Criminal Mind † One Direction (Pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2014
  • Opdateret: 11 jul. 2014
  • Status: Igang
Moon Horans liv er ikke som andre teenagepigers liv. Det ændrede sig for 3 år siden, da hun var 15, og havde været til en Koncert oppe i byen. Hun var på vej hjem til hendes storebror, Niall Horan, som lige var blevet kendt. Hun var i London i hendes sommerferie, og boede hos hendes bror. På vej hjem så hun hele tiden skygger bag sig. Hun blev kidnappet. 3 år senere bor hun stadig i London, men bare ved en 21 årig knægt, der ikke kan styre sine lyster. En aften efterlader knægten 'Brent', Moon alene hjemme. Hun flygter, og ender ude på en fodboldbane. 5 drenge finder hende, og Niall genkender med det samme hans forsvunde søster. Mens Moon lever livet, og Niall og drengene er meget beskyttende, og en lille flirt mellem Harry og Moon opstår. Er Brent på fri fod, og vil dræbe hende, og dem der tog hende til ham. Harry prøver at få den gamle uskyldige Moon tilbage, men for vært sekund der går, kommer Brent tættere på sit mål om at dræbe dem ..

52Likes
87Kommentarer
3572Visninger
AA

7. Dear Diary†

 

 


 

Klokken er blevet 3 om natten, og det vil sige at, Brent er kommet hjem og har set jeg er væk, eller han er på vej hjem, og forventer noget kærlighed fra mig. Gu' fuck jeg vil ej. Han kan rende mig i røven, selvom han faktisk er ret så lækker, men det er ikke det jeg skal komme end på lige nu! Jeg går ned af Londons gader, og kigger på alle butikkerne, selvom der ikke noget der er åbent på denne tid om natten. Der kommer til tider nogle mennesker forbi, men så er de også lidt for fulde! 

Jeg drejer ned af en smal gade, som jeg fortyder lidt jeg gjorte. Der er kun en lampe der lyser på den smalle gade, og en hjemmeløs mand der sidder på en stentrappe op til en lejlighed, og drikker. Jeg skær en sær grimasse, da mine sko larmer på gaden. Den stive mand kigger med det samme op på mig, og smiler ulækkert. Hans tænder er meget gule, og har langt mellemrum i mellem hinanden. En rigtig lækker sild. Hans tøj sidder helt skævt på ham, så han bare ser lidt mere upassende ud. Et par brune ulækre bukser, en stor hvis skjorte (ikke den fine af slagsen), et par seler over brystet, og meget pjusket brunt hår. Jeg kigger hurtigt væk fra ham, og kigger alle andre steder end der hen. Jeg går hurtigt forbi ham, og når halvvejs igennem gaden. Min vejrtrekning bliver helt ukontrolleret hurtigere, og jeg går hurtigere, og hurtigere. Jeg kan høre manden rejse sig op bag mig, og går den samme vej som jeg. Jeg kigger panisk bag ud, og ser rigtigt nok ham gå 3 meter væk fra mig. Jeg for hurtigt øjenkontakt med ham, så han blinker ulækkert til mig. Jeg tror han er oppe i 60'erne! Pludseligt går en dør op lidt længere henne af gaden op, og en dreng kommer ud. Han har lige nu ryggen til mig, da han lukker sin dør til lejligheden. Lige af det jeg kan se, har han brunt hår, og det ser lidt krøllet ud. Jeg mærker en varm ånde der ånder mig i nakken, så jeg stiver helt. Jeg gisper højt af skræk, så den brun håret fyr vender sig hurtigt om i mod os. Jeg møder hans grønne forskrækkede øjne, som der overrasker mig. Manden bag mig hvisker på samme tid mærkelige ting i mit øre, så jeg krybber mig sammen. Jeg tænker hurtigt, og vender mig om i mod ham, sparker ham det ømme sted, så han bukker sig ned af smerte. Et selvsikkert smil spiller sig over mine læber, som det altid gør når jeg har mennesker hvor jeg vil have dem. Jeg giver ham mit knæ i hans hovede, så han barker hurtigt tilbage, i mens han holder sig til hans næse. Han stønner irriteret ud, og kigger dræbbende på mig, i mens blodet løber fra hans næse. Jeg vender mig selvsikkert om, og går roligt hen af gaden. Drengen med de grønne øjne kigger bare forbløffet på mig, i mens han følger mig gå min gang. Og sådan skal det gøres. Tænker jeg højt for mig selv, selvom det måske er lidt sært, at jeg tænker sådan. Pludseligt høre jeg en person løbe bag mig, men jeg når ikke at vende mig om, enden jeg bliver presset op i mod muren. Det er den ulækre mand igen! Han slikker sig saftigt om munden, og kigger ned på mine læber. Han holder stramt fandt i mine håndled, så jeg udslipper et lille piv i mellem mine læber. "NU SKAL DU GØRE HVAD JEG SIGER! ER DU MED!" Råber han op i mit hovede, så jeg kan lugte hans ulækre ånde. Jeg slipper en lille tåre fri, i mens jeg nikker. "Hey hvad laver du?!" Råber en hæs stemme bag os. Jeg havde lige helt glemt drengen med de grønne øjne! Den ulækre mand hvæsser irriteret, og kigger mig end i øjne. Pludseligt slår han en knytnæve end i min mave, så jeg falder sammen nede på jorden. Tårerne triller ned af mine kinder, i mens jeg holder mig til min mave. Jeg kigger usikkert op på dem, og ser den ulækre mand har vendt sig om i mod drengen. "Dette her" Svare ham den ulækre, og sparker mig igen i maven. Jeg skriger af smerte, og krybber mig mere sammen. "HVA' FUCK LAVER DU?!" Råber den hæse stemme. Mine øjne lukkes hurtigt i, da jeg overhovedet ikke kan fokusere. Jeg høre derefter nogle slag, og derefter nogle smertefulde støn. 

