Take Me Home | Harry Styles

Mød Alexa Victoria Campbell. Hun er 17 år, bor i Mexico sammen med sine rige ’forældre’. Alexa blev som barn bortadopteret væk, af hendes rigtig forældre fordi de var for unge. Alexas ’far’ er ejer af Mexicos største og bedste hotel, og alle ved hvem han er. Alexa lever livet, med en masse penge og opmærksomhed. Verdens største boyband One Direction, skal tilbringe 3 uger på hendes ’fars’ hotel, og der bliver en masse regler for Alexa. Hun må ikke falde for nogen af dem, og hun må ikke vise nogen interesse for dem. Hvad sker der, når Alexa får et øje til en fra bandet - Harry Styles? Hun har jo fået af vide, at hun ikke må? Vil det få konsekvenser for hende, hvis hun ikke gør som hendes 'forældre' siger? Vil hun nogensinde finde ud af at hun er blevet adopteret, og komme hjem til sine rigtige forældre?


463Likes
175Kommentarer
162223Visninger
AA

17. 16 ❤️

Alexas synsvinkel:

Jeg trådte ind i gangen, og lukkede døren efter mig. ’’Er det dig, Alexa?’’ spurgte Elizabeth, inde fra stuen af. Jeg ignorerede hende, og gik direkte ud i køkkenet. Jeg åbnede køleskabet, og tog en skyr med vaniljesmag ud. ’’Alexa, vi forstår godt du er sur og skuffet men vi kunne ikke gøre det anderledes’’ kom det bag mig, og jeg vidste det var Taylor. Jeg lukkede køleskabet, og åbnede skyren og gik hen og tog en ske. ’’Jeg går ind på mit værelse’’ sagde jeg, koldt og gik hen mod mit værelse.

Jeg lukkede døren til mit værelse, og gik hen og satte mig i min seng og begyndte at spise min skyr. Klokken var omkring de halv 7, og jeg havde siddet nede med drengene siden vi gik op fra poolen. Vi havde siddet og snakket om hvad jeg skulle gøre, og Louis havde fortalt mig en masse om Doncaster. Jeg elskede allerede byen, og jeg havde ikke engang været det.

Jeg fandt min MacBook frem, og søgte på min mors navn. Der kom et nummer op, og en adresse. Der stod min mors navn, min fars navn også adressen som var: High Street 134, Doncaster. Jeg skrev nummeret og adressen ned, på et stykke papir. Det var nok formiddag i Englang nu. Jeg gik ind på facebook, og søgte på min mors navn. Ashley Sophia Torres.

Hun kom op, og jeg trykkede på hende. Jeg ville skrive en privat besked til hende, og se om hun reagerede på den.

To: Ashley Sophia Torres

From: Alexa Victoria Campbell

’Hej..... Jeg er din datter…’

Akavet, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle skrive. Jeg tænker at hvis hun vil i kontakt med mig, så svare hun lige meget hvad der så stod. Nok ikke hvis jeg skrev prut. Jeg tog min mobil frem, og låste den op og gik ind i mig og Harrys samtale.

To: Harry <3

From: Alexa

’Jeg har skrevet til min mor. Kommer du ikke op? <3’

Jeg låste den igen, og spiste min skyr færdig. Da jeg var færdig med den, rejste jeg mig fra min seng og gik hen til døren. Jeg åbnede den, og gik ud og hen til køkkenet. Jeg åbnede skraldepanden, og smed bægeret ned i og lukkede den igen. Jeg satte skeen ned i opvaskemaskinen, og lukkede den i igen. ’’Alexa, vi bliver nød til at snakke!’’ kom det fra Elizabeth. ’’Jeg har ikke noget at snakke med jer om lige nu’’ svarede jeg koldt.

Det bankede på døren, ’’Jeg åbner’’ sagde jeg, koldt og gik ud i gangen. Jeg tog fat i håndtaget, og åbnede døren. Det var Harry der stod der! ’’Hej skat!’’ hvinede jeg, og lagde mine arme om hans nakke og kyssede ham på munden. ’’Hej babe’’ svarede han, og lagde sine arme om mig. ’’Kom med!’’ sagde jeg, og tog hans hånd, og trak ham med hen til mit værelse. ’’Alexa, det nytter ikke noget at du ignorer os!’’ kom det fra Taylor.

