Take Me Home | Harry Styles

Mød Alexa Victoria Campbell. Hun er 17 år, bor i Mexico sammen med sine rige ’forældre’. Alexa blev som barn bortadopteret væk, af hendes rigtig forældre fordi de var for unge. Alexas ’far’ er ejer af Mexicos største og bedste hotel, og alle ved hvem han er. Alexa lever livet, med en masse penge og opmærksomhed. Verdens største boyband One Direction, skal tilbringe 3 uger på hendes ’fars’ hotel, og der bliver en masse regler for Alexa. Hun må ikke falde for nogen af dem, og hun må ikke vise nogen interesse for dem. Hvad sker der, når Alexa får et øje til en fra bandet - Harry Styles? Hun har jo fået af vide, at hun ikke må? Vil det få konsekvenser for hende, hvis hun ikke gør som hendes 'forældre' siger? Vil hun nogensinde finde ud af at hun er blevet adopteret, og komme hjem til sine rigtige forældre?


460Likes
175Kommentarer
157204Visninger
AA

18. 17 ❤️


 

’’Jeg tror jeg går op, og pakker de ting jeg skal have med’’ sagde jeg, og rejste mig fra sofaen. Drengene nikkede, ’’Skal jeg gå med, skat?’’ spurgte Harry, og jeg kiggede på ham og nikkede. ’’Ja, det må du godt’’ svarede jeg, og betragtede ham rejste sig fra sofaen. Vi gik ud til døren, og Harry åbnede den og jeg gik ud og han kom efter og lukkede den. ’’Oh god, vi skal flyve igos?’’ spurgte jeg, da jeg kom i tanke om at vi faktisk skulle om på den anden side af jorden.

Harry grinte, ’’Ja, vi skal ud og flyve’’ svarede han, og tog min hånd og flettede vores fingre sammen. ’’Jeg hader at flyve!’’’ jamrede jeg, og bare tanke om at vi skulle flyve fik vil til at få ståpels. ’’Er det så nu, at jeg skal sige at vi skal flyve i 15 timer?’’ spurgte Harry, og jeg kiggede med store øjne på ham. ’’Mener du det?!’’ spurgte jeg, seriøst.

Han nikkede, ’’Ja, tre time til LA, og 12 timer til London’’ svarede han, og åbnede døren til lejligheden. Var vi allerede kommet op? Jeg havde ikke engang lagt mærke til at, var gået ind i elevatoren eller noget. Måske fordi jeg var i chok over den lorte flyvetur. ’’Ej, det tør jeg da ikke!’’ svarede jeg, og lavede klynke lyde og lukkede døren bag os. ’’Jeg passer på dig!’’ sagde Harry, og gav min hånd et klem. ’’Tak skat!’’ svarede jeg, og kyssede ham på kinden.

Vi kom ind på mit værelse, Elizabeth og Taylor var ikke hjemme. Dejligt! ’’Okay, jeg skal jo have alt mit tøj med!’’ sagde jeg, og vi gik ind i mit walk in closet. ’’Alt dit tøj? Der kommer til at fylde pænt mange kufferter’’ svarede Harry, og kiggede rundt på alt mit tøj. ’’Du får mig aldrig, til vælge noget fra!’’ sagde jeg, og kiggede på ham.

’’Hvis vi havde fløjet med privatfly, havde vi godt kunne have det hele med. Men jeg tror ikke det kan lade sig gøre, men et ikke privatfly’’ svarede han, og kiggede på mig. ’’Mig og drengene har 3 kufferter hver, så hvis du fylder tre – så finder vi en løsning på det der er tilbage’’ tilføjede han, og jeg nikkede og gik hen og fandt mine tre store lyserøde kufferter.

’’Ved din mor enlig godt, at du har så meget tøj der skal med?’’ spurgte Harry, og jeg kiggede på ham. ’’Ja, jeg skrev med hende i morges og hun har set billeder af alt mit tøj. Hun synes kun det er fedt, at jeg har så meget tøj med’’ svarede jeg, og lagde den første kuffert ned og åbnede den. ’’Tager vi det bare for en ende af?’’ spurgte Harry, og jeg nikkede. ’’Vi starter her, og køre videre rundt’’ svarede jeg, og pegede fra min første hylde og hele vejen rundt.

