Take Me Home | Harry Styles

Mød Alexa Victoria Campbell. Hun er 17 år, bor i Mexico sammen med sine rige ’forældre’. Alexa blev som barn bortadopteret væk, af hendes rigtig forældre fordi de var for unge. Alexas ’far’ er ejer af Mexicos største og bedste hotel, og alle ved hvem han er. Alexa lever livet, med en masse penge og opmærksomhed. Verdens største boyband One Direction, skal tilbringe 3 uger på hendes ’fars’ hotel, og der bliver en masse regler for Alexa. Hun må ikke falde for nogen af dem, og hun må ikke vise nogen interesse for dem. Hvad sker der, når Alexa får et øje til en fra bandet - Harry Styles? Hun har jo fået af vide, at hun ikke må? Vil det få konsekvenser for hende, hvis hun ikke gør som hendes 'forældre' siger? Vil hun nogensinde finde ud af at hun er blevet adopteret, og komme hjem til sine rigtige forældre?


460Likes
175Kommentarer
158911Visninger
AA

4. 3 ❤️


Alexas synsvinkel: 

Jeg lukkede døren bag mig, ’’Hallo?’’ råbte jeg, og ventede på at nogen svarede igen. Der var ingen der sagde noget, så regnede med at de ikke var hjemme. Jeg gik ud i køkkenet, for min mor plejede altid at skrive på opslagstavlen hvis de var et sted henne eller noget. Jeg kom ud i køkkenet, og kiggede på opslagstavlen, og ganske rigtigt så stod der noget.

’Hej prinsesse. Vi er blevet nød til at tage til LA, og kommer først hjem på fredag. Vi har lagt nogle penge til dig på køkkenbordet og du ved jo hvor tingene er. Ring når du har læst det her. Kys mor og far <3’

Fedt, så kunne jeg være sammen med drengene uden at min forældre ville opdage det. Hvis de vidste at jeg havde ligget i undertøj nede ved poolen, imens Harry og Niall lå ved siden af mig ville de flippe max ud. Måske de kunne komme her op, nu mine forældre ikke var hjemme? Harry og Niall, ville gerne herop og se og det kunne de jo nu.

Jeg tog min mobil frem, og ringede min mor op. ’’Det er mor’’ kom det fra den anden ende. ’’Det er Alex, jeg skulle ringe’’ svarede jeg, og virkede kold men jeg orkede ikke at snakke i telefon. Jeg var faktisk bare gået op for at tage badetøj på, så jeg kunne gå i poolen med Harry og Niall. ’’Jeg ville bare høre hvordan det gik sammen med Anthony?’’ spurgte hun, og jeg sukkede.

’’Som det plejer, røv sygt!’’ svarede jeg, koldt. ’’Alex, du skal opføre dig ordenligt! I er så gode for hinanden!’’ sukkede hun. ’’Nævner du bare en gang til at vi er gode for hinanden, så lægger jeg på!’’ hvæsede jeg.

Jeg gad ikke at høre på det, for vi var ikke en skid gode for hinanden. ’’Alexa, nu stopper du med det der. I er…’’ mere nåede hun ikke at sige, før jeg lagde på. Jeg sagde jeg ville lægge på hvis hun sagde noget om det igen, og det gjorde hun – ergo så gjorde jeg det, jeg sagde jeg ville.

Jeg gik ind på mit værelse, og hen til mit walk in closet. Jeg gik ind, og hen til min skuffe hvor jeg havde en masse bikinier. Jeg tog en bikini med nogle blomster, og strippede alt mit tøj og tog den på. Jeg tog mit hår ud af min hestehale, og lavede en rodet knold. Jeg tog mine solbriller op i mit hår, og tog en hvid crop top, og en par sorte Adidas hotpants.

Jeg tog et par bodorøde korte converse på, og tog min taske og puttede min mobil og læbepomade derned. Jeg tog min taske med, hvis vi nu valgte at gå ned i byen hvis vi ikke gad og ligge ved poolen mere.