’’Jeg har intet at snakke med jer om!’’ svarede jeg, og trak Harry med ind på mit værelse og lukkede døren efter os. ’’Jeg har skrevet til hende, her da jeg skrev til dig!’’ sagde jeg, og satte mig op i min seng og Harry satte sig op ved siden af mig. Jeg satte min MacBook på mine lår, så vi begge kunne se skærmen. ’’Hun har svaret!’’ udbrød jeg, og trykkede på vores samtale.

From: Ashley Sophia Torres

’Alexa, er det virkelig dig? Jeg er så ked af det! Har du det godt? Min store pige, du er blevet så stor!’

From: Alexa Victoria Campbell

’Ja, det er mig! Jeg har det godt, men ’’nyheden’’ om at jeg er adopteret, har gjort mig lidt mut :(.’

’’Hun kan huske mig!’’ hvinede jeg, og kiggede på Harry og smilede. ’’Selvfølgelig kan hun det, skat! Du er jo hendes datter’’ svarede han, og smilede til mig. ’’Hvor er det vildt! Jeg sidder og skriver med min mor!’’ sagde jeg, og gik helt tåre i øjnene. ’’Det er rart, at se dig så glad!’’ svarede Harry, og lagde sine arme om mig og krammede mig ind til sig. Jeg lagde mine arme om ham, ’’Jeg er bare så glad, for at hun kan huske mig!’’ mumlede jeg, og knurrede mig indtil ham.

Tænk at jeg har en mor, der er på den anden side af jorden! ’’Tænk, hvis hun vil have mig hjem!’’ sagde jeg, og trak mig væk og kiggede på Harry. ’’Det ville være godt! Så bor vi i det samme land, dog lidt fra hinanden’’ svarede han, og smilede til mig. *Pling* ’’Hun har svaret!’’ udbrød jeg, og kiggede på skærmen.

From: Ashley Sophia Torres

’XXXXXXXXXX, det er mit nummer! Ring endelig, du er i hvert fald velkommen til at gøre det! :)’

Jeg tog min mobil, og trykkede nummeret ind og gemte det som ’Mor’. Jeg lavede Elizabeths navn om til hendes navn, i stedet for mor. ’’Skal jeg ringe til hende nu?’’ spurgte jeg, og kiggede på Harry. Han nikkede, ’’Det er formiddag i Englang, så det vil passe fint!’’ svarede han. ’’Tror du hun ved jeg er i Mexico?’’ spurgte jeg. Harry trak på sine skuldre, ’’Det ved jeg ikke. Det går an på, hvor meget hende og din far har fået af vide efter du er blevet adopteret’’ svarede han. Jeg nikkede, og trykkede på ’Ring’ og tog den op til mit øre.

’Duuut, duuut, duuut…’

’’Det er Ashley?’’ kom det fra den anden ende, eller lad os bare sige fra min mor.

’’Det er Alexa’’ svarede jeg, og smilede.

Min mor: ’’Alexa! Er det dig?’’ udbrød hun.

’’Ja, det er mig..mor’’ svarede jeg, og mærkede tårerne komme frem i mine øjne.

Min mor: ’’Åhh, hvor er det dejligt at høre din stemme!’’ sagde hun, og man kunne høre glæden i hendes stemme. Godt tegn!

’’Det er også dejligt at høre din stemme!’’ svarede jeg, og mærkede en tåre trille ned af min kind.

Min mor: ’’Jeg er så ked af det, Alexa! Vi var bare så unge, og der var en masse mennesker der mente at vi ikke kunne passe dig. Myndigheden kom indover, også blev du adopteret væk’’

’’Jeg har læst de papirer, som Elizabeth og Taylor har og der stod det’’ svarede jeg, og tørrede mine kinder.

