Criminal Mind † One Direction (Pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2014
  • Opdateret: 11 jul. 2014
  • Status: Igang
Moon Horans liv er ikke som andre teenagepigers liv. Det ændrede sig for 3 år siden, da hun var 15, og havde været til en Koncert oppe i byen. Hun var på vej hjem til hendes storebror, Niall Horan, som lige var blevet kendt. Hun var i London i hendes sommerferie, og boede hos hendes bror. På vej hjem så hun hele tiden skygger bag sig. Hun blev kidnappet. 3 år senere bor hun stadig i London, men bare ved en 21 årig knægt, der ikke kan styre sine lyster. En aften efterlader knægten 'Brent', Moon alene hjemme. Hun flygter, og ender ude på en fodboldbane. 5 drenge finder hende, og Niall genkender med det samme hans forsvunde søster. Mens Moon lever livet, og Niall og drengene er meget beskyttende, og en lille flirt mellem Harry og Moon opstår. Er Brent på fri fod, og vil dræbe hende, og dem der tog hende til ham. Harry prøver at få den gamle uskyldige Moon tilbage, men for vært sekund der går, kommer Brent tættere på sit mål om at dræbe dem ..

52Likes
87Kommentarer
3789Visninger
AA

5. She's Alive †

 

 


 

 

"I'm sorry if I say "I need you"

but I don't care, I'm not scared og love

'cause when I'm not with you I'm weaker 

is that so wrong? Is It so wrong?

that you make me strong"

 

"Okay det var fedt drenge! Fansene bliver vilde med denne her!" Høre vi inde i lyd-boxen. Jeg kigger hen på drengene, som giver highfive til hinanden. Liam kommer hen til mig, og er klar til at give mig highfive, men jeg følger ikke lige jeg har kræfter nok til det. Liam sænker trist sin hånd, og ligger den i stedet på min skulder. Jeg kigger ned i jorden, da jeg helst ikke vil se ham eller de andre i øjnene. "Niall jeg ved godt hvad der er galt, men vi kan ikke gøre noget ved det. Hun er væk, og vi gjorde hvad vi kunne" Drengene kan altid læse mig. Det var i går for 3 år siden præcis, at Moon blev kidnappet. De fleste blade har konstateret hende død, men jeg følger bare hun lever. Jeg kan mærke det! 

"Jeg ved det Liam. Det er bare hårdt, hun var min bedste veninde, min lillesøster" Svare Jeg trist, og snøfter stille. Jeg kan mærke jeg har fået de andres opmærksomhed også, men de ved godt alt dette rod jeg går igennem vær dag. "Skal vi gå til frokost?" Spørg Louis stille om, og nikker hen i mod døren. Jeg nikker stille, og vi alle begynder at gå. Jeg har hørt en masse rygter om hende igennem årene, med at hun levede og sådan noget, men det var noget fansende løj om, så de kunne gøre mig glad, igen. Vi kommer end i kantinen, og går op og tager noget af dagensret. Det er pastasalat, igen. For 3 år siden var vær dag ikke den samme, det var Moon der gjorte vær dagen sjov, men nu er hun væk, og alt håb er ude. 

Drengene og jeg går hen og sætter os ved et bord, hvor Lou, Lux, Ashton, og Michael sidder. Hvor er Calum og Luke mon henne? Vi slår os ned ved dem, og begynder at spise. "NEJ MOR! JEG KAN GODT SPISE SELV NU!" Skriger Lux irriteret. Hun tager hårdt fat i gaflen, og stikker den ned i den store banan. "Skal bananen da ikke skæres ud først Lux?" Spørg Zayn sødt om, og smiler kærligt til Lux. Hun ryster bestemt på hovedet, og prøver at stoppe den store banan ind i munden. Ikke misforstå det! Vi griner alle lidt af hende, mens vi spiser videre. 

"NIALL!" Råber to stemmer pludseligt. Jeg vender mig forvirret om, og ser Calum og Luke komme løbende med en avis i hånden. Sig mig, hvornår er de begyndt at læse avis? Der er noget galt! Alle på bordet har vendt deres opmærksomhed i mod dem. Da de kommer her hen til os, smækker de avisen ned foran mig, og peger ned på avisen. De slår sig ned ved siden af mig, og for pusten tilbage. "Læs-" "der er noget om- " "Moon" For Calum stammet igennem. Jeg kigger ned på avisen, og en stor overskift, med et kæmpe billede, og en masse tekst.