’’Jeg vil da håbe, at du også får et walk in closet derhjemme, med alt det tøj du har!’’ sagde Harry, og rakte mig en stak bukser. Harry rakte mig tøjet, og jeg lagde det ned i kufferten. Jeg grinte, ’’Det ville nok være bedst’’ svarede jeg, og tog stakken og lagde den ned i kufferten. Harry grinte, ’’Ja, det ville det nok!’’ sagde han, og gav mig en stak mere.

**

Vi havde fået fyldt alle mine tre kufferter og når jeg siger fyldt, mener jeg virkelig fyldt. Jeg havde siddet på dem, i mens Harry havde lukket dem. Jeg manglede stadig en del, men det måtte vi finde en løsning på. Jeg skulle ringe til min mor i aften, og aftale hvornår jeg var i lufthavnen og alt sådan noget. Jeg glædet mig virkelig meget, til at se min mor, far og min lillesøster. Det var stadig ikke gået op for mig, at jeg havde en lillesøster. Jeg har altid troet jeg var enebarn, og nu har jeg faktisk en søster.

’’Lad os få kufferterne ned til os’’ sagde Harry, og jeg nikkede og tog den ene og han to de andre to. ’’Hvornår kommer de enlig hjem?’’ spurgte han, og åbnede døren til mit værelse. Vi gik ud og jeg lukkede døren efter os, ’’Det ved jeg ikke, om en time tror jeg’’ svarede jeg, og Harry nikkede og vi gik ud i gangen.

- ’’Jeg har en ide!’’ sagde Harry, da vi stod i elevatoren. Jeg kiggede på ham, ’’Fortæl!’’ svarede jeg, og smilede til ham. ’’Vi pakker alt dit resterende tøj, også bliver det fragtet med et skip. Så er det i London om en uges tid, vil jeg regne med’’ sagde han. Det lød enlig ikke, som en dårlig ide. Jeg havde en masse kufferter, og en man kunne jo også pakke det i kasser. Jeg kunne jo bare, pakke det jeg ved jeg skulle bruge. En uge er jo ikke vildt lang tid. ’Det lyder som en god ide. Hvor er du dygtig skat!’’ svarede jeg, og lagde mine arme om hans nakke og kyssede ham på munden.

Harry lagde sine hænder på mine hofter, og kyssede med. Hvordan kunne man ikke elske Harry? ’Alexa, det er nemt for dig og sige – du er hans kæreste’ kom det fra den irriterende stemme, inde i mit hoved. *Pling* Vi trak os fra hinanden, og tog kufferterne og gik ud og hen til værelset. Louis kom ud i gangen, ’’Hvorfor kommer det ikke bag på mig, at dine kufferter er lyserøde?’’ spurgte han, og kiggede flabet på mig. ’’Her, køre du den ikke lige det sidste stykke for mig?’’ svarede jeg, og skubbede kufferten hen til ham. ’’Ihh, jo – fordi det er dig!’ svarede han, og tog den og kørte den ind på Harrys værelse sammen med Harry – der tog de sidste to.

**

Mig og Harry lå i sengen, i mens de andre drenge var ude i stuen. ’’Glæder du dig?’’ spurgte Harry, og kyssede mig i håret. Jeg nikkede, ’’Meget! Det er ikke til at beskrive, hvor meget jeg glæder mig!’’ svarede jeg, og kiggede op på ham og smilede til ham.

Harry smilede tilbage, ’’Det er godt!’’ sagde han, og lagde sine læber på mine. Jeg lagde mine arme om hans nakke, og rullede op på ham. ’’Mmm’’ stønnede jeg, og kørte mine hænder op i Harrys hår. Han lagde sine hænder på min røv, ’’Mmm, jeg elsker dig’’ stønnede Harry, og gramsede på min røv. ’’Jeg elsker også dig!’’ svarede jeg, og trak mine læber til mig.

