Happy Home [1D] (FÆRDIG)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ella Hastings. Navnet på pigen, som alle piger på Woodstreet High School ønskede at være. Hun var den populæreste af alle pigerne, havde det flotteste, brune hår og var model. Kunne det seriøst være bedre? Nej vel? Eller hvad? Hvad med når tilfældigheden støder på, og hun pludselig render ind i Harry Styles? Går det hele bare i opløsning? Eller bliver det hele som det plejer igen? *Stødene sprog kan forekomme, bare så i er advaret* (Der kan godt komme en smule urealistisk indhold)

37Likes
47Kommentarer
8116Visninger
AA

14. - Weekend. And Boyfriend.

Jeg mærkede en hånd på mit lår. Den aede mig blidt, og jeg smilede ved tanken om, at det var Harry. Min Harry.

Hans krøllede hår nåede ham helt ned til næsen, og han så så sød ud, når han sov. Han havde trut mund, og han lå helt foldet sammen. 

"Harry?" mumlede jeg. Jeg var ikke sikker på, om han var vågen.

"Mhm…" lød der. 

Der varede lidt tid inden jeg nåede til mit spørgsmål. Han vred sig lidt, og krammede mig bagfra. Det var dejligt at ligge sådan her. I hans arme. I tusmørket. 

"Hvad er klokken?" fik jeg taget mig sammen til at sige.

"Ved jeg ikke, baby. Men jeg er sikker på at den er over tolv."

Jeg sukkede. Hans hænder varmede. Varmede utrolig meget. Dynen varmede også. Utroligt nok, Ella. Det er måske derfor du har en dyne på?

Han aede mig blidt på kinden. Det kildede faktisk lidt. 

"Harry?"

"Mhm…" lød der igen. 

Jeg sukkede og tøvede lidt. Det skulle være nu, jeg skulle sige det. Det hele. Om dem fra skolen, og om mine forældre, og om… alt det der, han ikke havde fået af vide. Som han troede var fint nok. Men nej, nu skulle det gøres. 

Jeg kunne ikke. Der var lukket for stemmebåndet, og efterhånden tror jeg nok, at Harry syntes, at jeg var en smule irriterende. 

"Ella…? Er du der?"

Nej, du rør lige nu en tøjbamse, Harry.

"Jaeh… jeg ved ikke, om jeg burde sige det…" 

Der varede lidt tid inden der skete. Noget. Jeg fornæmmede et underligt blik i nakken. Hvilket jeg også ville havet gjort. Altså… det underlige blik.

"Er det noget der gør mig ked af det?"

Jeg tænkte mig om. Tavshed igen.

"Næh… på mine vegne måske…"

"Så skal du fortælle mig det."

Okay. Nu var det altså nu. Nu. Altså… right now. Fuldstændig… OKAY. Jeg kan seriøst ikke.

"Der er nogle ting…"

"Ting som hvad?"

Jeg vendte mig om, så jeg kunne se ham i øjnene. De var blanke. Var han syg? Næh… han var ikke bleg. 

"Henne i skolen går det ikke så godt."

"Hvad mener du? Får du ikke gode karakterer?" 

Jeg sukkede. Sukkede dybt. Han vidste det jo selvfølgelig ikke, men hvorfor ikke først tænke på vennerne? 

"Neeeej. Vennerne."

"Nårh…" 

"Siden at jeg blev uvenner med min ellers bedste veninde, Ashley, har pigerne stået og hvisket foran købmandsbutikken og foran kantinen. Det er som om de er alle steder. Jeg kan ikke gå på toilettet uden, at jeg skal løbe ind i en af dem. Og nu kommer det værste: Mine forældre har lige spurgt om tilladelse til at komme ind i min lejlighed. Harry, det er min eneste hule for at være mig selv. Og så kommer mine forældre!" det hele røg bare ud af min mund. 

Tårene begyndte at trille ned af kinderne på mig. Harry omfavnede mig, og jeg mærkede hans varme stige ind i min krop.

"Harry. Hjælp mig."

 

***

 

"Hej. Jeg er Duke," hilste Duke, og gav Harry hånd. 