 

MOON HORAN I LIVE

Efter tre år får vi et glimt af den forsvunde søster! I går aftes ved midnatstid ved den lokale købmand, var der indbrud i butikken. Drengen der havde vagten ved navn 'Jacob', har hele historien her. 

Jacob Amster- "Klokken var vær at slå 12, da denne mystiske pige kom end i forretningen. Hun havde brunt hår, et par ray ban solbriller på, cowboyshorts, en skovmands skjorte rundt om livet, en hvid top, en sort hue, piersinger, og tattoos. I starten havde jeg ingen anelse om hvem denne smukke unge pige var, men så begyndte hun at flirte med mig. Hun tog så pludseligt sine solbriller op i håret, hvilet viste hendes brune øjne. Det slog med det samme klik i mig, og jeg vidste med det samme at det var Moon Horan. Vi begyndte at snakke om alle troede hun var død, og hun virkede overrasket. Som om hun ikke vidste det. Jeg blev mere og mere nysgerrig efter at vide mere, men pludseligt lukkede hun af. Hun gik tilbage til sin facade, og sagde hun vil have job her i butikken. Det var jo tydeligt at hun ikke var interreseret i et job, men noget andet. Jeg viste hende køkkenet og sådan nogle småting, men pludseligt er hun ikke bag mig længere. Alt lyset slukkes i bygningen, og jeg råber efter hende. Jeg kunne høre hun løb væk, så jeg løb efter hende, mens jeg ringede til politiet. Da jeg kom tilbage til disken, var der 3 mænd, som stod og stjal pengene i disken. Jeg så Moon stå ude for butikken, men løb da hun kunne høre sirerne. Jeg kunne ikke nå at stoppe tyvende, enden de var væk. Jeg kan stadig huske mændenes ansigter, og ikke mindst Moon Horans smukke ansigt. "-

Det vil sige at Moon Horan er i live! Men nu med tattoos, piersinger, og er kriminel! Gør hun alt dette med fri vilje, eller er hun stadig kidnappet! Men en ting er sikkert. 

Moon Horan er i live.

 


 

Jeg kigger mundlam rundt på de andre, der ser nysgerrigt på mig. Jeg har ingen ord. Kan det være rigtigt! Er pigen på dette billede, virkeligt min lillesøster. Hvad nu hvis det er en løgn. jeg kigger ned på avisen igen, og undersøger grundigt billedet. Jeg kan næsten ikke kende hende med alle de tatoveringer og piersinger. Mine øjne køre ned af hendes tatoveret arm, men stopper ved et armbånd. Det hænger fint og dingler, med det lille hjerte for neden. Det har stadig den samme skindene sølv i sig. Det er armbåndet jeg en gang gav hende til hendes fødselsdag, tænk hun stadig har det. Dette er min søster! Jeg skubber hurtigt avisen over til de andre, og de begynder med det samme at læse. Efter 3 år uden kontakt, og en masse smerte, har man endeligt set hende. Jeg lænder mig hen over bordet, for at pege på billedet. De er alle stoppet med at læse, og kigger mundlam hen på mig. "Niall, er du sikker på at det ikke er falsk?" Spørg Harry usikkert om, og kigger trist hen på mig. Jeg sætter fingeren hen på billedet, og tager en dyb indånding. "Det var også det jeg tænke i starten! Men prøv at se på hendes håndled!" Jeg peger på Moons håndled, og de alle kigger. "Det er det armbånd jeg gav hende på hendes 15 års fødselsdag! Ingen ved jeg har givet hende det!" En masse glæde svømmer rundt i mit system, da jeg fik sagt min sætning. Jeg sætter mig tilbage på min plads, og smiler tilfredst. Pludseligt bliver der en hånd lagt på min skulder, og jeg kigger bag mig. Liam står åbenbart bag mig, med den trøstende hånd på min skulder. "Niall, det er ikke sundt sådan noget her! Du må indse at hun er væk!" Siger Liam bestem, men alligevel trøstende. Jeg rejser mig hurtigt op fra sædet, og går lidt væk fra bordet. Hvordan kan det være at de ikke tror på mig! Jeg troede de var mine venner! Jeg river mig kort i håret, inden jeg sænker mine arme igen. Jeg vender mig hårdt om i mod dem, og vifter rundt med armene. "HUN ER I LIVE! OG JEG SKAL NOK FINDE HENDE!" Og da de ord er sagt, er jeg løbet ud af kantinen. 

