Happy Home [1D] (FÆRDIG)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ella Hastings. Navnet på pigen, som alle piger på Woodstreet High School ønskede at være. Hun var den populæreste af alle pigerne, havde det flotteste, brune hår og var model. Kunne det seriøst være bedre? Nej vel? Eller hvad? Hvad med når tilfældigheden støder på, og hun pludselig render ind i Harry Styles? Går det hele bare i opløsning? Eller bliver det hele som det plejer igen? *Stødene sprog kan forekomme, bare så i er advaret* (Der kan godt komme en smule urealistisk indhold)

37Likes
47Kommentarer
7998Visninger
AA

2. - Listen to me… or not.

Alarmen på mit natbord ringede - eller rettere sagt skreg - at jeg skulle stå op fra min behagelige stilling og komme i skole. Pis. Det værste sted på jorden i følge mig. 

Jeg tog min basic, sorte tank top på, min nye stribede cardigan og fik mig svinget mig ned i mine stramme, denim jeans, så man kunne se mine former. Ærlig talt havde jeg en ret flot krop, hvis jeg selv skulle sige det. Lange, tynde ben, en perfekt talje, flot mave og små fine fødder. Ansigtet var der heller ikke noget i vejen med, hvis jeg altså ikke havde makeup på, så hvis jeg ikke skulle gøre mig selv totalt til grin, begyndte jeg at tage noget concealer, foundation, pudder, bronzer, blush, mascara, eyeliner. Alt sammen fra MAC. Det bedste af slagsen. Bagefter tog jeg en naturlig læbestift på, og så farvede jeg mine øjenbryn op. Hverdags makeup. Så tog jeg ellers bare mit hår op i rodet knold og gik ud i stuen. 

   "Godmorgen!" råbte Duke - min dejlige bøsseven - og var i gang med at sætte tallerkner på spisebordret.

   "Godmorgen min skønne bofælle."

Jeg kiggede hen på det runde, store ur der hang i vores køkken. 7:45. Så lang tid tager det for mig at gøre mig klar? Og ved i hvad? I don't care!

   "Franskbrød eller toast?" 

   "Ingen af delene. Jeg er på slankekur. Så jeg tager yoghurt." svarede jeg fornuftigt, og tog nogle tallerkner på bordret.

   "Med den krop, behøver du ikke yoghurt. Det er for stræbere."

Jeg himlede med øjnene. Jeg placerede mine albuer på bordret, og ventede på at han tog noget yoghurt på bordret. Hvilket han ikke gjorde. Satte sig bare stille og roligt, og begyndte at spise. Spasser. 

   "Hvaaaa'… sagde jeg ikke yoghurt?"

Han kiggede op fra sin tallerken med et overfladisk blik. 

   "Næh… er jeg måske din tjener?"

   "Nope, er jeg måske din?"

Dejligt forhold. Dejligt forhold.

   Jeg rejste mig irriteret op fra bordet , hentede den næsten tomme yoghurt, og hoppede mig ned i stolen. 

 

***

 

"Wooow, hvor har du købt din jeans? Nej, vent. Lad mig gætte… H&M? Vent, nej. Det er for billigt derinde… Monki? Ej, der er også for billigt. Kom med nogle ledetråde…!" 

Min bedste veninde, Ashley, stod ved siden af mit bord, og var i fuld gang med at gætte sig frem… hvilket hun sagtens snart kunne stoppe med. For hun vil aldrig kunne gætte det. 

"Ashley… de er fra H&M. Er der noget galt med det?"

Jeg kiggede spørgende på hende, og tog mine skoleting frem. Vent, lad mig bare kalde det 'Lortet'. 

Ashley satte sig ned ved siden af mig, og gjorde det samme. Fandt lortet frem. Som vi egentlig ikke skulle bruge. Det eneste vi skulle bruge tiden på, var at kigge på vores hotte spansk lærer: Noah. Holy Motherfucker.

Vi havde netop fået denne vildt lækre spansk lærer, fordi vores gamle var kedelig. Eller lad mig bare sige det kedelige: Fik et barn. Men pyt med det, for det fører hele tiden til noget godt.

   "Omg, se lige hans hår…" hørte jeg Ashley sige. "Det må tage flere timer at sætte."

Jeg nikkede og fnisede. Hans hår var virkelig flot. Flottere end alt andet. Mørkt, krøllet og virkelig flot. Kan i følge mig?

Hvis man kunne beskrive hans flotte krystaløjne, ville det nok være umuligt. Virkelig flotte. Og hans krop. Mååååms.

Ella.

Du. 

Er. 

Afhængig. 

Af.

Flotte. 

Fyre. 

   "Ella?"

Sagde han mit navn? Kunne han huske mit navn? Ohhhhh Goooood jeg dør!

   "Jaer?" svarede jeg.

Han smilede, og der var en smule fnisen i krogene. Kunne han ikke bare smile sådan der hvert sekund. Åh, nej, nu ligner jeg nok en der bliver forelsket i drenge med et fingerknips. Vær kold, vær...

   "Kan du fortælle mig, hvorfra de fik pengene?"

Jeg smilede. "Undskyld hvem?"

 

***

 

Endnu en dag i helvede. Hvorfor? Hvorfor er det altid mig alle ser op til… åhhh så mange spørgsmål. Som et helt kaos af spørgsmålstegn. Jeg klarer det ikke mere. Jeg vil ikke mere.

   "Hej smukke. Hvordan var skoledagen så?"

   "Elendig." svarede jeg træt. 

   "Tilfredstillende."