- ’’Harry, det der gør du bare ikke!’’ sagde jeg, og pegede på ham. Han smilede flabet til mig, og tog tilløb. Jeg skyndte mig at sætte mig ned på kanten og glide ned i poolen, inden Harry nåede at få fat i mig og kaste sig ned i poolen med mig. Jeg ville ikke have mit hår vådt, for så ville det bare blive totalt filtret. Cool? Ikke rigtig.  

Harry hoppede i, og det plaskede ud til alle sider. Han kom op til overfladen, og kiggede på mig. ’’Der var du heldig!’’ sagde han, og kom hen imod mig. Jeg fniste, ’’Jeg er bare født heldig, Styles’’ svarede jeg, og smilede flabet. Han kom helt hen til mig, og tog fat under mine lår og løftede mig op. Jeg lagde mine arme om hans nakke, ’’Er dine forældre hjemme?’’ spurgte han, og jeg rystede på hovedet. ’’Nej, de er taget til LA’’ svarede jeg, og trak på mine skuldre.

’’Jeg så dem lige da du var gået, og de så ikke specielt tilfredse ud’’ sagde han, og jeg kiggede undrende på ham. ’’Hvordan?’’ spurgte jeg, og holdte ekstra godt fat om ham så jeg ikke røg ned. ’’De kiggede surt på mig, og din far spurgte så om jeg vidste hvor du var. Jeg sagde at du var taget hen til ham der Anthony. Han sagde at han troede du var gået et andet sted hen, fordi du hurtigt var ude af døren da du gik’’ svarede han, og jeg sukkede.

Jeg kunne jo ligeså godt fortælle ham nu, at jeg faktisk ikke måtte se ham og drengene. ’’Jeg må ikke være sammen med jer’’ sukkede jeg, og kiggede ned og op igen på ham. ’’Hvad er det du siger?’’ spurgte han, og kiggede trist på mig. ’’Jeg må ikke være sammen med jer. Min far mener at du vil noget med mig, som ikke er venne-relateret. Både min mor og far, vil have mig sammen med Anthony’’ svarede jeg, og sukkede.

Det positive i at mine forældre ikke var hjemme, var at så kunne jeg være sammen med drengene. Jeg vidste ikke om det havde fået en til at se efter mig imens de ikke var her, men det regnede jeg ikke med. Hvis de havde, så var det sådan lidt fuck.

**

’’Sådan’’ sagde Harry, og lagde sig ned på maven på hans solseng. Han havde smurt solcreme på min ryg, og det var nu min tur til at smøre noget på hans ryg. ’’Tak’’ svarede jeg, og rejste mig op og tog solcremen og sprøjtede noget rundt på hans ryg. ’’Kilder det?’’ spurgte jeg, og fniste. ’’Det er koldt’’ svarede han, og grinte.

Jeg lagde mine hænder på hans ryg, og fordelte solcremen ud på hans ryg. ’’Sådan’’ sagde jeg, og prøvede at efterligne Harrys stemme. ’’Tak’’ svarede han, og lavede sin stemme lys som en piges. Okay, vi stod lige.

Jeg lagde mig på maven på min solseng, og lagde mine arme ned langs min krop. Jeg lagde mit hoved ned, og kiggede over på Harry. Han kiggede også på mig, ’’Har jeg noget i hovedet?’’ spurgte han, og jeg rystede på hovedet. ’’Nej, ikke andet end det der skal være der’’ svarede jeg, og fniste.

- ’’Miss, du har gæster’’ kom det fra en tjener og jeg kiggede op på ham. Bag tjeneren, stod Anthony. Jeg sukkede, og rejste mig op og tjeneren gik. ’’Hvad laver du her?’’ spurgte jeg irriteret, og sukkede. ’’Din mor ringede til mig, og forslog at vi kunne spise sammen’’ svarede han, og smilede til mig. Utroligt at han kan smile, når jeg står og vrisser af ham. Men det var typisk, at min mor havde forslået det. Hende og min far, vidste bare hvad de skulle gøre, for at gøre mig pist.

