Fornemmelsen

Esther lever med sin klamme far og ligeglade mor. En dag beslutter Esther sig for at faderen ikke skal lege med hende mere. (Jeg er lige blevet 13 år og vil gerne være forfatter, så du må meget gerne give noget kritik.)

5Likes
4Kommentarer
257Visninger

1. Novelle

Fornemmelsen

 

 

Den eneste lyd i rummet var det støvede ur. Esther havde ikke sovet hele natten. Hendes far havde tvunget hende til hans klamme lege. Det skete hver gang hendes far havde fået øl indenbords. Så så han alle de ulækre film sammen med mor.

Esther rejste sig op og tog sine slidte bukser på sammen med en gammel blå T-shirt. Hun burde gå i skole, men Esther gad ikke.

 Hun havde tænkt alt for længe på dette her. Det skulle ske nu. Esther hev døren op ligeså stille, selvom hun vidste at hendes mor og far ikke var hjemme. De var over hos deres ven, Kevin. Esther kunne ikke lide Kevin. Han mindede for meget om hendes forældre.

Hun gik ud på gangen. Med det samme kom lugten af røg op i hovedet på hende. Esther hostede en gang før hun gik fast besluttet hen mod døren ind til toilettet. Esther åbnede stille den knirkende dør op, og gik direkte hen til skabet. Hun flåede skabet op. Det var helt tomt.Tårende trillede ned af kinderne på hende. Det var der ikke! Hun smækkede skabslågen i igen og løb ind til hendes værelse.

Hun smadrede sin sparegris på sit skrivebord. Tog en 100 kr. seddel og skyndte sig ud til hoveddøren. Hun kunne mærke sneen under hendes føder. Så gav Esther sig til at løb alt hvad hun kunne. Hun kunne mærke sveden komme. Hendes vejrtrækninger blev hurtigere. Til sidst måtte hun stoppe. Hun var blevet alt forpustet. Apoteket lå lige nede forenden af vejen. Ved siden af lå Netto. Esther gik målrettet ned af gaden.

Esther trak et nr. inde hos apoteket. "14" blev der råbt op. Det var hendes tur næste gang. Hendes blik studerede rummet. Her var ikke så stort. "Nr. 15"  råbte en dame oppe ved skranken. Esther gik der op. Hun var i 60'erne, havde store grå briller på. Hun havde også en masse rynker. "Hvad kan jeg hjælpe dem med?" spurgte hun. "Har de nogen hovedpine piller, måske pinex?" svarede Esther så venligt jeg kunne.

"Desværre unge dame, men man skal være over 18 år for at kunne købe det"

"Jamen, det er til min mor" løj Esther. Hendes stemme var lidt nervøs men stadig meget overbevisende. "Du kan komme tilbage når du har et bevis min kære" smilede damen. "Jamen det er ti-" Hun blev afbrudt af kassedamen som sagde "Ikke noget jamen min ven. Smut så" Esther bed mærke i at damen ikke så ud til at være så glad for at diskutere. Derfor valgte hun at gå ud fra apoteket helt stum.

Hun løb hele vejen hjem. Hendes hjerte begyndte igen at banke hårdt mod hendes bryst men denne gang bed Esther ikke mærke i det. Hun havde bare travlt med at komme hjem.

Da hun kom hjem åbnede hun bare døren op, da hun ikke havde låst den tidligere da hun var gået. Selvom Esther var helt forpustet løb resten af vejen op på sit værelse, hvor hun fandt et stykke papir frem og en blyant fra hendes penalhus. Hun gik igang med at skrive om at hun godt måtte købe pinex for hendes mor. Hun gjorde sig meget umag med at ligne en voksens håndskrift.

Da hun var færdig tog hun sedlen i sin buskelomme og gik hurtigt hen mod hoveddøren igen. Der hang et stort spejl i gangen. Esther kiggede sig grundigt i spejlet. Foran hende stod der en pige. Hun havde et par fregner og langt brunt og krøllet hår. Hun var meget bleg. Hun lignede lidt et lig faktisk. Kort sagt stod der en grim pige der ikke var noget værd.

Mens hun stod der og tænkte, gik døren op og faderen kom til syne. "Hvorfor fanden er du ikke gået i skole endnu?" spurgte han meget irriteret om. Han var en anelse vred. Esther var hunderæd, så hun valgte at kigge ned i gulvet uden at svare.

"Svar mig!" råbte han og slog hånden ned i bordet. Esthers mor kom nu til syne i døren. Hun fulgte med hele scenen.

Esther kiggede så efter noget mod, direkte ind i faderens øje som lynede. Hun var tydligvis vred. "Fuck dig!" skreg Esther så højt hun kunne. Hun begyndte straks at løbe hen mod bagdøren. "Kom tilbage din møgunge" råbte faderen. Esther kunne høre faderen vælte et eller andet før han begyndte at løbe efter hende. Esther begynde af refleks at skrige så højt hun kunne. Hendes hjerte bankede hurtigere end nogensinde før.  "Så hold dog din kæft" råbte faderen i det samme som døren gik op.

Esther løb alt hvad hun kunne. "Kom her tøs!" Hun overvejede ikke engang at kigge efter ham. Hun løb kun frem af.

Efter noget tid kunne hun ikke løbe mere. Hun kiggede hurtigt tilbage. Han var der ikke.

Hun skyndte sig ind på apoteket. Hun trak et nr. Hun fik nr. 22. Det var snart hendes tur. Hun kunne kun tænke på hun lige havde gjordt. Hun så det hele forfra igen i hovedet. Hun kiggede hurtigt ud af glasruden og så til sin store forskrækkelse sin far gå forbi. Hendes hjerte som snart ikke kunne banke hurtigere mere bankede endnu hurtigere. Han ledte nok efter hende. Esther var ved at gå i panik. "Nr. 22" blev der sagt. Esther kom til sig selv og skyndte sig så op til skrænken. Hun kiggede på damen. Det var den samme dame igen.

"Er det nu dem igen? Jeg har jo sag-" hun nåede ikke at sige mere før Esther afbryd hende. "Jeg har en seddel med" Sagde Esther så roligt og normalt som muligt. Det lød sikkert slet ikke roligt. Hun rakte damen sedlen hun selv havde skrevet. Esther kiggede ud af gladsruden imens damen gav sig til at læse sedlen.

Han havde heldigvis ikke set hende. Hun følgte sig alligevel rigtig dårlig tilpas. Esther bed sig selv nervøst i læben af nervøsitet. "Så lad gå da" smilede damen falsk og rakte mig en bøtte. "39,95 bliver det så" Jeg gad den ældre dame pengene og skyndte mig så ud.

Esther løb direkte ind i Netto bagefter for at få en flaske vand. Hun kom ligeså hurtigt ud af butikken som hun kom ind i den. Nu havde hun alt hvad hun havde brug for. Esther smilede ved tanken.

Hun løb hen til en gyde oh begyndte at spise pillerne. Nogen gange tog hun flere på engang. Det eneste hun tænkte på var at hun skulle væk fra alt. Op til noget meget bedre. Hun ville slet ikke savne denne her forfærdelige verden. Nogen gange drak hun lidt og så tog hun nogen flere og drak igen. Hendes ansigt ændrede sig fra smilende til grædende. Det gjorde ondt. Hendes mave gav kramper og hun havde aldrig haft så ondt før. Lige inden hun trak vejret for sidste gang fandt hendes far hende. "Hvad har jeg dog gjordt? Spurgte faderen sig selv om mens en tåre trillede ned at hans kind.

 

 

Færdig :D

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...