Danger by Jileyoverboard (Justin Bieber)

They don't call him Danger for nothing...

13Likes
8Kommentarer
834Visninger
AA

4. "Yep, han er helt sikkert bipolar."

Min mave snurrede smertefuldt.

"Altså, Det er beroligende at høre..." Svarede jeg sarkastisk med bekymrende øjne, da jeg kiggede ud af vinduet. En lille vibrerende lyd kom fra hans hals, en latter kom nu ud af hans læber.

"Du har humor, det kan jeg lide." Han vendte sit hoved mod vinduet, for at puste røgen ud af hans mund, da han havde rullet det ned og rullede det op igen.

"Ja, altså jeg vil gerne leve, så hvis du ikke har noget imod at fortælle mig hvor jeg skal hen, for så vidt jeg ved, er jeg ikke særlig forsikret." Mumlede jeg mens jeg fumlede i sædet.

"Slap af Shawty, jeg dræber dig ikke." Han pustede nyt røg, denne gang uden at åbne vinduet. Det uklare stof cirklede rundt i bilen i et stykke tid, før det langsomt forsvandt. Da han var færdig med smøgen, smed han det i det lille askebæger i bilen.

"Hvordan ved jeg det? Jeg sidder i en bil med en morder!" Jeg rullede mine øjne og krydsede armene lige under mit bryst.

"Har du tænkt dig at smide den i hovedet på mig, hver gang jeg åbner min mund?!" Han snerrede lavt, hans stemme dyb og øjne mørke.

Jeg rømmede mig, og rystede på hovedet. "Nej." Peb jeg. "Undskyld..." jeg slugte dybt den usynlige bold, den gik ned af min hals. Jeg kunne føle mine hænder begyndte at blive svedige.

"Godt for jeg er ikke i humør til at høre på dig." Han blev lidt mere rolig. "Eller dine irriterende beskyldninger."

Enten var denne dreng A, mental B, vandvittig eller C, bipolar.

Så langt jeg er nået, læner jeg til den bipolar side.

"Åh geez, tak." Sarkasmen drybbede ud af hvert ord."Lad mig sige dig, du er så behagelig at være sammen med." Den akavede stilhed der kom mellem os, hjalp ikke ligefrem. Jeg skulede over mod ham, og følte jeg fik knuder i maven.

"Tror du virkelig jeg ikke er ligeglad?" Vrissede han, der var nærmest gift i ordende. Hans fingre sammentrak sig om rattet, og holdte det tæt. Det vidste jeg fordi hans knoer blev hvidlige.

Jeg svarede ham ikke. Istedet sukkede jeg bare, og kiggede ud af vinduet uden at gøre besvær med at snakke.

Men det så ud til, Justin ville have jeg snakkede.

"Har du tænkt dig at svare mig, eller bare ignorere mig som en idiot?" Hvæsede han. Min vejrtrækning steg og mine hænder stivne.

Hvad fuck var hans problem?

"Hvad fuck vil du have mig til at sige!?" Vrissede jeg, og blev mere og mere frustreret over den dreng.

"Det ved jeg ikke, et eller andet!" Han drejede ved et hjørne. "Bare lad vær med at ignorere mig."

"Jeg troede ikke du ville have jeg skulle snakke mere?" Jeg løftede et bryn.

"Nej." Sagde han ensformigt. "Jeg ville ikke have du brugte det du så imod mig, jeg sagde aldrig noget om at du ikke måtte snakke."

"Ligemeget." mumlede jeg.

Til min foredel, holdte han mund, og lod sine øjne, glide hen til vejen foran ham igen.

Jeg tog mig selv i at kigge på alt der tog min opmærksomhed, indtil det blev kedeligt, og jeg kiggede på siden af hans ansigt.

Han var faktisk ret smuk, endda virkelig lækker. Hans kæbe var tydelig, og det så sexet ud. Jeg begyndte at tælle hans fregner på hans nakke, nåede op til fire indtil han sukkede frustreret, og kiggede hen på mig.