’’Hvem er det?’’ kom det fra Harry, og han kom op på siden af mig. Jeg kiggede på ham og lagde mine arme om ham fra siden. ’’Harry, det her er Anthony. Anthony, det her er Harry’’ præsenterede jeg dem, og gav hinanden hånden. Jeg frydet mig over, hvor Anthonys fjæs så ud. Man kunne tydeligt se, at hans øjne fokuserede på mine arme der lå om Harry.

’’Men jeg kan ikke i aften, jeg skal noget andet’’ sagde jeg, og kiggede på Anthony. ’’Hvad skal du?’’ spurgte han. Oh god, han er belastende. Han er ikke min fat, bodyguard or something. ’’Hun skal noget sammen med mig’’ svarede Harry, og smilede flabet til Anthony. Jeg smilede, ’’Jaa, og jeg glæder mig!’’ hvinede jeg, og kyssede ham på kinden, bare for at kaste lidt mere benzin på bålet.

’’Din mor sagde ellers at du ikke skulle noget’’ sagde Anthony, og jeg kiggede på han med et blik der bare ville af med ham. ’’Nu går alle mine aftaler, jo ikke igennem min mor vel?’’ svarede jeg, flabet. Anthony sukkede, ’’Fint, vi ses!’’ sagde han, og vendte om og gik.

Jeg fniste og kiggede op på Harry, ’’Hvad med at vi spiser oppe ved mig?’’ forslog jeg, og smilede til ham. Han nikkede, ’’God ide!’’ svarede han, og jeg slap mit greb om ham og vi gik hen til vores solsenge og lagde os ned på maven.

**

‘’Because I'm happy...
Come along if you feel like a room without a roof
Because I'm happy...
Clap along if you feel like happiness is the truth
Because I'm happy...
Clap along if you know what happiness is to you
Because I'm happy...
Clap along if you feel like that's what you wanna do’’ sang jeg, og Harry kiggede på mig og grinte. Vi var oppe i lejligheden, og var igang med at lave noget mad. ’’Hvad griner du af?’’ spurgte jeg grinende, og kiggede på ham.

’’Dig’’ svarede han, og vendte sin opmærksom ned på kyllingen der lå på panden. Vi skulle have kylling, ovnkartofler, favoritsovs, og salat. Vi fik testet vores begge evner i et køkken, og jeg må sige at vi er vildt dårlige til det. ’’Shit’’ grinte jeg, da jeg kiggede ned i gryden med sovs. ’’Hva’ så?’’ spurgte Harry, og jeg kiggede på ham. ’’Den er vist brændt på’’ svarede jeg, og kiggede ned i gryden igen. ’’De her kyllinger, er vist også lidt brændte’’ sagde han, og jeg kiggede ned på panden.

Jeg begyndte at skrige at grin, da jeg så dem. De var næsten helt sorte, ’’Hvad med at vi dropper det her mad, og bestiller pizza og æder det i min seng?’’ forslog jeg, og Harry nikkede hurtigt og slukkede komfuret og fjernede panden fra det. Jeg tog gryden med brændt sovs og gik hen og smed det ned i skraldespanden.

Harry smed kyllingerne ud, og jeg gik hen og tog et pizzakort. ’’Her’’ sagde jeg, og gav det videre til Harry. Han tog det, og studerede det. Jeg gik hen og tog min iPhone, og trykkede pizzamandens nummer ind. Jeg gik hen til Harry, ’’Nummer 75’’ sagde han, og jeg nikkede og trykkede på ’Ring op’

’’Dominos Pizza?’’ kom det fra, den anden ende af røret. ’’Ja, du snakker med Alexa Campbell. Jeg vil gerne bestille noget mad’’ svarede jeg, og kiggede på Harry der stod og så fandens nuttet ud med hans bandana i håret. Han kiggede på mig, og jeg smilede til ham. ’’Ja, hvad skal det være?’’ spurgte manden, i røret. ’’En nummer 75 og en nummer 44, uden bacon’’ svarede jeg, og trippede med min fod. Dårlig vane, lol.