Vi kiggede hinanden i øjnene, ’’Aldrig gå ud af mit liv!’’ sagde Harry, og kiggede seriøst på mig. Jeg smilede til ham, og lagde min højre hånd på hans venstre kind. ’’Kun hvis du lover, at du aldrig går ud af mit liv!’’ svarede jeg, og nussede ham på kinden. ’’Jeg går aldrig ud af dit liv, Alexa!’’ sagde Harry seriøst, og kyssede mig på panden. ’’Så går jeg heller aldrig ud af dit liv, Harry!’’ svarede jeg, og kyssede ham på munden.

- Harry trak mine trusser ned, og det gjorde mig helt nøgen. ’’Sådan, meget bedre!’’ sagde Harry, og smilede frækt til mig – og kastede mine trusser ned på gulvet. ’’Ikke så meget snak, kom nu i gang!’’ svarede jeg, og grinte og lagde mine arme om hans nakke og trak ham ned til mig. ’’Som frøkenen ønsker!’’ sagde Harry, og kom op i mig. ’’Årghh!’’ stønnede jeg, og borede mine negle ned i hans ryg.

Harry kom i bund, og begyndte at trække sig ud og ind. ’’Mmm, ja”’ stønnede jeg, og vi fik øjenkontakt. ’’Jeg elsker dig!’’ stønnede Harry, og bukkede sig ned og kyssede mig på munden. Jeg kunne ikke sige det nok gange, jeg elskede Harry så meget. På den korte tid vi havde kendt hinanden, havde han bare kommet til at betyde alt for mig. Han startede med at være med bedsteven, så flirt og nu er vi kærester.

Døren blev nærmest sparket op, og Harry var hurtig til at trække sig ud og ligge sig ned ved siden af mig og dækkede os med dynen. ’’Hvad laver i?’’ spurgte Louis, og grinte sammen med Niall. ’’Leder efter fjernbetjeningen’’ svarede Harry, og jeg kunne ikke holde mine grin tilbage. ’’Okay Styles, men der er mad!’’ sagde Louis, og gik ud med Niall. Jeg kiggede på Harry, og kom til at grine igen. ’’Hahaha..jeg…hahahah..elsker..ahahahah…dig!’’ grinte jeg, og lagde mine hænder på hans kinder og kyssede ham på munden.

Harry grinte selv, ’’Jeg elsker også dig, og jeg kan ikke sige det nok!’’ svarede han, og smilede til mig. ’’Når men nu de snakkede om mad, så er jeg vildt sulten!’’ svarede jeg, og skubbede mig ud til kanten af sengen og satte mig op. Jeg rejste mig op, og gik hen til min kuffert. Jeg tog et sæt sort undertøj, og tog det på. Jeg tog en af Harrys langærmet hvide trøjer, og tog den på. Jeg trak ærmerne op, og satte mit rodet hår op i en hestehale. Jeg kiggede hen på Harry, som stadig lå i sengen. ’’Harry, kom nu!’’ sagde jeg, og gik hen til hans side og hev dynen væk fra ham.

’’Alex!’’ udbrød han, og rakte ud efter dynen. ’’Søde skat, du har ikke noget jeg ikke har set’’ svarede jeg, og smilede flabet til ham. Han sukkede, ’’Kom nu, jeg er sulten skat!’’ sagde jeg, og smed dynen på gulvet og tog fat i hans hænder og hev i ham. Komisk så det nok nu, at jeg stod og hev i en nøgen Harry Styles. ’’’’Jeg kommer om 2 minutter!’’ svarede han, og jeg slap hans hænder. ’’Ihh, okay så!’’ sagde jeg, og gik ud fra værelset.

Jeg kom ud til drengene, og de kiggede på mig. ’’Har jeg noget i hovedet?’’ spurgte jeg, og gik hen og satte mig ved siden af Liam. ’’Fandt i fjernbetjeningen?’’ spurgte Niall, og jeg kiggede hen på ham. ’’Harry leder stadig efter den’’ svarede jeg, og tog et stykke lasagne. Drengene grinte, ’’Hvad er der?’’ spurgte jeg, og kiggede rundt på dem. ’’Ikke noget, lille Alex’’ svarede Louis, og tog noget mad ind i munden. Jeg rystede på hovedet, og begyndte at spise min mad.

