Criminal Mind † One Direction (Pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2014
  • Opdateret: 11 jul. 2014
  • Status: Igang
Moon Horans liv er ikke som andre teenagepigers liv. Det ændrede sig for 3 år siden, da hun var 15, og havde været til en Koncert oppe i byen. Hun var på vej hjem til hendes storebror, Niall Horan, som lige var blevet kendt. Hun var i London i hendes sommerferie, og boede hos hendes bror. På vej hjem så hun hele tiden skygger bag sig. Hun blev kidnappet. 3 år senere bor hun stadig i London, men bare ved en 21 årig knægt, der ikke kan styre sine lyster. En aften efterlader knægten 'Brent', Moon alene hjemme. Hun flygter, og ender ude på en fodboldbane. 5 drenge finder hende, og Niall genkender med det samme hans forsvunde søster. Mens Moon lever livet, og Niall og drengene er meget beskyttende, og en lille flirt mellem Harry og Moon opstår. Er Brent på fri fod, og vil dræbe hende, og dem der tog hende til ham. Harry prøver at få den gamle uskyldige Moon tilbage, men for vært sekund der går, kommer Brent tættere på sit mål om at dræbe dem ..

52Likes
87Kommentarer
3597Visninger
AA

4. Criminal Life †

 


 

Dear Diary †

Det er fra i dag af, 3 år siden jeg blev kidnappet. Jeg er bange, men på samme tid, bliver jeg også stærkere og stærkere for vær dag der går. For to år siden, da jeg havde været her i 1 år, gav Brent, drengen der kidnappede mig, en gave. Den gave viste sig så at være, tattoos, piersinger, og mere sex... Jeg har lært at leve med det, så jeg for ikke så mange slag som før i tiden. Jeg bliver slået vær gange jeg stritter i mod, eller ikke gør hvad der bliver sagt. Brent mener vi er kærester, og vil gerne snart giftes med mig. Han har faktisk også friet, og det værste er, at jeg sagde ja. Nogle gange når han kommer hjem fra arbejde, er han sød og romantisk, også regner han med at han bliver belønnet om natten, som han også gør. Men nogle gange hvor han kommer hjem fra arbejde, vil han bare til sagen med det samme. Jeg har været gravid en gang før, men vi fik barnet fjernet med det samme! Brent overvejede dog om vi skulle beholde det, men fandt heldigvis ud af, at det er bedst at fjerne det. Det er også 3 år siden, at Niall og jeg så hinanden, at vi skændes. Jeg ved ikke hvordan han har det, hvad han laver, eller om han overhovedet lever. Jeg har kun forladt huset her 1 gang, og det var 3 dage efter jeg var blevet kidnappet, hvor jeg ikke skulle gøre noget kriminelt. Jeg kan huske at det var over det hele på internettet, men som tiden gik forsvandt det. Jeg har stadig væk et ar fra den dag, på mit bryst. Brent skar mig med en kniv på mit bryst, som et minde på jeg aldrig skulle gøre det igen. Det er meget dybt, og forsvinder nok aldrig. Jeg dækker det til med mit tøj, så man ikke kan se det. Arret er lige som jeg. Dybt såret. Man ved jeg er der, men man kan bare ikke se mig. Huset er er mit stykke tøj. Jeg savner sådan frihed. Jeg håber at jeg snart kommer til at følge den frihed igen.

- Moon Horan

Jeg smiler lidt over det jeg har skrevet, og kigger derefter ud af vinduet, på Brent og jegs værelse. Vores værelse er stort, men slidt. Brent hus er ikke lige det man kan kalde 'pænt'. Det eneste vi har ende på vores værelse, er en stor ødelagt seng, og en vinduskam. Når man kommer ud af værelset er der en lille gang, hvor til venstre der er en trædør ind til toilettet. Til højre for en er stuen/køkkenet/spisestuen/badeværelset (uden et toilet). Det er virkeligt irriterede at man ikke kan gå i bad, uden en person der står i køkkenet/spisestuen/stuen kigger på en! Det er selvfølelig meningen, at der ikke er en væg, der skiller badeværelset med de andre. Brent og hans venner skal jo have et eller andet at kigge på, og i dette tilfælde er det mig. 