’’Ja,  henter du selv eller skal det bringes?’’ spurgte han. ’’Bringes’’ svarede jeg, kort. ’’Adresse?’’ spurgte han, og jeg følte virkelig at det var et quizshow. ’’Atlantica Hotel, bare giv det til receptionen med mit navn på’’ svarede jeg, og kørte en hånd igennem mit hår. ’’Okay, så kommer vi om en 30 minutters tid’’ svarede han, og lagde på.

Jeg lagde min mobil på spisebordet, og kiggede over på Harry. ’’Hvor lang tid går der?’’ spurgte han, og låste sin mobil og lagde den ned i sin lomme. ’’De kommer om en halv time’’ svarede jeg, og strakte mig. ’’Skal vi gå ind på mit værelse?’’ spurgte jeg, og nikkede mod mit værelse.

Harry fik et frækt smil på læben, ’’Nej, Harry’’ sagde jeg, og grinte. ’’Men ja, det kan vi godt’’ svarede han, og kom hen til mig. Vi gik ind på mit værelse, og jeg gik hen og smed mig i sengen. Harry lagde sig ned vedsiden af mig, og jeg lagde mig automatisk ind til ham. ’’Nåå’’ sagde Harry, og jeg kiggede op på ham. ’’Hvad?’’ spurgte jeg, og grinte. ’’Vi er nære var?’’ svarede han, og hentydet til at jeg havde lagt mig så tæt op af ham.

 ’’Ja, det er så hyggeligt!’’ sagde jeg, og kiggede op på ham og smilede til ham. ’’Meget!’’ svarede han, og smilede til mig. ’’Skal vi ikke lege, 20 spørgsmål?’’ spurgte jeg, og Harry nikkede. ’’Pigerne først!’’ svarede han, og lagde sig tilrette. Jeg lagde mig også tilrette, ’’Okay. Ynglings farve?’’ spurgte jeg. ’’Grøn’’ svarede han. ’’Hvad er din?’’ spurgte han, og kiggede ned på mig. ’’Lyserød’’ svarede jeg.

’’Okay, min tur. Hvornår har du fødselsdag?’’ spurgte han. ’’1 marts, og der blev jeg 17’’ svarede jeg, og pillede ved kanten af hans t-shirt. ’’Hvornår har du?’’ spurgte jeg, og hev i den. ’’1 februar, og der blev jeg 20’’ svarede han, og kørte en hånd igennem mit hår. Jeg elskede når man rørte ved mit hår, dog ikke hvis det var en jeg ikke kunne lide eller brød mig om. Så hvis Anthony gjorde det, så ville jeg fjerne hans hånd.

’’Blondiner eller brunetter?’’ spurgte jeg, og hoppede på at hans sagde blondiner. Jeg havde jo lyst hår, så de ville jo være et plus. ’’Din hårfarve’’ svarede han, og jeg kiggede op på ham og fik hans flirtende smil lige i hovedet. ’’Hvad med dig?’’ spurgte han, og holdte sit flirtende smil. ’’Brunetter, bare generelt fyre med mørkt hår’’ svarede jeg, og lagde mit hoved på hans skulder.

’’Hvad med min hårfarve?’’ spurgte han, og det fik mig til at bryde ud i grin. ’’Søde skat, du er ligesom brunette? Men ja, din hårfarve er godkendt’’ svarede jeg, og smilede til ham. ’’Okay, min tur. Beskriv mig’’ sagde han, og jeg nikkede så. ’’Sød, charmerende, nuttet når du har bandana om hovedet, pæne øjne, generelt bare virkelig pæn. Du har hele pakken’’ svarede jeg, og jeg må nok indrømme at jeg flirtede med ham.

I mit hoved, har Harry hele pakken. Han indeholder det, jeg ser i en drengeven og for dens sags skyld også en kæreste.

Harrys smil, var ikke til at fjerne fra hans ansigt. ’’Din tur!’’ sagde jeg, og blinkede med mit højre øje. ’’Til at beskrive dig? Okay, det bliver svært - Du har også hele pakken’’ svarede han. ’’Så er du næsten den eneste der synes det. Mine veninder og venner synes det også, men der er også en del der synes jeg er en bitch, når jeg skælder personalet ud. Det er bare noget der ligger i min krop, og det er ikke sådan lige at pille væk’’ sagde jeg, og sukkede.

