Like a rolling stone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 23 jul. 2015
  • Status: Igang
I like a rolling stone er Tilde hovedpersonen. Hun har længe været forelsket på afstand. I Gustav. Men da Gustav viser interesse, falder Tilde pladask for Leo, som ofte havner i slagsmål og dramatiske situationer.

7Likes
3Kommentarer
485Visninger
AA

3. Mareridtet begynder del2

De spiste i tavshed.

-Vil du have den? Spurgte Sara til sidst. Hun holdt erhvervs-sektionen af aftenposten frem.

-Laver du fis? Tilde lo.

-Det skader ikke at vise lidt interesse, Tilde.

-For hvad? Børsen?

-For verden. Det der foregår. Det der får hjulene til at løbe rundt.

-Du er fulstændig ligesom far.

-Vel er jeg ej.

Sara smurte brødskiver og lavede madpakke. - Skal jeg smøre til dig også?

-Nej da.

-Jo.

-Nej.

-Du skal da spise.

-Jeg køber en yoghurt eller noget.

-Hvad hvis jeg dropper smørret? det er vel bedre end en sur yoghurt.

-Ok. Hvor er mor?

-Sover. Hun sad og skrev i nat. Far tog af sted klokken seks.

-Er du oppe klokken seks?

-Sommetider. Men i dag hørte jeg bare bilen.

-Åh. Tilde kiggede ned i bordet.

Nogle gange var det som om faren og Sara havde noget sammen som hun ikke vidste hvad var. De var så ens straighte, pæne, ordentlige, rigtige. Alt det hun selv - og moren, specielt moren! - ikke var. 

Sara var 18 og gik i 2. g - på naturfaglig linje, selvfølgelig. De sproglige vidste bare ikke hvad de ville.

Hun havde mørkt, kort hår. Det var klippet tæt rundt om hovedet, rammede det godt ind. Øjnene var blå, vældig lyse, næsten gennemsigtige. De gave hende et lidt mystisk præg, noget hun ikke brød sig om.

Sara var begyndt at bruge briller - markerede, røde og kantede enormt business agtige hun behøvede dem egentlig ikke. Hun ville bare ikke ligne en troldeunge. 

Det var det moren plejede at kalde hende. Moren skrev børnebøger, hun opdigtede ting.

-Hvorfor ser du sådan på mig? Sara lo. Der var noget mærkligt ved den latter, noget usikkert.

-Ikke for noget. Jeg tænkte bare.

-På hvad?

-Tja..os, Mig, dig, mor og far. Du og far er fuldstændig ens, mor er kreativ og skør og jeg er ligesom ingenting ligner ikke nogen, kan noget specielt ... har ikke lyst til noget noget specielt.

-Du går kun i niende. Du behøver ikke vælge før næste år.

-Det er ikke det.

-Du har masser af tid.

-Det var ikke det jeg mente. Nogle gange tror jeg...

Tilde stoppede op, bestemte sig så for at sige det ... jeg føler mig ikke ... normal. Ved du hvad jeg mener? Alle andre er ligesom så sikre på alt men jeg ... jeg flyder bare med.

-Det er helt almindeligt.

-Begynd nu ikke det der helt almindeligt.

-Handler det her om dine bryster?

-Du lytter jo ikke!

-Nu må du af sted. Din bus kommer om fem minutter.

-Jeg gider i hvert fald ikke snakke med dig mere.

-Fire og et halvt minut, faktisk.

-Ååååh! Tilde bed tænderne sammen. Du er ikke så voksen som du tror!

-Hej, hej. Sara vinkede hende væk fra bordet.

Tilde marcherede ud i gangen og smækkede med døren.

Madpakken, som søsteren havde smurt til hende, lå tilbage på køkkenbænken.

 Sorry. Sara tog brillerne af og gned sine øjne. Jeg orker ikke at høre på det der ... er du med? I dag klarer jeg bare ikke at høre på snak om  ikke normal! Du skulle bare vide, Tilde du skulle bare vide hvem der er den unormale i den her familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...