Spasser. Hvorfor skulle han altid være så nedladende? Hvis han ikke boede her, ville 'hjemme' være et meget bedre ord. Tværtimod, så ville det være et meget værre ord. Hvorfor tror du ellers jeg bor sammen med Duke? Helt klart fordi mine forældre… eller hvad man nu kan kalde dem, er i Australien resten af deres liv. Det kunne man kalde forældre. Min ældre søster bor på college, og har fundet sin eneste ene. En bamse… ej, selvfølgelig en kæreste. Han hed Duke. Ligesom min Duke. Vent, nu lyder det som om jeg er kæreste med en bøsse. Vent… kan man det når man er pige?

Jeg rettede lidt på mit hår, og gik ind på sofaen med min Macbook. Det lød som om jeg blære mig med at jeg har røven fuld af penge. Det har jeg altså ikke. Men det har min far.

Jeg logger mig ind på min hemmelige blog: "Pretty Boy." Hvis der var nogen der fandt ud af det var mig, ville jeg dø. Forever. Men det er der ikke. For jeg er hemmelig. Anonym. 

Jeg bruger en del tid på Pretty Boy. Faktisk al min fritid. På gossip. Og svarer beskeder fra fans. Du læste rigtigt fans. Det er rimelig vildt. De kalder sig selv Pretty Girls. Og drenge Pretty Boys. Men dem er der ikke mange af. Kun Pretty Girls. Eller PG. 

"Hi Everyone. Jeg har den største nyhed. Blair Cox er vendt tilbage til Hollywood! Det var en af mine søde PG's Kamil012, der sendte et bevis: "Blair Cox er tilbage. Se på billedet. xx Kam ;)" Tror i ikke på mig? Se det for jer selv. Blair Cox tilbage til Hollywood med to kufferter fyldt med makeup. Tak for billedet Kam. Det kan i da sagtens. xoxo - Pretty Boy."

I aner ikke hvor mange faste læsere jeg har. 1.000.000. Say what? Ja, du læste det. 

"Hvad er det, du laver?" 

Duke smilede, og prøvede at kigge over min skærm. Jeg trak den til mig. Aldrig. Aldrig afslør. Selvom alle plager og plager, ville jeg aldrig afslører det. Never. 

"Ikke noget."

Han nikkede anerkendende, og rettede sig mod fjernsynede der viste en kærlighedsfilm om bøsser. Det var hans yndlings program. Udover shoppe kanalen. Det er faktisk mega fedt at have en bøsseven. En man kan shoppe med når man er aller trist… og så er han bare sjov. Det er de fleste bøsser. Dog var han et par år ældre end mig. Faktisk fire. Men han er som en børnehavebarn. Umoden men dejlig.

Pludselig fik jeg en kommentar på min blog fra en person ved navn 'Pumpkin'. Græskar. Syge gangster. Vent nej… ikke gangster… heller ikke syg. Forget it.

   "Nice blog."

Okay… gættede på at han var en dreng. Eller hvad… syyyykkkkktttt. En Pretty Boy måske? Nej, okay. Måske ikke en Pretty Boy allerede.

   "Thanks." svarede jeg. 

Jeg loggede ud, og gik ind på Kik. Pludselig poppede der en besked op. Say what? Den samme pumpkin? Hvordan kunne han finde mig? Jeg er jo anonym på bloggen. Nårh ja… jeg hedder jo Pretty Boy på Kik. Hvad troede jeg ellers?

Pumpkin:

Hey. xx ;)

Skulle jeg svarer? Jeg mener, jeg kender ham jo ikke. Eller intetkønnet. Vent nej. Det lyder dumt. Bare kald det Græskaret indtil du ved, hvilket køn det er. Bare kald det græskar, Ella.

Mig:

Hiii. xx

Okay, nu var det for sent at fortryde. Ingen vej tilbage, Ella. Ingen vej tilbage. Veeeent, jeg er da ikke bange for det skide græskar. Er jeg?

Åhhhh nej. Nu skriver det igen. Hvad hvis det er en pædofil? Jeg gider ikke have pædofiler ind i mit liv. Nææææh nej. Eller nogen der prøver at afsløre min identitet?

Pumpkin:

Nice blog. Det er dig ikke? xx ;)

Jeg nikkede, hvilket jeg fik et undrende blik fra Duke. Åhhh… jeg skulle snart til at holde tingene fra mig selv, og forstå hvornår mennesker er der, og ikke er. 

Mig:

Yesss. Mange tak… eller sådan noget. ;)

Okay. Nu var vi ligesom igang. Hvis han skrev hurtigt tilbage, havde jeg ingen chance for at give en undskyldning for at gå på toilettet eller sådan noget. Udover den undskyldning med, at min telefon lige gik ud. Den havde jeg efterhånden brugt tusind gange. Det ville være umuligt at have sådan en telefon. Jeg ville smadre den.  

 

                                 ________________________________________________

                                                               Hiiiiiii Everyone!!!

                                          (Okay, dette er ikke en del af movellaen.)

                                 Mange tak fordi du læste den, og ikke bare scrollede her ned

                      Det kunne være mega nedern hvis du gjorde det. Men tak til dem der 

                   læste. Har allerede fået en fan. Ret vildt egentlig. Men altså….. srry,

                har ikke skrevet så meget i dette kapitel, som i Scream. De kapitler er meeega

            lange. Måske lidt for lange… sorry men det er de altså. Nååå… husk at gør til favorit.

          Så er i mine faves, og ellers håber jeg ikke kunne li' dem. Prøver at skrive lidt anderledes

     end jeg plejer…. nå…. men have a niiiice day, beautyyys. xx Bellaz

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...