Jeg var jo en bitch overfor nogle og især personalet, men det var bare noget der lå til mig. Jeg havde været sådan overfor personalet, lige siden jeg var omkring de 12-13 tror jeg. Jeg har altid fået det jeg ville have, og jeg har lige siden jeg var en lille pige været en lille diva. Min mor har kaldt mig ’Mors lille diva’ siden jeg var var omkring de 2 år.

’’Vil du gerne være sødere overfor dem?’’ spurgte han, og jeg kiggede på ham. ’’Enlig ikke. Jeg lyder nok virkelig ond lige nu, men jeg føler bare ikke for det’’ svarede jeg, ærligt. Harry nikkede, ’’Det er også okay! Jeg ser overhovedet ikke anderledes på dig, bare fordi du ikke vil det’’ sagde han, og smilede til mig. Jeg smilede til ham, ’’Det er jeg glad for!’’ svarede jeg, og lagde mig godt ind til ham.

Harry var bare virkelig sød, og jeg kunne ikke sige noget dårligt om ham. Ikke engang, at han går i ligeså stramme bukser som jeg selv gør. Hans stil, klædte hans krop. Hans krøller, passede også til ham – og bare alt ved ham, passede til ham.

**

Vi havde spist pizza, og lå nu i den store sofa og så film. Vi så faktisk ’This Is Us’, og jeg synes det var rigtig godt. Den var halvvejs, og jeg må sige at drengene er virkelig underholende når de er sammen. ’’Åhh, hvor er du sød!’’ hvinede jeg, da Harry kom frem på skærmen. Han var henne i den bager, som han havde arbejdet i. ’’Bager du så ikke til mig?’’ spurgte jeg, og kiggede på ham. Han smilede til mig, ’’Det kan jeg da godt’’ svarede han, og fniste. Jeg fniste, ’’Lækkert!’’ svarede jeg, og kiggede tilbage på skærmen.

- ’’Ej, hvor grineren!’’ skreg jeg, og kunne ikke stoppe mit grin. Filmen var lige sluttet, og jeg kunne ikke få den scene ud af hovedet, hvor Liam hiver Harrys bukser ned under en koncert. Harry sad og kiggede på mig og rystede på hovedet, ’’Det var så pinligt! Forstil dig, at få revet bukserne ned foran tusind vis af mennesker!’’ svarede han, og jeg grinte videre.

Jeg kiggede på ham, og prøvede at holde mit grin tilbage – men det kunne jeg ikke. ’’Du er bare så sød!’’ grinte jeg, og klappede på mine lår fordi jeg grinte så meget. Kender i ikke det, når man griner så meget – at man bliver nød til at bevæge sig? Nej, okay.

’’Så er det heller ikke sjovere, smukke!’’ sagde Harry, og kiggede seriøst på mig. Men det gik ikke så godt, for han begyndte at grine. ’’Bliver du ikke og sover?’’ spurgte jeg, og fik styr på mit grin. Harry stoppede også sit grin og kiggede på mig, og smilede til mig. ’’Jo, det kan jeg godt!’’ svarede han, og jeg smilede til ham.

Dejligt, at han gad det. Jeg elskede at sove sammen med nogen, for det var så hyggeligt. At det var Harry, var jo bare godt. Vi kunne ligge i ske, og putte uden at der lå noget i det. Det var vildt at tænke på, at vi kun havde kendt hinanden i en dag, og vi havde det allerede så godt sammen. Jeg havde virkelig en god fornemmelse i maven, når jeg tænkte på ham.

Jeg tror vi kunne blive rigtig gode venner, mere end vi er nu. Det var virkelig sjovt at være sammen med ham, og ikke mindst dejligt. Han var bare så sød, og vi hyggede os sammen. Vi havde begge flirtet med hinanden i dag, men jeg vidste at ingen af os lagde noget i det. Jeg gjorde i hvert fald ikke. Vi kunne bare de ting, kærester gør – uden at der var noget i det. En masse plusser! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...