud på toilettet og låste døren.

Jeg gled langsomt ned af væggen, og lod tårerne komme ud. Hvad nu, hvis den drøm var virkelig? ’’Alex, luk op!’’ kom det fra Louis, og der blev banket på døren. ’’Hvad skete der?’’ kom det fra Niall, og jeg regnede med at han spurgte Harry. ’’Jeg vågnede ved at hun græd, også vækkede jeg hende. Hun kiggede på mig, og rykkede sig væk fra mig. Jeg spurgte hvad der skete, også sagde hun at jeg skulle holde mig væk. Også rejste hun sig fra sengen, og jeg rejste mig også og ja så løb hun ud’’ kom det fra Harry.

Jeg sukkede, ’’Alexa, luk nu op!’’ kom det denne gang, fra Harry. Jeg sukkede igen, og rejste mig op og låste døren op og gik hen og stillede mig foran spejlet, og satte mine hænder på kanten håndvasken. Jeg hørte døren blive lukket, og låst. Jeg mærkede nogle hænder på mine overarme, ’’Hvad sker der, baby?’’ spurgte Harry, og kiggede på mig igennem spejlet.

Jeg vendte mig om, og kiggede op på ham. ’’Hvorfor græder du?!’’ spurgte han, og tørrede mine tåre væk. Jeg snøftede, ’’Jeg havde en drøm..’’ mumlede jeg, og kiggede ned. Harry lagde to fingre under min hage, og løftede mit hoved op. ’’Hvad handlede den om?’’ spurgte han, og kiggede mig lige ind i øjnene. ’’Om os..’’ hviskede jeg, og snøftede. ’’Fortæl!’’ svarede han, og nussede min kind.

Jeg kunne ikke fortælle ham det, for så ville han bare regne mig ud – også ville han sikkert ikke snakke med mig, fordi jeg måske havde lidt flere følelser for ham end bare venskabs-følelser. ’’Jeg kan ikke’’ hulkede jeg, og kiggede væk. Harry drejede mit hoved, og kiggede mig lige ind i øjnene igen. Han lagde sine hænder på mine kinder, ’’Alex…’’ sagde han, og stoppede sig selv og lagde sine læber på mine.

Jeg gispede, da det kom bag på mig. Tårerne rendte ned af mine kinder, og Harry tørrede dem væk. Jeg lagde mine arme om hans nakke, og kyssede forsigtigt med. Han læber var dejlig bløde, og bare virkelig skønne.

Da det gik op for mig hvad vi lavede, trak jeg mig væk og vendte mig om og satte mine hænder på kanten af håndvasken igen. ’’Jeg går i seng..’’ mumlede jeg, og gik hen til døren og låste den op og åbnede den, og gik ud og hen mod værelset. Det var mørkt udenfor, så jeg regnede med at det stadig var nat.

- Jeg smed mig ned i sengen, og lagde mig ned under den store dobbeltdyne. Hvorfor fanden kyssede vi? Jeg var så forvirret, og jeg vidste ikke hvad alt det her betød. Jeg sukkede, og puttede mig godt ind i dynen. Jeg mærkede sengen bevæge sig, og jeg regnede med at det var Harry der havde lagt sig bag mig. ’’Er du sur på mig?’’ spurgte han, og lagde sig op ad mig og lagde sin højre arm om mig under dynen. Vi delte jo dyne.

Jeg sukkede, ’’Nej..’’ mumlede jeg, og lukkede mine øjne. Jeg kunne jo ligeså godt lukke dem, nu når lyset alligevel var slukket. ’’Du må ikke..’’ startede han, men jeg cuttede ham af. ’’Jeg er ikke sur på dig, Harry!’’ sagde jeg, og snøftede. ’’Vi kan snakke om det i morgen’’ sagde jeg, og gabte lydløst. ’’Godnat…’’ hviskede jeg. 

❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

Hvad skete der nu der? Hvordan tror i det kommer til at gå, når de står op?

- Sorry, at det er så kort! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...