Happy Home [1D] (FÆRDIG)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 26 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ella Hastings. Navnet på pigen, som alle piger på Woodstreet High School ønskede at være. Hun var den populæreste af alle pigerne, havde det flotteste, brune hår og var model. Kunne det seriøst være bedre? Nej vel? Eller hvad? Hvad med når tilfældigheden støder på, og hun pludselig render ind i Harry Styles? Går det hele bare i opløsning? Eller bliver det hele som det plejer igen? *Stødene sprog kan forekomme, bare så i er advaret* (Der kan godt komme en smule urealistisk indhold)

37Likes
47Kommentarer
8124Visninger
AA

21. - Finally

[Besked nederst]

Jeg sad i Hyde Park med min sandwich der smagte af lort, og ventede på Duke. Han lovede da ellers at komme. 

Folk strømmede forbi med deres løbetøj og barnevogne i massevis, imens jeg sad på en bænk nær Speakers Corner. Min mor elskede at optræde der med sin holdning til ting og sager. Det var bare en smule pinligt. Men mor tvang mig altid med.

Jeg skimmede en flok High School elever. Der var ingen jeg kendte. De fleste havde en blå uniform på. Pigerne små, nederdele med striber og lange knæstrømper, og helt almindelige, sorte sko. Drengene havde kiksede bukser med, der alle var for store til dem. Og ellers så havde de bare jakke sæt på. Nedern.

Lige pludselig blev der rørt en hånd på mig. Jeg smilede, fordi jeg troede det var Duke. Hvem skulle det dog ellers være?

Men pludselig stod en pige overfyldt med One Direction. Sko, bukser, t-shirt og malet i hele ansigtet med tus. Og så en lille tatovering af One Directions logo.

"Ej, er du ikke Harrys kæreste?" skreg hun næsten, og jeg var næsten lige ved at springe min trommehinde.

Jeg nikkede og smilede.

Hun trak et papir og en kuglepen op, som tegn på at jeg skulle skrive en autograf. Jeg skrev den bare, og hun kiggede så op på mig. Hun smilede helt op til sine øjne, og hendes øjne var ved at løbe i vand. Gud, græder hun?

"Jeg elsker dig, Ella!" sagde hun så, og trak sin mobil op af lommen.

Hva fuck?!

Hun spurgte så et ældre par, om de ikke ville tage et billede af os, og pigen trak mig op af bænken så jeg tabte min sandwich. Skidt med det. Lorte sandwich alligevel.

Hun smilte som en lille pige ville gøre det, og jeg krammede hende.

"Jeg elsker dig!" råbte hun igen og græd og græd så hendes makeup trillede ned af kinderne.

"Jeg elsker også dig, søde," smilede jeg, og fik hende til at gå igen.

Den vildeste oplevelse, jeg nogensinde havde prøvet. 

 

***

 

"Er det rigtigt?" Harry jublede næsten, da jeg fortalte om oplevelsen.

"Mhm…" smilede jeg, og spiste videre af min morgenmad.

Han sad med et smil på læben. Men jeg var mere alvorlig… jeg tænkte på Niall. Han var forelsket i mig. Hvordan ville Harry nu tage det? Ville han smile eller græde? Eller blive glad eller sur? Jeg var næsten ved at eksplodere. Niall og mig? Never!

"Ehm… Harry?" spurgte jeg næsten hviskende.

Han kiggede op fra sin mad, og jeg sad med et trist, ja næsten grædende blik. Nu skulle jeg altså til det. 

"Ja, skat?" sagde han, og satte sig så ved siden af mig.

"Niall er forelsket i mig…" sagde jeg bare. 

Han kiggede ned. "Jeg vidste det."

"Gjorde du?"

Han nikkede og kiggede så ind i mine øjne. Hans øjne skar i mig som et lyn. Han var helt tom. Som en papirskurv uden papir.

"Undskyld," mumlede jeg.

"Du skal ikke sige undskyld. Niall kan jo heller ikke gøre for det… men du må love mig, at du ikke er sammen med nogen af de andre drenge. Du er min, Ella. Kun min."

 

__________________________

Jeg synes selv det her kapitel er ret sødt. Heh… 

Men altså som sagt er jeg igang med at finde på en ny movella. 

I må love at tjekke den. Jeg ved ikke hvad den kommer til at hedde… så kom

med nogle forslag, tak. 

Du er dejlig, fordi du læste. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...