Happy Home [1D] (FÆRDIG)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ella Hastings. Navnet på pigen, som alle piger på Woodstreet High School ønskede at være. Hun var den populæreste af alle pigerne, havde det flotteste, brune hår og var model. Kunne det seriøst være bedre? Nej vel? Eller hvad? Hvad med når tilfældigheden støder på, og hun pludselig render ind i Harry Styles? Går det hele bare i opløsning? Eller bliver det hele som det plejer igen? *Stødene sprog kan forekomme, bare så i er advaret* (Der kan godt komme en smule urealistisk indhold)

37Likes
47Kommentarer
8020Visninger
AA

9. - What. Him?

"Du må huske at være sød mod ham. For du skal jo aflevere ham til mig."

Jeg smilede af Dukes kommentar. Vi var der næsten, altså henne ved den græske restaurant, og min mave boblede som et boblebad. Næ, nej. Min mave bobler sleeeet ikke. 

"Duke, hvis du ser en ældre mand sidde alene, ikke også..?"

"Så går vi igen," afbrød Duke mig. 

Vi smilede, og gik op på en bus, for ikke at gå vores ben flade. Det var et mærkeligt udtryk, i know, men i ved, hvad jeg mener. Altså… at vi ikke skal blive trætte.

Så satte vi os øverst oppe, så vi havde en udsigt udover London. Jeg ved godt, at det kun er små børn eller turister, der sidder øverst oppe i bussen og forrest ved det store vindue, men mig og Duke prøvede sådan lidt at være turister. For ikke at kede os når vi går i London. Måske lignede det ikke, at vi var turister, for vi kunne London ind og ud med lukkede øjne. Men vi tog da altid et kort, så vi kom til at ligne. Vi er lidt af nogle mongoler. 

Det var faktisk ikke sådan, at jeg var mega bange for at se min flirt. At jeg var så spændt, at jeg ikke engang turde. Faktisk havde jeg det helt fint. Min mave boblede lidt, fordi jeg var sulten, men det var jo ikke tegn på, at jeg var spændt. Jeg glædet mig bare.

"Hvad hvis han ikke kan tale engelsk?" spurgte Duke.

Duke kiggede ned på mig. Og jeg kiggede på ham. Han kunne ikke forvente, at jeg svarede. Det var nok det dummeste spørgsmål, jeg nogensinde har hørt. Hvordan skulle jeg dog ellers kommunikere med ham over kik? Altså jeg skriver ikke spansk uden at vide det.

Vi stod af bussen, og gik hen af den sidegade, hvor den græske restaurant lå. Den var lille og hyggelig med mørkt træ omkring sig. Den skildte sig meget ud fra resten af vejen. Det andet var hvidt og stilrent, som om at det kun var de rige der hørte til. Det var dog bare hoteller. 

"Skal jeg virkelig gå med ind?"

"Vil du ikke?"

"Nej, please. Min yndlings tøjforetning har altid billigt tøj om aftnen. Må jeg ikke nok gå?"

Jeg nikkede tøvende, og vendte om på hælen. 

"Hav en dejlig date, sweet girl!"

Jeg vinkede uden at dreje mig om, og kom til restauranten. Skubbede den ret så tunge dør, og duften af tumus bød mig velkommen. 

Der var fyldt. Jeg kunne ikke finde et eneste bord, der var frit. Jeg stod lidt midt i det hele, og betragtede restauranten. Jeg var alene. Uden min soulmate ved min side. Jeg går igen, hvis der er en gammel mand, der spørger mig om, at jeg er Ella. Måske endda løber. 

"Hej. Kan jeg hjælpe Dem med noget?"

En gammel, græsk morfar stod foran mig med moustache og tyk mave. Det undrede mig lidt, at han havde moustache. Han var fra Grækenland, ikk?

"Ehm… jeg er Ella Hastings. Jeg har bestilt bord til to."

Morfaren stod lidt og tænkte sig om, og kom så i tanke om at jeg faktisk spurgte ham om noget… god start på en god date. Altså ikke med morfaren, vel?

Jeg fulgte efter ham med lange skridt ud i den anden ende af restauranten. Den lå lige ved siden af køkkenet, og jeg var langt væk fra de andre gæster. 

Jeg satte mig på min stol, og nippede lidt til min serviet.

"Er du Ella?"

 

***

 

Okay. Lad mig lige få det opfrisket. JEG SAD FORAN HARRY FUCKING STYLES! Jeg tror, at jeg besvimer. Hvorfor havde jeg ikke skænket det en tanke. At min flirt var Harry Styles? Han havde jo skrevet, at han hed Harry. Og da jeg spurgte, hvad han lavede, kørte han altid i bus. TOUR bus. For helvede, Ella!

"Nå, du hedder Ella…" sagde Harry, og grinede. Sødt grin. 

Ikke at jeg var forelsket. Slæææææææt ikke. Okay måske lidt. Men jeg er kold. Næsten da.

Jeg begyndte lidt at fortælle om mig selv. Om mig. Altså mig selv. Jeg tror, i har fattet det.

Han havde hans lyse t-shirt på, et par stramme, sorte jeans og brune læder støvler. Han havde næsten ikke nogen krøller tilbage. Han havde virkelig forandret sig, siden jeg så ham. Ikke at jeg har set ham før, vel. Ikke sådan in real life eller irl. Bare på billeder, you know. 