Jeg høre pludseligt en banken på min dør, så jeg springer over på sengen, for at putte min dagbog under den. Døren bliver åbnet her ind til, så jeg ligger mig hurtigt til rette på sengen. Brent kommer stor smilede end af døren, og lukker den langsomt i. Han kigger over på mig, og rynker lidt sine bryn. "Hvad har du lavet?" Spørg han nysgerrigt om, og går her over i mod. "Ikke så meget" Svare jeg, og giver et anspændt smil til ham. Han mumler noget jeg ikke helt kan forstå, og sætter sig med et bump på sengen. Jeg håber ikke at han vil til at 'lege' nu, fordi jeg orker virkeligt ikke at 'lege' lige nu! Jeg er så træt i hele min krop i dag, og nu må i ikke tænke på hvad der er sket!  

"Babe, jeg har tænk lidt på brylluppet, og ved nu allerede hva' for en dag vi holder det!" Siger Brent, og lyser op i et smil igen. Jeg rynker sært på min bryn, og begynder at pille usikkert ved det armbånd Niall havde givet mig. Jeg fik det af ham på min 15 års fødselsdag, som faktisk var en uge før jeg blev kidnappet. Det betyder så også, at det er en uge siden jeg blev 17! "Hvornår?" Spørg Jeg usikkert om, og kigger ham direkte end i øjnene. Han griner stille af mig, og ligger sin store hånd på min kind. "På Lørdag" Svare Brent, med et ulækkert smil på læberne. Jeg rejser mig overrasket op fra sengen, med viftende arme. Brent rejser sig også hurtigt op, og ligger sine arme om mig, så jeg stopper med at vifte med mine arme. "Det kan vi da ikke nå! Vi skal jo planlægge sted, mad, gæsteliste, kjole, og alt andet!" Siger jeg frustreret. Jeg ligger mine hænder på hans bryst, så han lyser op i et smil. Han går frem af med mig, så væggen til sidst rammer min ryg. Vores kroppe bliver presset i mod hinanden, ligesom vores læber nu også gør. Han kysser mig grådigt på læberne, så jeg følger jeg skal kaste op. Han udvikler hurtigt kysset, imens hans læber er over det hele på min krop. Han stopper pludseligt alle hans bevægelser, og giver mig små kys hele vejen hen til mit øre. "Det har jeg taget mig af, men nu når jeg har gjort det, skal jeg bruge din hjælp" Hvisker han hæst i mit øre, og trækker sig lidt væk fra mig. Det er aldrig godt når Brent vil have min hjælp! Jeg bliver altid skadet, tæt på at blive dræbt, eller brugt på en seksuelt måde. 

"hvad skal jeg hjælpe dig med?" Spørg jeg hårdt om, og kigger med knibende øjne på ham. Han ligger sit hovede på skrå, og bider sig stille i læben. Jeg hader den måde han bider sig i læben på, det er bare ulækkert når han gør det. "Jason, Chris, Max, dig og jeg, går hen til den lokale købmand kl. 12 i nat. Det er ham der knægten der altid skider i bukserne bare ved der er en lyd, som der står ved vagt kl 12. i nat nede på den lokale købmand. Du' skal bruge noget af din charme, til at få ham til at vise deres elektronik-rum, så du kan slukke for alt strømmen i bygningen. Her kommer så spørgsmålet Moon. Hvad sker der, når du slukker for alt strømmen i bygningen?" Spørg Brent mig nysgerrigt om, og forventer det forkerte svar. Han rynker sine bryn lidt, og slikker sine læber hurtigt. Jeg kigger genert ned i jorden, og piller igen ved armbåndet. Jeg ved selvføleligt godt hvad der sker, alt strømmen går, hvilket vil sige.... Jeg ved faktisk ikke helt hvad det gør godt for os, men nu må jeg bare svare dumt. Jeg kigger usikkert op på ham, og slikker kort mine læber. "Alt strømmen i bygningen går, hvilket gør så vi ikke kan se noget?" Spørg jeg stille om, og ser bedene på ham. Han giver min 'Er-det-seriøst-dit-svar' blikket. Hn griner hånende af mig, og kysser derefter hurtigt mit lille øre. "Intet strøm, ingen videoovervågning" Hvisker han, og bider i min øreflip. Jeg nikker forstående, og smiler kort til ham. Han trækker sig helt fra mig denne her gang, og går derefter ud af mit værelse. Jeg kaster mig træt ned på sengen, og kigger op i loftet.

