3600 sekunder

I et fremtidigt USA er befolkningsantallet steget gevaldigt, og for at skærer ned på personerne, skal alle født på en ulige årgang, den dag den sidste i deres stat fylder atten til udtrækning, hvor der 10% af alle de attenårige bliver udtrukket til at dø. De bliver ført ind i et helt mørtk rum med en anden person, hvor de skal tilbringe deres sidste time. Blandt de mange unge findes Jane Hudsen og Ivie Thomas, der langsomt opbygger en relation i deres sidste sekunder, mens de langsomt begynder at forstå livet...
//Ivie er skrevet af Sofie og Jane er skrevet af Janice//

40Likes
47Kommentarer
1699Visninger
AA

7. 9 minutter tilbage - Ivie

"I alle de bøger jeg har læst..." gisper Jane. "hvor nogle af personerne døde, døde de altid for noget..." Jeg er glad for, at hun bryder tavsheden, for den får mig kun til at lide endnu mere.

"Ja." ånder jeg. Luften er virkelig tynd herinde. Når jeg åbner øjnene, er der en smule hvide prikker, der danser nederst i mørket.

"Det føles meningsløst at dø herinde."

"Vi dør da for noget." Det er ubehageligt at tale: den konstante følelse af at være lidt ved at blive kvalt, men det er bedre end bare at sidde i tavshed. "Nogle må dø for at andre kan leve." citerer jeg min far, den høje slanke dame til udtrækningen, samfundet.

"Har du nogensinde," Jane hiver efter vejret. "troet på det?" Hendes spørgsmål kommer bag på mig.

"Hvad mener du?"

"Har du nogensinde troet på," Endnu et gisp. "at der ikke er plads til alle på jorden."

"Det er der jo ikke. Vi er for mange." Mit blik glider rundt i mørket efter hendes silhuet, men jeg kan kun fornemme, hvor hun er, og lukker så igen de skræmmende hvide prikker ude.

"Ifølge hvem?!" Bemærkningen i sig selv er forarget, men der er ikke nok ilt til, at hun kan andet end hviske den.

"Ifølge naturen, ifølge staten, ifølge samfundet."

"Ifølge staten, ja, men har du nogensinde overvejet, at det bare er noget de finder på?"

"Hvorfor skulle de holde os for nar?" Endnu engang åbner jeg øjnene.

"For at beholde magten!" Jane taler til mig, som om jeg er en idiot, og alligevel kan jeg ikke se, hvad hun mener.

"Hvad mener du? De bliver jo ikke ligefrem populære ved at slå folk ihjel?"

"Det er da det, de gør. De sørge også for, at de folk, der er, kan leve  luksus. Selvfølgelig er der plads til os allesammen, men hvis alle skulle være her, ville regeringen skulle tage en hel del upopulære beslutninger, og alle ville ikke leve i så høj luksus: heller ikke dem selv." Hun snapper utallige gange efter vejret efter den lange sætning.

"Hvordan ved du, at det er sådan?" indvender jeg. Da hun ikke svarer, breder frygten sig i mig. Er hun død? "Jane?" siger jeg forsigtigt. Hører hendes åndenød. Jeg rækker ud efter hende, men får ikke fat i noget.

"Jeg er okay." gisper hun så, men jeg kan høre, at hun har svært ved at trække vejret. Jeg har ingen idé om, hvor langt tid, der er tilbage. Skal vi dø nu? Og har Jane ret? Hvad nu?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...