Okay, lad mig fortælle dig sandheden. Da jeg var fjorten-femten år, var jeg BIG fan af One Direction. Jeg så altid X-factor med min søster, og vi var begge to kæmpe fans. Tog til nogle af deres arrangementer efter X-factor, men så pludselig blev de verdenskendte, og jeg kunne ikke følge med. 

"Og så bor jeg altså sammen med min bøsseven, Duke, som du nok ved," forklarede jeg, og vi grinede lidt.

Jeg kunne ikke lade vær med at lægge mærke til hans grin. Det var sødt og stille, og dermed også lidt mystisk. Jeg elsker mystiske fyre. 

"Nice. Hvad med økonomien i sådan et hjem. Altså, han er jo ikke voksen på den måde. Han tjener vel ikke penge?"

Jeg rystede på hovedet. "Nej, han er ikke voksen. Men min mor var bekymret for, at jeg ikke havde penge nok, så hun lagde en stak over i min konto. Hun og min far bor i Australien, så de blev lidt nød til det. Min søster bor på college og sådan."

"Det havde mine forældre også gjort."

Pludselig bippede min jakkelomme. Jeg kiggede skræmt på Harry. Han var i gang med at spise noget tumus med en gulerod, så han lod ikke mærke til det.

Min Duke:

Hvad så, baby. Hvordan går daten? Skal jeg hente dig igen. Kys Duke ;)

Jeg kiggede på Harry, som stadig sad med nogle gulerødder og dyppede det i noget taziki. Han kiggede ikke på mig, så jeg gik igang med at skrive. Duke plejer, at blive sur når jeg ikke svarer. Så jeg må hellere gøre det.

Mig:

Fint. Nej, du skal ikke hente mig, sweet. Du gætter aldrig, hvem jeg sidder over for! Ell ;)

Jeg lagde min telefon i jakkelommen, og begav mig til at gøre det samme som Harry. Spise. 

Og det smagte godt. Jeg mærker misundelsen, folkens.

"Så… du er altså 'Den berømte Harry Styles fra One Direction'? Var det måske derfor, at vi sidder herude?"

Han grinede. Højere end han plejede. Eller… så mange gange har jeg heller ikke hørt ham grine. Han grønne krystaløjne glimtede, og hans mundvige vendte op mod det krøllede hår. Eller krøllede og krøllede.

"Ja, det må du undskylde. Men jeg gider ikke læse de nyeste news om mig, som slet ikke passer. Som at jeg skifter One Direction ud på grund af ny pige og sådan. Men det gør de nok lige meget hvad, jeg siger."

Jeg sukkede. "Det er da for dumt."

"Du mener din blog?"

"Jeg har altså ikke skrevet om dig. Never. Og jeg skriver sandheden. Ikke løgne."

Han rynkede brynet, og stak endnu en gulerod i tumussen. Gumlede lidt, og kiggede med samme udtryk i øjnene.

"Tror du ikke på mig, Mr. Styles?"

Han flirtede. Hardcore flirtede. Jeg havde malet et smil på Harry Styles fra One Direction. Sygt nok. Han så altid så alvorlig ud på billeder. Nej, vent. Det var jo Zayn. 

"Du er skør," hørte jeg Harry sige. 

"Åh… det kommer fra dig."

Jeg legede med ham. Legede med Harry FUCKING Styles. You are Hardcore, Ell. Very Hardcore!

 

***

 

"Så du var altså en fan af mig? Er du stadig det?"

Harry lagde en arm om mig, og det samme gjorde jeg. Vi havde taget en hemmelig smutvej ind gennem folks baghaver, hvor jeg lovede, at der aldrig var en fugl forbi. Underligt udtryk, Ella. Godt du ikke sagde det. 

"Ja, selvfølgelig."

Vi grinede lidt. Hans arm var varm, og hans jakke var blød. Godt trick, Harry.

Vi kom til min bagindgang, og jeg kunne mærke på Harry, at han ikke rigtig vidste, hvad han skulle gøre. For at imponere mig. Det er svært at imponere mig, så det er altså noget af en opgave, jeg har sat dig på, Haz.

Men pludselig lænede han sig frem, og kyssede mig. Okay, i was surprised. Er jeg til et surprise-party? Nogle skjulte kameraer?

Hans læber var bløde og varme, og jeg grinede lidt af ham. Selvfølgelig stille for ikke at afbryde vores kys. 

Han nussede mig lidt i nakken, og jeg gjorde det samme. Han var en dygtig kysser. Ny egenskab fundet. 

Vi trak os til os, og Haz smilede lidt. Vi havde kysset rimelig længe. Men jeg vidste det godt. Harry kysser på første date. 

"Vi ses, smukke," sagde Harry, og gav mig et farvel kys på kinden. 

Så drejede han ellers bare om på hælen, og tilbage stod jeg. Overrasket men smigret. Jeg var sikker på, at det var en aften, jeg aldrig vil glemme.

(Mine kinder var sikkert oppe i en rød farve.)

 

_____________________________________

Uhhh, jeg har glædet mig til at udgive dette kapitel. Det er ligesom sparket videre,

og jeg føler bare at dette skal være perfekt. 

Tak fordi i er så dejlige. Vær stolt af dig selv.

xx Bella

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...