Jeg ligger i lidt tid, og tænker på alt og intet. De samme tanker køre bare rundt i mit hovede, men pludseligt slår det mig.

Jeg. Skal. Giftes. På. Lørdag!

 

 

 

Moons tøj:


 

Jeg havde krøllet mit hår flot, og lavet nogle overraskende smokey eyes. Mine solbriller er dog for mine øjne, da overvånings kameraerne ikke må opdage mig helt. Det 3 gang på 3 år, at jeg må gå udenfor en dør, uden at have paryk, en masse make-up på, og en helt anden stil. Brent vil jo ikke have at jeg bliver opdaget a nogle teenagepiger, eller nogle papperazzier. Det er også derfor jeg har fået alle disse piersinger og tattoos. Vi går ned af gaden, på vej ned til den lokale købmand. Drengene går 2-4 meter væk fra mig, da de ikke er helt sikker på om jeg vil stikke af. Jeg er dog klog nok til at vide, at jeg vil blive fanget, og vil bøde for det. Der er ingen mennesker på gaden, da klokken er 23:55. Det vil sige at røverriget starter om 5 minutter. Jeg håber virkeligt ikke at jeg bliver opdaget, jeg er ligeglad med om de kommer i fængsel, bare hvis jeg ikke gør! 

Vi kommer til den lokale købmand, og drengene gemmer sig bag en mur. De nikker til mig at jeg skal gå ind, og ligner nogle der er klar til at fange mig, hvis jeg løber væk. Jeg lukker øjne kort i, og tager en dyb indånding. 'Niall du må ikke dømme mig for dette her, jeg lover at jeg aldrig vil gøre dette af fri vilje. Håber du kan tilgive mig'. Det er sådan jeg gør til mig selv vær gang, jeg gør noget kriminelt. Jeg ved godt at han ikke kan høre mine tanker, men et lille håb ende i mig om han vil finde mig en dag, lyser altid ende i mig. Jeg skubber døren op end til købmanden, så en klokke ringer. Den unge knægt som Brent beskrev så fint, vågner op fra disken, med lidt salv hængende ned fra mundvigen. Hans lidt krøllet hår, hænger ned over øjnene på ham, mens det sidder helt rodet. Hans brune fedtede briller skubber han langsomt op på hans næse igen, så hans øjne lyser helt da han ser mig. Han har en gammel blå T-Shirt, inde under sit hvide beskidte forklæde der har gule håndaftryk på sig. Han har et par kiksede blå cowboybukser på, med et stort brunt bælte om livet. Han giver mig et overrasket elevatorblik, mens han siger små lyde. Hans mund er formet i et lille 'O', mens hans øjne er store. Jeg tager mig en dyb indånding, før jeg går over i mod disken. Jeg sætter mine hænder på den ulækre disk, og kigger flirtende på ham. Jeg bider mig sexet i underlæben, og tager mine solbriller op i håret. Han for endu større øjne da han ser mine øjne, hvilket vil sige, at jeg er opdaget. "Du-du-du er Moon Ho-Horan" Han slikker hurtigt sine tørre læber, inden han igen giver mig elevatorblikket. Jeg kigger ned i jorden, i mens jeg bider mig i læben. Dette her er første gang i 3 år, at der er nogle der genkender mig. Brent sagde dog at jeg ikke måtte tage mine briller af, men jeg tror ikke at det ender over det hele næste dag. Jeg kigger op på ham igen, og giver ham et lille smil. "Alle tror du er død" Siger han overrasket, og det er der han fanger min opmærksomhed. Jeg rynker overrasket mine bryn, og kigger alvorligt på ham. "Også min bror?" Spørg