Like a rolling stone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 23 jul. 2015
  • Status: Igang
I like a rolling stone er Tilde hovedpersonen. Hun har længe været forelsket på afstand. I Gustav. Men da Gustav viser interesse, falder Tilde pladask for Leo, som ofte havner i slagsmål og dramatiske situationer.

7Likes
3Kommentarer
492Visninger
AA

1. Prolog

Tilde satte sig på knæ ved den forslåede skikkelse. Hun rakte hånden frem, rørte ved hans skulder. Han stønnede tungt og rullede langsomt om på ryggen i den beskidte gade. Tilde løftede forsigtigt hans hoved op i skødet. Det blodige ansigt skar en grimasse til hende. En jernhånd greb fat om hendes mavesæk og klemte til. Hun snappede efter vejret. Øjnene brændte. 

Hvorfor har de gjort det her mod ham?

Han stønnede svagt af smerte. En lille stribe blod flød fra munden og ned over hans hage. Tilde stoppede den med fingrene - før den nåede den bløde hud på hans hals. Hun kunne mærke at han blev slap i hendes arme. Det var som om kroppen sank sammen; lille og forsvarsløs.

Åh, gud hvor er han tynd.

Tilde krøb sammen over ham. Beskyttede ham mod alt det onde. Prøvede at tage smerten fra ham, gøre alt godt igen. Hun kyssede den blodige kind. Jernkloen i maven tvang tårene ud i kraftige hikst.

Jeg har været dum.

Jeg har ikke set...

Du må ikke dø!

Tilde vidste ikke om hun skreg det højt eller bare tænkte det.

Please.

Flå ikke mit hjerte i tusind stykker.

Lyden fra en ambulance kom nærmere og nærmere. Tilde tog fyrens hoved tættere ind til sig. Vuggede sagte frem og tilbage som om hun lullede et nyfødt barn i søvn. Der kom blod på hendes T-shirt. Store røde pletter. Han rørte sig ikke. Lå helt stille i hendes skød. Tilde vidste ikke om hjertet slog. Kroppen føltes livløs, men stadig varm i hendes skød. Hun tænkte ikke længere. Kunne ikke længere huske hvad der var sket og hvornår. Vidste ikke hvorfor hun sad der med den fyr hun elskede, som nu lå blodig og forslået på asfalten. Lyset fra blinkene på taget af ambulancen fejede forbi hende. Rødt, blåt, rødt, blåt, rødt... To stærke hænder greb hende om skuldrene, prøvede at løfte hende væk. Hun ville ikke slippe ham. Holdt igen og skreg ad ambulancefolkene. Der måtte to mand til for at rive hende løs. Han blev lagt på en båre. De tog Tilde til side. Et ansigt - et venligt, blidt og trøstende ansigt - bøjede sig ned mod hende.

- Hvad er der sket? spurgte det. - Hvordan kom han til skade? Hvad hedder du, min pige? Så du hvad der skete? 

Langt borte hørte hun andre stemmer mens blinkene fortsat fejede rødt, blåt, rødt, blåt, rødt.

- Han kan have indre blødninger.

- Har vi en puls?

- Oxygen. Oxygen nu!

- Har vi en puls?

- Hurtigt! Prøv igen.

- Har vi en puls nu?

Rødt, blåt, rødt, blåt, rødt.

Tilde stirrede ned ad sig selv. så blodpletterne på T-shirten.

Hans blod. Han blødte.

Måske ville han dø.

Hun elskede ham. 

- Hvem er han?

Der var ansigtet og stemmen igen. Nu lidt mere hektisk og skarp.

- Ved du hvem hans forældre er? Tager han noget medicin? Ved du hvad han hedder?

- Ja, sagde Tilde.

Det var som om stemmen kom fra et sted langt, langt borte. Hun vidste ikke at hun netop havde sagt noget.

- Ja. Jeg ved hvad han hedder.

Hun havde pletter for øjnene. Røde, små, dryppende pletter. Tilde tænkte på intrigerne, på volden. På Vanessa, den bitch, på hævnen og på fyren som havde reddet hende. Det hele var så uskyldigt i begyndelsen, men den lille snebold hade rullet og rullet og var blevet til noget stort og grimt - og livsfarligt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...