Min mor: ’’Hvis det havde stået til mig og din far, så havde du været hjemme hos os den dag i dag! Hvis du vil, så er du altid velkommen til at komme hjem igen! Du er blevet så gammel, at du godt må bestemme at du vil det’’

’’Der er ikke noget andet jeg hellere vil, end at komme hjem til mine rigtige forældre’’ svarede jeg, og kiggede på Harry.

Min mor: ’’Din far og jeg, har tit snakket om dig og vi vil hellere end gerne have dig hjem! Emma, det er din lillesøster – hun snakker også meget om dig, og vi har fortalt hende om dig’’ What?! Har jeg en lillesøster?

’’Har jeg en lillesøster?’’ spurgte jeg, og smilede stort.

’’Ja, det har du min skat. Hun bliver 7 år, her til maj’’ svarede hun.

- ’’Men så er det en aftale! Jeg ringer til Elizabeth, og din far får fat i en advokat og familiecenteret her når han kommer hjem. Du bestemmer helt selv, hvornår du vil komme – du skriver bare hvornår’’ sagde min mor. Vi havde snakket en masse igennem, og havde aftalt at jeg skulle komme til Doncaster.

’’Jeg snakker lige med nogen venner jeg har, som også skal til England også skriver jeg’’ svarede jeg. Jeg skulle lige snakket med Harry, om hvornår de skulle hjem og alt det der.

Min mor: ’’Ja, det er en aftale! Jeg ringer med det samme, også ses vi!’’

’’Det gør vi, mor!’’

Vi lagde på, og jeg kiggede på Harry. ’’Må jeg godt græde?’’ spurgte jeg, og tårerne rendte allerede ned af mine kinder. ’’Du må godt græde af lykke. Kom her!’’ svarede han, og trak mig ind til sig. ’’Jeg er så glad!’’ hulkede jeg, og lagde mine arme om ham. ’’Awww, det har du også ret til at være skat!’’ svarede han, og aede mig på ryggen.

**

’’Alexa, vågn op!’’ kom det fra Taylor, og jeg slog mine øjne op og kiggede op på ham. Harry lå bag mig, og holdte om mig. ’’Hvad?’’ spurgte jeg, koldt. ’’Hvorfor har din mor, lige haft en Ashley i røret?’’ spurgte han, vredt. ’’Gider du godt dæmpe dig! Harry sover! Hun er ikke min mor, og du er ikke min far. Det var min mor der ringede, og det har vi aftalt at hun gjorde!’’ svarede jeg, hårdt.

’’Du kan ikke bare tro at du kan lave aftaler, med en dame du ikke kender!’’ hvæsede han, og kiggede vredt på mig. ’’Den dame du taler om, er MIN rigtige mor! Jeg vil lære hende at kende, jeg vil lære min familie at kende! Jeg vil væk fra jer’’ hvæsede jeg, igen og kiggede koldt på ham. ’’Ud med dig, jeg gider ikke glo på dig!’’ råbte jeg, og pegede på min dør.

Taylor svang sin hånd, og den ramte min kind perfekt og det lød et klask. ’’Du er sindssyg!’’ skreg jeg, og tog mig til min kind. Den brændte, og det sveg som bare fuck. ’’Så kan du lære, at var din mund!’’ hvæsede han, og gik ud fra mit værelse. Jeg lagde mit hoved i mine hænder, og begyndte at hulke. ’’Baby, hvad sker der?!’’ kom et fra Harry, og han satte sig op og lagde sine arme om mig. ’’Han slog mig’’ hulkede jeg, og kiggede på ham.

’’Var?! Hvorfor?’’ spurgte han, højt. ’’Han kom ind og spurgte hvor min mor havde ringet, også svarede jeg hvorfor også sagde jeg at han skulle gå ud også stak han mig en lussing’’ hulkede jeg, og snøftede. ’’Syge nar, man!’’ svarede han, og nussede mig på ryggen. ’’Skal vi gå ned og sove hos mig?’’ spurgte Harry, og jeg nikkede. ’’Ja!’’ svarede jeg, og vi rejste os fra min seng. Klokken var blevet ni, så drengene var vel stadig oppe. ’’Kom, skat’’ sagde Harry, og tog min hånd. Jeg tog min mobil, også gik vi hen til døren og ud.

