Stemmerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2014
  • Opdateret: 8 maj 2014
  • Status: Færdig
Han løb og løb og løb og nu ved han ikke hvor han er. Han begynder at tænke over hvad der er sket på det seneste og hvad han skal gøre

1Likes
0Kommentarer
50Visninger

2. Tankerne

Han vågnede kl. 10 af de hviskende stemmer i hans hovede. Det sker engang imellem det er bare blevet værre med tiden. Det er blevet så slemt at han faktisk har svært ved at skelne mellem de rigtige og dem der bare var der. Det var mange år siden det havde været så slemt. Han kan genkender stemmerne og de ting de siger og spørger om han kan bare ikke svarene fordi efter det der skete sidste gang har han været nødt til at slette det fra sin hukommelse.

 

Han kigger rundt og undre sig over hvor han endelig er, han kan kun se omridset af nogle få ting ellers er der bare helt mørkt. Det eneste han vidste var at han ikke havde nogen og ikke kunne vende om. Han var nødt til at fortsætte, han begynder at tænke tilbage på igår og det eneste han kan huske er at han løb og løb og løb og så blev det hele sort, Han bliver ved med at tænke men kan ikke huske mere. Stemmerne begynder igen og han ved ikke rigtigt hvad han skal gøre. De siger at han skal flygte fra det hele finde et nyt sted bare forlade sine søskende aldrig kigge tilbage men det vil han ikke, han vil gøre alt godt, komme hjem at bo igen og hjælpe sine søskende gennem livet for det kan hans forældre ikke. så begynder at tænke på at han ikke har nogen og at det er hans egen skyld og han fortjener det, det var jo ham der sagde at alt kig fint derhjemme og der ikke var noget galt, når de spurgte. Det var ham der havde drevet dem helt ind i en anden sandhed end den virkelige. Det var ikke pænt af ham bare sådan at lyve men han ville ikke have at der var andre der skulle blandes ind i det det var hans sag og det var ham der ville hjælpe sine søskende og ham selv men nu var det hele bare gået galt. Hans forældre kan jo ikke passe på dem selvom de måske gerne vil. Deres mor drikker og går i byen så de næsten aldrig ser hende og deres far drikker , slog dem og sulter dem. Verden er bare et uretfærdig. Han glemmer ikke den dag hvor de kom og sagde at de ikke kunne bo hos deres forældre de sagde at deres mor ikke kunne passe på de tre søskende og at faren gjorde nogle helt forfærdelige ting imod dem. Der måtte de ikke være, også selvom det var det sted de følte sig hjemme. De føler jo ikke der er noget galt derhjemme de ved det jo godt men de føler bare at sådan er hverdagen og når deres far slog dem eller sendte dem i seng uden mad gjorde det dem ikke ret meget jo det gjorde ondt og blive slået og man blev rigtig sulten men de vil stadig ikke væk derfra fordi det kunne jo være værre og man ved jo aldrig hvordan andre er så hvorfor skulle man komme derhen og bo når man var hos sine forældre og havde det “fint”

 

Så begyndte han at tænke på skolen hvor forfærdeligt det egentlig var at gå i skole. At blive mobbet og holdt udenfor dag ud og dag ind. Ikke havde nogle venner bare gå alene rundt i skolegården med en hætte over hovedet og bare kigge ned i jorden og når der så var gruppearbejde og læreren valgte hvilken gruppe jeg skulle i blev jeg enten holdt udenfor eller blev sat til at lave det hele. Også var der lærere der altid satte mig til at være duks eller give mig flere lektier for end de andre eller i det hele taget bare mobbe mig med alt hvad de kunne komme til på nogle måder var de værre end eleverne. De vidste alle sammen godt jeg hørte stemmer og de vidste også godt hvordan mine forældre var de syntes han var underlig kig i anderledes tøj. Men det var han jo fordi han havde den familie han havde og havde prøvet de ting han havde. Han var mere moden på nogle punkter fordi det havde han havde været nødt til for hans forældre gjorde det jo ikke. Han havde passet sine søskende siden de var små lavet mad vasket tøj gjort rent osv. men han var jo også mere moden fordi hans forældrene havde gjort de ting de havde gjort så var han nødt til at tænke som en voksen og være stærk. Men på nogle punkter synes han også at det var fedt for så var han bare anderledes og det kunne han egentlig godt lide at være. Det gjorde så også at han var barnlig på nogle punkter fordi han aldrig rigtigt havde fået lov til at være barn fordi han skulle gøre alle de her ting.

 

Han vidste godt hvor hans to brødre og ene søster var, Det var det sted hvor han også havde været i går lige indtil han begyndte at høre stemmer. Han kunne ikke holde dem ud og de gad ikke holde op de blev ved med at sige han skulle Løbe bare løbe alt hvad han kunne bare flygte fra alting og bare forsvinde. Han kunne til sidst ikke holde det ud længere, så han løb og han løb langt. Han endte med at løbe ud i skoven han væltede, slog hovedet og alt blev mørkt og nu stod han her og tænkte tilbage og ville finde ud af hvad han skulle. Han store spørgsmål var bare om han skulle vende tilbage eller blive her?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...