One Direction and me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 26 maj 2017
  • Status: Igang
Denne fanfiction handler om hvordan ens drøm kan gå i opfyldelse, fra den ene dag til den næste. MIkayla er 17 år og kæmpe directioner, hun skal sammen med sin bedsteveninde Lucy ind og se drengene fra 1D, men hvad vil ske når en special dreng får øje på hende, eller vil der hovedet ske noget?. Find ud af det i One Direction and me.

2Likes
5Kommentarer
1716Visninger
AA

7. Forklaringen...

 

​Mikayla' s synsvinkel

​Da vågnende denne lørdag morgen vågnende jeg til ganske særlig og dejligt syn, nemlig den dejligste fyr hele verden og pludselig væltede ind over mig, hvad der var sket i går, nogle paparazzier havde åbenbart fået billeder af Niall og jeg fra vores date, det eneste gode ved det var at de ikke havde fået billeder af mit ansigt så ingen viste ikke at det var mig. Jeg rør ud af mine tanker da noget bevæget sig ved siden og jeg kiggede ned ved siden af mig og kiggede ind i et par smilede blå øjne og enden jeg fik set mig om havde han væltede mig ned igen så vi lå og kiggede hinanden i øjnende.

Efter lang tid med at kigge hinanden ind i øjnende begyndte Niall mave at knurrende og han havde straks givet mig hundeøjnende, som betød om jeg ikke kunne lave noget morgenmad til ham, så her stod jeg i mit eget køkken og lavede morgenmad til to, da jeg kunne høre min hoveddør ringe, så jeg gik for at åbne døren selvom jeg kun var iført nattøj, men hey det er jo lørdag.

Jeg åbnende døren og så en skuffet Lucy står og inden jeg kunne når at gøre noget havde hun allerede gået forbi mig og ind i huset og jeg nåede dårligt nok at lukke døren inden hun havde åbnet munden op "hvorfor fortalte du mig det ikke" sløjede hun ud i luften "hvad mener du" svarede jeg selvom jeg desværre havde en idé om hvad det var, da vi fortæller hinanden alting eller næsten alting, " du skal ikke spille dum du ved umærket godt hvad jeg snakker" svarede hun igen med skarp tone "hør Lucy jeg kan for..."men jeg blev afbrudt af en der bare ikke skulle komme lige nu, men som nu stod på min trappe "babe hvad sker der" spurgte han inden han kiggede overraskede hen på Lucy som stirrende skiftevis på os begge to "det er det der jeg..." "Lucy jeg kan forklare" afbrød jeg hende "okay så så forklar" svarede hun "kan vi gå ind i stuen" spurgte jeg forsigtigt om, heldigt at begge mine forældre arbejder i dag.

Vi havde sat os ind i stuen, Niall og jeg i den ene sofa og Lucy i lænestolen overfor os "så forklar mig, hvorfor fortalte du mig det ikke" spurgte hun om nu med lidt tristhed i  stemmen "fordi jeg bange" svarede jeg ligesom stille med blikket imod gulvet " hvad mener du søde, bange for hvad" spurgte hun "bange for du lige pludselig kun ville være sammen med mig fordi jeg kendte drengene" svarede jeg og kunne mærke tårerne "søde det ved jeg aldrig nogensinde kunne finde, det lovede vi jo hinanden i børnehaven" svarede hun og havde rejst samtidig og sad nu på hug foran mig "undskyld jeg skulle have fortalt dig det lige med samme, men du også hvordan jeg kan reagere, når jeg panikker" svarede jeg og havde et lille smil på mine læber, da jeg for første gang efter vi var gået ind en stuen kiggede op på hende og se en et smil på læbe og sekunder havde hun hevet mig ind til et kram og jeg hellere ikke mange sekunder om kramme tilbage.

​Efter Lucy var gået havde vi sat hos ud i køkkenet og spiste og fik mange komplimenter for vores morgenmad, hvilke var godt for jeg har altid elsket og lave mad og har faktisk også overvejret mange gange at uddanne mig som noget med mad at gøre. Efter vi havde spist vores morgenmad havde vi gået op på mit værelse og sat en film på.

 

​Det var nu blevet aften og Niall og jeg havde planlagt at tage ned på stranden, da vi tænke at der ikke var nogle nu og i stedet for at sidde herhjemme og glo, så vi havde pakket en lille picnickurv og tæppe eller var vi eller på vej til stranden. Vi var endelig kommet til stranden og havde sat nede vandet men med nogle siv ved siden af hos. Vi lagt os ned på tæppet, men en skingre stemme fik mig til at sætte op og kigge rundt og der fik jeg øje på hende men hun heldigvis ikke set mig, men som Niall skulle sætte sig skubbede jeg ud mellem sivene og i rette tid for hun var desværre på vej i min retning og hun stoppede før hun stod lige foran mig med et falsk smil på som sædvanligt "hvad laver du dog her ude helt alene" spurgte hun om med sin irriterende stemme " hvad rager det dig" svarede jeg tilbage "når man er nok rigtigt blevet kæmp høj var" svarede hun igen "nej aldrig jeg er jo ikke dig, jeg svarede bare på dit spørgsmål fra før" svare jeg og rejste mig op så vi stod overfor hinanden i stedet for hun skulle kigge ned på mig, uden yderligheder vendte hun sig bare om og gik mens hun børste håret væk fra hendes ansigt og bevæget hendes hofter mere end hun plejer.

​Da der var fribane signalere jeg til Niall om han godt kunne komme frem nu og to sekunder efter stod han foran, men jeg reagere ikke min hjerne kørte på højtryk for hvorfor ville hun bare give så hurtigt havde hun alligevel noget og se os eller hvad? mine tankerne blev afbrudt da Niall viftede med hånden foran mit ansigt og jeg kom til mig selv igen "hva så søde jeg gætter på at det ikke er en af dine venner hende der" spurgte han om med et spørgende udtryk "det har helt ret i" svarede jeg og blev langsomt trykkede i en hans arme og der stod bare og krammede, indtil Niall trak og kiggede mig ind i øjnende "skal vi ikke bare tage hjem nu søde" spurgte han om og jeg nikkede og sammen gik vi med flettede fingre op til hans bil og kørte hjem til mig.

Mikayla's outfit

<3<3<3<3

ÅH ÅH HVAD TROR DER SKER NU HAR HUN MON SET NOGET ELLER SLIPPER NIALL OG MIKAYLA USETE AFSTED MED DERES DATE.

SKRIV ENDELIG NEDE KOMMENTAREN HVAD I TROR SKER OG OGSÅ GERNE JERES MENINGER.

SÅ HAR JEG IKKE ANDET AT HÅBER I KAN LIDE DEN INDTIL VIDERE.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...