Jeg overraket om, og begynder at få lidt skyldfølelse. Tænk hvis en bror havde troet man var død i flere år! Han nikker trist, og kigger ned i disket. Vi er stille i lidt til, hvilket for mig til at komme tilbage til virkeligtheden. Jeg for hurtigt mine solbriller ned igen, og for min facade tilbage. "Men jeg har tænkt på at søge job her, også vil jeg bare gerne se jeres køkken, og elektronik-rum" Jeg begynder at pille flirtende ved mit hår, hvilket han hurtigt falder for. Han holder sig dog lidt tilbage, hvilket ikke tyder godt. Han ved der er noget galt. "Så kom med" Svare han mystisk, og går ind i et rum. Jeg går hurtigt med ham, og vi kommer først end i et køkken. Jeg prøver at se interesseret ud, og kigge på panderne, skålende, og gryderne. "Det ser da lovende ud" Siger jeg fornuftigt, og går hen til ham igen. Vi kommer hen til en mørk gang, hvor han pludseligt stopper op. Han tænder for den lille pære der er oppe i loftet, og åbner derefter et lille skab. Der er en masse knapper, jeg aldrig vil kunne finde rundt i. "Her har vi alt strømmen i bygningen, hvilket nogle gange stopper, også er der virkeligt mørkt her" Knægten går videre, i mens jeg bliver stående og studere de mange knapper. Nu er det nu. Jeg kigger på de mange forskellige knapper, og ser endeligt on/off knappen. Jeg kigger rundt omkring mig, og ser han er gået. Jeg trykker hurtigt på OFF knappen, og alt lyset går med det samme. Jeg kan høre han er på vej her ud igen, så jeg løber hurtigt væk. "HVAD HAR DU LAVET!" Råber han efter mig. Jeg kommer hurtigt igennem køkkenet, og videre end til disken. Jeg sætter hurtigt min ene hånd på disken, og springer over den. Jeg løber ud af købmandsforretningen, med knægten bag mig. "NU!" Råber jeg højt til Brent og de andre. De løber hurtigt her hen til købmanden, og videre end i forretningen. "HVEM ER I!" Kan jeg høre knægten råbe højt, inden lyden af døren der smækker i. Pludseligt høre jeg lyden af sirener, så jeg løber væk fra købmanden. Hvad har jeg dog rodet mig ud i. Min vejrtrækning er hurtig, i mens jeg løber. Jeg kigger frustreret bag mig, og ser politibilen dreje rundt om hjørnet. Drengene kommer ud af købmanden, og for øje på politibilen. Jeg ser en busk længere fremme, og løber endu hurtigere. Jeg taber pludseligt mine solbriller, der bliver smadret. Jeg løber videre, da jeg ikke har tid til at samle dem op. "SE DER LÆNGERE FREMME!" Kan jeg høre nogle stemmer råbe. Noget skrapt lys bliver rettet i mod mig, så jeg automatisk kigger bag mig, hvor lyset kommer fra. Jeg høre få blitz, hvilket betyder, de har fået nogle billeder af mig! Jeg kigger hurtigt frem igen, og ser buske foran mig. Jeg hopper der ned i, og gemmer mig godt væk.

Det sidste jeg høre er, "Se hvem det er!" Og derefter nogle gisp.

 

 

FØRSTE KAPITEL!

Håber i kan lide det, selvom der er nogle stavefejl.

Jeg ved godt det er kommet ud lidt sent, men jeg skrev faktisk det færdigt i går,

men så blev det slette igen. Øv bøv! Tak for alle jeres favoritter, jeg er overraket

og tallet! Håber jeg snart kan se der står 40!

Kiss and love

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...