Hvordan kan det være at mit liv er endt sådan her?! Jeg har altid været en god pige? Var mit liv bare ikke fortjent til mig eller hvad?! Dør jeg nu? 

Jeg mærker nogle hænder på mine arme, der rusker lidt i mig. Jeg snøfter et par gange, og åbner stille mine øjne. De samme grønne øjne møder jeg igen, så jeg skynder mig at åbne helt mine øjne. Jeg sætter mig hurtigt op, og kigger forvirret rundt. Drengen går et par skridt væk fra mig, med armene i vejret. "Hey rolig, jeg gør dig ikke noget" Siger han roligt, og for min opmærksomhed. Jeg rejser mig hurtigt op, og buster mit tøj af. Jeg kigger igen op på ham, med min facade oppe igen. Han kigger dog bar sært på mig, med en snært af forvirrelse i sine øjne. "Tak, men jeg må videre nu" Siger jeg hurtigt, og går forbi ham. Han griber dog hurtigt fat i min arm, og stiller mig foran ham. "Harry Styles" Han smiler sødt til mig, og rækker sin hånd frem. Jeg kigger overrasket på ham, da jeg ikke kan fatte dette her. Jeg takker gud for at han ikke kan kende mig med solbriller på. Jeg tager akavet i mod hånden, og smiler et falsk smil til ham. Jeg snakker fucking med en min bror omgås med vær dag?! Min brors bedsteven! Prøv tænk hvis han opdagede mig! "Eh.. eh.. Jo..jo..jo..jose..phine...Josephine!" Siger jeg hurtigt, og rusker i hans hånd. Han rynker hans bryn forvirret, og kigger underligt på mig, igen. "Josephine....Ge..ge...Gelate?" Jeg giver ham et lidt mindre overbevisende smil, og slipper hans hånd. Han stikker sine hænder i baglommen, og tygger lidt på mit 'navn'. "Josephine Gelate, Josephine Gelate" Siger han, og lyser lidt efter op i et smil. "Hvad laver en pige som dig her ude" Spørg han kort om. Hans blik ryger ned langs min højre arm med tatoveringer, som han studere grundigt. Jeg ignorer hans spørgsmål, da han stivner helt. Jeg kigger forvirret ned på min arm, og studere den. 

Horan.

Står der med småt skrift, på mit håndled. Jeg gisper højt, og kigger panikken på ham. "Nå men Harry, det var hyggeligt" Jeg skynder mig hurtigt at gå væk fra ham, og rundt om hjørnet til gaden. Det er fandme sidste gang jeg viser mig her igen! Tænker jeg, med tanken om at jeg er blevet opdaget, igen. Også af hans bedsteven!

 

 

 

Jeg er nået hen til en slags park/fodboldbane, som hvor der er nogle bænke. Jeg sidder selv lige nu på en bænk, og falder stille hen. Hvad skal jeg dog gøre af mig selv. Jeg lyner langsomt og træt min rygsæk op, og stikker hånden der ned i. Jeg finder hurtigt min dagbog og blyant, og åbner bogen. 

 

Dear Diary

Jeg er løbet væk fra Brent en gang for alle. Nu har jeg dog ingen penge, ikke flere sandwichers, eller noget sted at sove. Jeg er i en park lige nu, hvor jeg sidder helt alene. På vej her over i mod, gik jeg en forkert vej. En ulækker hjemmeløs mand vil prøve at voldtage mig, men jeg slog ham. Jeg skyndt mig væk, men han fik hurtigt fanget mig igen. Jeg glemmer dog ikke da en smuk, charmene, ung mand redde mig. Jeg fandt dog hurtigt ud af at det var en min bror kendte, faktisk lidt for godt. Det var selveste Harry Styles der stod foran mig. Jeg glemmer aldrig den måde hans øjne skinde, og den måde han slog den ulækre mand ned, selvom han var træt. He was my hero right ther. Han opdagede dog nogle af mine tattoos, og fandt ud af jeg var Nialls søster. Jeg skyndte mig bare væk, og endte her. 

Niall, jeg vil så gerne fortælle dig dette her, men jeg vil ikke have at du ved det. Jeg vil ønske du var her hos mig, holdte om mig, og fortalte mig at det nok skulle gå. Jeg kan knap nok huske hvordan du ser ud længere, men jeg ved lige meget hvad, så har du kun gjort gode ting. 

I Love You.

 

 

Ikke rettet-

Mine øjne er så trætte lige nu, så det kan godt være,

at den er dårligere skrevet end normalt. Her kom der dog 

endu et kapitel. Håber i kunne lide det. 

ses...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...