Døm ikke en bog på omslaget - Larry Stylinson one shot.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 7 maj 2014
  • Status: Færdig
Døm ikke en bog på omslaget handler om Harry og Louis (Larry).

Begge har gået i skole sammen, de har aldrig rigtig talt sammen, og begge er vidst kommet til at dømme en bog på omslaget.


-På forhånd undskyld for stavefejl osv. Jeg har vært syg i noget tid nu, og jeg har lidt svært ved at fokusere på min computerskærm. Tak for jeres forståelse.

6Likes
4Kommentarer
634Visninger
AA

1. Døm ikke en bog på omslaget

Da jeg kiggede ud af vinduet, så jeg de røde og orange blade hvirvle rundt.

Jeg snuppede min jakke på og tog mine nøgler til mig bil. Jeg gik raskt ud til bilen. Mit hår dansede i vinden og blev helt uglet, så det var godt at jeg havde alle midler til at fikse det i min bil.

At være holdkaptajn for foldbold holdet, betød at jeg hele tiden skulle være ’perfekt’ eller som jeg kaldte det: Lyve for at beholde min status i klassehierarkiet. Selvfølgelig vidste jeg godt hvem jeg var og ikke var. Jeg var en dreng der elskede musik, og ikke en flabet fodboldspiller.

Mine fingre trommede til musikken i radioen. Sikke en dejlig måde at begynde morgenen; Helt roligt. Jeg sad og lyttede til BBC Radio 1, og føltes det som om tiden gik i stå. Hvilket den dog ikke gjorde, for da jeg kiggede ud af vinduet, var jeg allerede på skolens grund.

 

Da jeg havde parkeret min bil, så jeg alle mine såkaldte ’venner’ stå i en cirkel. Gad vide hvad der foregår?

Jeg bevægede mig i deres retning, og da jeg kom der over så jeg at de stod og drillede en uskyldig dreng i en kørestol. Jeg var sikker på at jeg havde set ham før, så vidt jeg kunne huske hed han Harry.

 ”Hey! Hvad er det i har gang i?” Jeg kiggede strengt på dem. Lidt drilleri kan jeg gå med til, men når det går ud over en dreng i en kørestol, er det gået for vidt. ”Se dog at komme væk! Kan i ikke se at det her er gået for langt?” De løb alle væk. Det sikkert kun fordi de ved hvor vred jeg kan blive.

”Hey! Er du okay?” Drengen, hvis navn jeg troede var Harry, nikkede. Jeg gav ham et lille skulder klap, og så var jeg ellers på vej til engelsk timen.

Da jeg kom ind i klassen så jeg alle kigge underligt på mig. Jeg prøvede at ignorere dem og det lykkedes.

Da fem minutter af timen var gået lød der en underlig form for banken på døren. Vores lærer åbnede døren, og ind kom drengen i kørestolen.

”Som jeg sagde i sidste uge er der en her inde der har brug for lidt ekstra hjælp, og det skal jo ikke være nogen hemmelighed at det er Louis…” Lige da hun sagde mit navn kiggede alle på mig.

Jo, jeg vidste godt at jeg havde brug for hjælp, mine karakterer var gået fra 10 til 02, siden jeg var blevet udnævnt til fodboldskaptajn.

”Og jeg har endelig fundet en som der kan hjælpe dig. Fordi vi tror at du hurtigt vil komme tilbage i den gode retning, har vi valgt at du ikke får en lærer, der skal hjælpe dig, men en elev. Harry her har det bedste gennemsnit på hele skolen, og han har sagt ja til at hjælpe dig.” Jeg kunne høre alle de andre elever hviske flabede kommentarer om Harry.

”Harry og Louis i vil en gang om ugen få et modul til at arbejde sammen på biblioteket.”

Jeg pakkede mine ting, og fulgte Harry ned til biblioteket.

”Tusind tak fordi at du gider hjælpe mig, Harry.” Han mumlede bare og rullede af sted.

Da jeg tænkte mig om, gik det op for mig, at jeg aldrig havde været på et bibliotek før, og det var ikke så underligt. Der lugtede spøjst, det var noget i retningen af kaffe, bøger og snavs. Ikke en speciel god sammen blanding.

Harry rullede sin stol over til vinduet tog en guitar frem. ”Hvad skal du bruge guitaren til?” Spurgte jeg, imens han prøvede at stemme den. ”Jeg har fundet ud af at jeg husker bedre ved at synge. Så det er det jeg altid gør, når jeg får lektier for.” Det eneste jeg kunne var at stå og glo på ham. Jeg vidste ikke en gang at han kunne synge.

”Normalt synger jeg på engelsk, for på den måde får jeg trænet mit engelske, og lavet de lektier jeg har for.”

Jeg satte mig ned i en stol, og lyttede til hans stemme.

And Now take off one hundred and add on 24, 
Then divide by two and add on seven more 
and if you're struggling now it's not hard to tell 
you don't know, (o oh) your maths skills are terrible 

Hans stemme var fantastisk. “Det er sjovt, fordi jeg har altid troet at du bare sad der hjemme og lavede lektier. Men denne måde du gør det på, perfekt.”

”Man skal vel bare ikke bedømme en bog på dens omslag.” Sagde Harry og trak på skuldrene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...