Like a rolling stone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 23 jul. 2015
  • Status: Igang
I like a rolling stone er Tilde hovedpersonen. Hun har længe været forelsket på afstand. I Gustav. Men da Gustav viser interesse, falder Tilde pladask for Leo, som ofte havner i slagsmål og dramatiske situationer.

7Likes
3Kommentarer
481Visninger
AA

2. Mareridtet begynder

- en helt almindelig mandag morgen, klokken syv. 

Tilde slog hårdt ud efter vækkeuret. Ramte det på siden i stedet for på toppen hvor Off-knappen sad. Uret røg hen ad gulvet, landede med et fælt lille pling! og kurede hen i et hjørne. Det blev liggende og ringede arrigt. 

Perfekt.

Helt perfekt.

Mandag og alt muligt.

Hun trak dynen over hovedet, men lyden skar sig igennem som en sulten Hannibal Lecter med kniv. Tilde bandede, rejste sig fra sengen og trak den store T-shirt så langt ned den kunne komme. Henne i hjørnet skreg Hannibal for fuld kraft. Hun tog bogen hun havde på natbordet, sigtede og kastede.Hun ramte - lidt for præcist. Det sagde spoing! og Hannibal så død ud.

That's what you get for messing with me, motherfucker!

Hun samlede det tøj sammen hun havde lagt frem aftenen før. Halvt i søvne snublede hun ud af værelset, over gangen og ind på badeværelset. Efter nogle minutter med tandbørstning og ti liter koldt vand i ansigtet var hun nogenlunde vågen - næsten i hvertfald. Hun tog tøj på mens hun studerede sit ansigt i spejlet. 

En bums på hagen.

Ikke midt på hagen, så'n helt synlig, men lidt på undersiden. Hvis hun bøjede hovedet, ville ingen kunne se den.

Så du vil gå med bøjet nakke hele dagen?

Hun sukkede.

Så smink den dog.

Lidt pudder eller noget.

Hun kiggede på hylden med makeup. Hverken hende eller moren eller søsteren havde det helt store udvalg, men der lå alligevel nok til at hun blev forirret. 

Hvad bruger man egentlig på bumser?

Hun havde prøvet hundrede forskellige ting, mindst. Men aldrig noget som var rigtigt godt. Udsigten til at bruge ti minutter på sminke-fedteri og frustration fik hende til at give op med det samme.

Jeg bøjer nakken i stedet for.

-Du har en bums på hagen sagde Sara. Hun behøvede kun lige skæve op fra avisen for at se den.

Thank you very much.

Tilde skar en skive brød, med salami på den og satte sig overfor storsøsteren.

-Har du droppet smørret igen? Sara løftede øjenbrynet. 

-Du er tynd som et bræt. Fjortenårige bør bruge smør.

-Jeg kan ikke lide det.

-Det er godt for kroppen i små mændger.

-Det er ulækkert.

-Det er altså for langt ude hvis du er på skrump. Du er tynd som et... 

-...bræt. Der hævede du min selvtillid med ti point.

Strygebrættet Tilde, ingenting til gården og ingenting til gaden. Bryster? Who knows maybe in another life.

-Jeg har ikke brug for at snakke med dig hvis det er sådan en dag.

-Det er sådan en dag.

-Fedt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...