Duke var netop kommet hjem fra fest hos endnu en af sine venner. Han så ud som altid. Friseret hår, skjorten fin og med ingen folder og flotte, nypudset sko. Ægte bøsse. 

Jeg kunne se på Harry, at han var lidt overrasket. Det var jo ikke hver dag, at han mødte Duke på gaden, så det var jo lidt af en overraskelse.

"Såh du bor altså sammen med Ella?" spurgte Harry, og pegede på mig med en forsigtig pegefinger. 

"Jeps," svarede Duke. "Uhhh lækkert hår. Krøller du det?"

Harry kiggede på ham med et hævet øjenbryn. Okay, han havde ikke mødt Duke før. Godt så. 

"Nej"

"Nå, nå. De er ellers virkelig flotte!"

"Tak tror jeg nok," sagde Harry tøvende, og strøj en hånd igennem sit tykke hår. 

Der var lidt tavshed. Harry tog pludselig sin iPad op fra tasken, og gik ind i vores stue. Satte sig i sofaen, og begyndte at skype med de andre drenge fra boybandet. 

"Duke… laver du morgenmad?" spurgte jeg, og rettede lidt på min kæmpe t-shirt. 

"Ja da. Vafler?"

"Ja tak, sweet."

Jeg gik ind i stuen, hvor Harry var i fuld gang med at skype med de andre drenge. Tænk at de skyper nu. De er jo sammen 24 timer i døgnet når de er på tour. Bliver de slet ikke træt af hinanden? Det bliver de sikkert. Men altså jeg mener.

"Hov, Ella!" Harry viftede mig hen til ham, og jeg kunne pludselig se de andre drenge. 

Louis, Zayn, Niall og Liam, ikk?

"Æh drenge i skal lige møde Ella."

Jeg smilede til drengene, og de blev helt tavse. Gad vide hvorfor?

"Du kender dem godt, ikk?"

Jeg nikkede, og lagde en arm om Harry. De kiggede allesammen ned. Sikkert af misundelse. Ej, selvfølgelig ikke.

"Såhhh i er altså kærester. Officielt kærester altså?" spurgte Liam og smilede.

Jeg kiggede på Harry, som uden at kigge på mig nikkede med det samme. Jeg kiggede på skærmen, og Niall var ved at dø af grin. Men han holdte det selvfølgelig hemmeligt.

Jeg smilede lidt af ham, og det fik jeg altså lidt tomme blikke på.

"Nåh Ella… hvor gammel er du så?" spurgte Zayn og smilede. 

Jeg så en hvidhåret pige i baggrunden. Det var en jeg kunne kende, men jeg kunne ikke rigtig huske hvorfra. Det var da underligt.

Men pludselig kom det.

"Guuuud, Perrie!" råbte jeg pludselig.

Drengene brød ud af grin, og Zayn kiggede med et hævet bryn, og vendte sig så pludselig om. 

Perrie kiggede på Zayn med stoneface smil, og hun satte sig så ved siden af ham.

"Nej, gud. Er det dig Ella?!" Perrie tog sig til munden, og fniste en smule.

Harry kiggede på mig med et blik der betød: Jeg-tror-altså-også-det-var-nok-go-away-guurl. 

"Ella?" spurgte Harry.

"Æhm mig og Perrie er gamle barndomsveninder. Altså vores forældre var venner, så selvfølgelig legede vi også sammen," forklarede jeg.

"Fuck, hvor nice," lød det fra Niall.

Harry grinte. Grinte højt.

"Babes, vi skal spise," råbte Duke ude fra køkkenet. 

Drengene brød ud i grin igen. Harry smilede med et flovt smil, og trak på skuldrene.

"To kærester Harry. Du klarer den sgu godt!" lød det pludselig fra Louis.

"Ses, drenge. Vi snakkes ved senere," smilede Harry. 

 

___________________________

Hej.

Okay, rimelig fesen hilsen. Vent nej. Det er jo normalt.. forget it.

Okay, jeg er ved at dø igen. Har lige opdaget at den var på MOST RECENT!

Altså movellaen. Oh, god. Hvor er jeg glad. Tak i er de bedste. 

Skriv gerne en kommentar. ;)

Lålålå.  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...