 

 


 

Jeg har sovet i den lorte busk hele natten, da jeg vil være sikker på alle var væk. Jeg kom dog til at falde i søvn, så jeg er først vågnet her ved 11 tiden! Jeg er på vej hjem fra lortet i går, med tanken om hvor mange tæsk der venter mig der hjemme. Hjemme. Det er uhyggeligt at jeg tænker sådan nu. Som om det hus nogensinde bliver mit hjem! Jeg er 10 meter væk frs hjørnet der skiller den mørke side af London, også den lyse side af London. "OMG! Er den ikke Niall Horans forsvunde søster?!" Jeg kigger panisk op, og opdager nogle teenagepiger komme løbende her over imod. Jeg kigger hurtigt panisk rundt, men pigerne tager fat i kraven på mig, og tager et selfie.  "OMG! Tænk at det er-!" Mere når den ene pige med kameraet ikke at sige, før jeg giver hende en knytnæve på hendes højre kind. Hun falder grædende sammen på jorden, så hendes veninde sætter sig ned til hende. "Hvad har du gjort!" Skriger hendes veninde, og tåre løber ned af hendes øjne. Jeg kigger bare mundlam ned på dem, da jeg ikke ved hva' jeg skal gøre af mig selv. Jeg høre nogle blitz lyde bag mig, jeg kigger panisk tilbage, og nogle papparatzzier tager en masse billeder af mig. Hvad laver de?! Hvorfor tager de billeder af mig! "STOP AT TAGE DE LORTE BILLEDER AF MIG! HVIS I TROR JEG NYDER DETTE HER! SÅ TAGER I FEJL!" Skriger jeg af dem. Papparatzzierne stopper ikke med at tage billeder, så jeg løber væk. jeg kommer rundt om hjørnet til den mørke side, og løber igennem gaden.

 

 

 

Jeg smækker døren til mit 'hjem' i, og sætter mig ned på gulvet. Hvorfor vil de tage billeder af mig?! Min bror er da ikke så stor igen, er han? Jeg tager mig en dyb indånding, og begynder at lave en høj hestehale. Da jeg bliver færdig med den, hviler jeg mine arme på mine knæ. "Hvor har du været henne?" Jeg kigger overrasket op i mod døren til stuen, og ser Brent stå lænet op af dørkammen. Han ser ikke lige frem rar ud med de øjne, den sorte trøje der viser alle hans muskler, eller bare hele den bad boy stil han køre. Jeg rejser mig hurtigt op, og kigger uskyldigt ned i jorden. Jeg vil ikke sige at jeg har sovet i en busk i nat, og er lige blevet fanget i at slå en 13 årig pige. Gulvets gamle brædder knirker uhyggeligt, så myrekrøben kravler sig op af min krop. En stor skygge lænder sig hen over mig, så jeg stille kigger op. Brent står en halv meter fra mig, så jeg bliver presset op at døren. "Jeg så noget i avisen i dag. Kender du noget til dette her?" Brent tager hurtigt avisen frem, og viser mig en stor forside med...MIG?! Et stort billede er plantet øverst oppe i avisen, men en masse skrift nedeunder. "MOON HORAN I LIVE!" Råber Brent op i mit hovede, så jeg tager mine skuldre op til mine øre. Jeg ser han løfter sin knyttet hånd op i luften, inden jeg skriger, og alt bliver sort...

 

 

 

Og det var endu et kap her fra.

Dette kapitel er ikke rettet, så det kan godt være,

at der er et par stavefejl, eller et ord der mangler. 

Jeg er taknemeligt over de 35 favoritter, men kan vi få

den op på 50! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...