"Hvad? Er der noget på mit ansigt?"

Jeg rystede på hovedet, og ville bare gerne hjem.

Det var som om han vidste hvad jeg tænkte, for det næste han sagde gjorde mig overrasket. "Hør, du så for meget. Jeg kan ikke bare lade dig gå, efter det du vidnede. Det ville være idiotisk." Han slikkede sig om læberne, og kiggede på mig, selvom hans hoved aldrig bevægede sig.

Selvom det var beroligende, kunne jeg ikke lade være med at være lidt nervøs.

"Det lover jeg." Tilføjede han hurtigt.

Jeg nikkede bare.

Hvad havde jeg dog fået mig selv ind i? Jeg slog min håndflade mod mit forhoved, hvilket han må have taget som, jeg ikke syntes det hele var positivt, for han begyndte at snakke igen. "Jeg mente det, da jeg sagde jeg ikke ville såre dig. Jeg skal bare lige fikse nogle ting først okay? Du vil være hjemme før du ved af det." 

Lettelse skyllede over mig, da de ord han havde sagt skyllede ind. Jeg slikkede mine sprækkede læber, tog dybe indåninger, for ikke at være nervøs da jeg hørte endu en dyb latter gennem bilen.

"Skal du have en baby eller noget boo? For det lyder som om du skal til at poppe det shit ud lige nu." Man kunne se, han fandt sig selv morsom, hvilket fik mig til at grine. Virkelig højt.

"Du har et sødt grin." Han smilte med et nik, hvilket fik mine kinder til at brænde op af varme.

Ja. Han er helt sikkert bipolar.

"Tak? Syntes nu selv, jeg lyder som en hyæne." Jeg trak på skulderne.

Nu fik han grineflip, tog hårdt fat i rattet for ikke at køre galt. Noget mere shit vi ikke har brug for at han smider på mine skulder. "Du er sjov."

"Jeg prøver." Jeg børstede min skulder af, hvilket ledte til mere latter mellem os. Det var en forfriskende ændring.

"Du er den første pige jeg har taget med mig, der har sådanne en god humor." Jeg spændte i kroppen, da jeg opfangede hvad han lige havde sagt.

"Du har taget andre piger?" Jeg kiggede på ham med store øjne, Da han grinte for tredje gang i aften. Wow, vi må have forbrændt kalorier.

"Jeg joker." Han greb om sin mave med højre hånd. Hans venstre var stadig på rettet. "Du skille have set dit fjæs lige der! Et ord." Han kiggede på mig. "Uvurderligt."

"Haha virkelig sjovt." Jeg smilte falsk, da han smilte hen mod mig. Hans smil var til at dø for.

"Du har et dejligt smil." Røg det ud af mig. Forlegenhed skyllede hen over mig, da jeg opdagede hvad jeg lige havde sagt.

"Tak." Han smilte hen mod mig, og med vilje viste han sine tænder. "Du har selv et sødt smil." Han smilte smørret.

Rystende på hovedet, lænede jeg mig tilbage i sædet, tændte for radioen, kun for at han slukkede den igen. "Hey!"

"Jeg kan ikke lide musik." Sagde han følelsesløst.

"Hvem kan ikke lide musik?" Jeg stirrede på ham med rynkede bryn.

Mig, lad være med at snakke og lad mig køre okay? Jeg har brug for at tænke." Vrissede han, rømmede sig og faldt lidt ned.

Jeg tog muligheden for at få sandheden ud af ham. "Okay, mens du tænker, vil du måske sige hvor du tager mig hen?"

"Så fucking utålmodig."  Han sagde det med en ukendt tone, før han tog en anden cigaret, tændte den, før han tog den mellem hans læber. "Vi tager hjem til mig." Mumlede han, åbnede vinduet, for at lade røgen sive ud. 

åh søde herre, hjælp mig nu...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...