Vi gik ud i gangen, ’’Du går ingen steder, Alexa!’’ råbte Taylor, indefra stuen. ’’Jo, hun gør!’’ råbte Harry igen, og vi skyndte os at tage vores sko og åbne døren og løbe hen til elevatoren. Vi kom ind i den, og trykkede på drengenes etage.

*Pling* Vi gik ud, og hen til døren og Harry åbnede den og vi gik ind. ’’Kom!’’ sagde han, og trak mig med ind i stuen. Drengene sad i sofaerne, og så noget fjernsyn. ’’Heeeej!’’ udbrød de, og kiggede på os. ’’Hey!’’ svarede Harry, og trak mig med hen til den store fatboy der lå på gulvet. Han satte sig ned, og hev mig ned og sidde på hans skød. ’’Hva’ så? Hvor har du helt røde øjne, Alex?’’ spurgte Liam, og jeg fik deres opmærksomhed.

’’Taylor stak mig en flad, fordi jeg havde aftalt med min mor at hun skulle ringe til dem og sige at jeg tog hjem til hende og min far’’ svarede jeg, og sukkede. ’’Hvad gjorde du så, Harry?’’ spurgte Louis. ’’Jeg sov, og vågnede ved at døren blev smækket og Alex begyndte at græde’’ svarede han. ’’Vi var faldet i søvn, efter jeg havde snakket med min mor’’ informerede jeg, og gabte.

- Drengene sad og snakkede frem og tilbage om hvornår vi skulle tage hjem til England, og jeg sad bare og lyttede halt om halt og var sad op af Harry. ’’Hvad med i overmorgen, så har vi 14 dage inden touren går i gang?’’ forslog Liam, og de andre nikkede. ’’Ja, det lyder som en god ide faktisk!’’ svarede Harry, og aede mig på min arm. ’’Skal så ikke bare gøre det så? Hvad siger du, Alex?’’ spurgte Louis, og jeg kiggede over på ham.

’’Ja, det synes jeg også. Altså det er jeres ferie, jeg skal bare hjem til mine forældre så hurtigt så muligt’’ svarede jeg, og pillede ved spidserne af mit hår. ’’Så gør vi det!’’ sagde Liam. Jeg rejste mig fra Harry, ’’Jeg går i seng, godnat’’ sagde jeg, og gik hen mod Harrys værelse. ’’Jeg går også i seng’’ sagde Harry, og jeg kunne høre de andre sige et ’’Det gør vi også’’.

Jeg strippede mit tøj, og smed mig ned i sengen. Døren til værelset gik op, og Harry kom ind. Han lukkede døren efter sig, og tog sit tøj af og kom hen og lagde sig ned i sengen. Jeg lagde mig ind til ham, og han lagde sine arme om mig. ’’Bliv min!’’ hviskede han, og kyssede mig i håret. Jeg kiggede på ham, ’’Jeg vil være din!’’ svarede jeg, og kyssede ham på munden.

Endelig, kunne vi sige at vi var kærester. Nu ejede vi på en måde hinanden, og nu flirtede vi ikke bare – næ nej, vi var kærester. ’’Jeg elsker dig, Alexa!’’ sagde Harry, og kiggede forelsket på mig. ’’Jeg elsker også dig, Harry!’’ svarede jeg, og smilede forelsket til ham.

Nu kunne jeg sige at jeg var forelsket i ham, og ikke bare at jeg havde lidt følelser får ham. Mine følelser får Harry, var blevet rigtig store og jeg var virkelig blevet forelsket i ham på kort tid. Tænk at vi kun havde kendt hinanden i 18 dage, og vores forhold havde bare udviklet sig så hurtigt. ’’Sov godt, min skat!’’ sagde Harry, og kyssede mig på munden. ’’Sov godt, Haz!’’ svarede jeg, og puttede mig ind til ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...