Døren til Harrys værelse gik op, og vi kiggede alle der hen. Harry kom ud, iført only sine boxers. Han satte sig ned vedsiden af mig, og tog sin tallerken og øste noget lasagne op på den. ’’Sur, Styles?’’ spurgte Niall, og kiggede på Harry. Harry kiggede på Niall, ’’Nope!’’ svarede han, og smilede. ’’Hvad med at vi alle spiser i undertøj?’’ spurgte Louis, og jeg viste med det samme at han ikke mente det. ’’Ikke tale om, Alex skal ikke sidde og spise i undertøj foran jer!’’ svarede Harry, hurtigt.

Vi grinte, ’’Skat, det var en joke! Du sidder kun i boxers’’ grinte jeg, og kyssede ham på kinden. ’’Oh..’’ svarede han, og tog noget mad ind i munden. ’’Du er langsom, Haz’’ sagde Louis, og kiggede på Harry. Jeg fniste, og tog mit bestik og skar min mad ud.

**

’’Alexa, du kan ikke bare tage af sted!’’ sagde Elizabeth bag mig, imens jeg stod og pakkede en taske med de ting jeg skulle have med. ’’Jeg vil ikke bo her mere! Jeg hører ikke til her, jeg hører til hjemme hos mine forældre’’ svarede jeg, koldt. Jeg lagde min iPad mini ned i min taske, og lukkede den. Det var sidste jeg lagde ned i den, også havde jeg pakket alle mine elektroniske ting, og sådan.

Beslutningen var taget, og de kunne ikke stoppe mig i at tage af sted. Jeg skulle hjem. Hjem til der hvor jeg hørte til. Hjem til min mor, min far og min lillesøster og resten af min familie. Jeg hørte ikke til her. Jeg var ikke en Campbell, jeg var en Torres. Jeg var ikke en mexicaner, jeg var en englænder. Jeg var ikke herfra Mexico City, jeg var fra Doncaster.

Jeg tog min taske over skulderen, ’’Beslutningen er taget! Jeg hører ikke til her!’’ sagde jeg, og gik forbi hende og ud fra mit værelse som ikke er mit værelse mere. Taylor stod og kiggede på mig, ’’Tror du virkelig at det du gør, er det rigtige?’’ spurgte han, og kiggede nærmest anklagende på mig. Jeg nikkede, ’’Ja, det er sikker på! Jeg hører ikke til her! Jeg vil ikke bo sammen med jer mere, jeg vil hjem til min familie!’’ svarede jeg, koldt.

Taylor anklagende ansigtsudtryk, blev ved med at være plantet i hans ansigt. ’’Du tager så meget fejl, Alexa!’’ sagde han, og rystede på hovedet. ’’Tager jeg fejl? Hvorfor skal jeg bo her sammen med jer, når i ikke er min rigtige familie? Jeg har en familie, der savner mig! De vil gerne have mig hjem, og jeg vil også hjem til dem!’’ svarede jeg, hårdt.

Han skal ikke stå der, og sige at jeg tager fejl! Jeg tager ikke fejl, jeg er 100% sikker på, at jeg vil ha det bedre sammen med min rigtige familie end jeg vil sammen med dem. ’’Du kender dem ikke, Alexa!’’ sagde han, og Elizabeth stillede sig ved siden af ham. ’’Men det kommer jeg til!’’ svarede jeg, koldt. ’’Du tager så meget fejl, Alexa!’’ sagde Taylor, og jeg rystede på hovedet. ’’Farvel!’’ sagde jeg, og gik ud i gangen og åbnede døren og gik ud.

Jeg havde sagt farvel til dem, og jeg ville ikke komme til at se dem igen. Jeg havde forladt dem. Jeg skulle hjem.

 

Take Me Home.

__________________________________________

Take Me Home, slutter her! Jeg håber i har nydt at læse med, for jeg har i hvert fald nydt at skrive på den! Vil i have en to'er? Skriv i kommentaren hvis du vil, og hvorfor jeg så skal lave en! 

Ps: I får en epilog, så helt slut er den vel ikke. Men alligevel, skriv om du vil og hvorfor! 

Kyyyyys Annabell! ❤️

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...