How deep is your love? I A One Direction fan fiction

19-årige Evelyn Parker havde aldrig troet, at på en tilfældig gade i London, ville støde ind i sin tidligere barndomsven. Drengen der var ved hende, da hun tabte sin første tand, da hun fik sit første kys, og da hendes hjerte blev knust for første gang. Drengen hun brugte alt sin tid med. Men også drengen der gik videre som 1/5 af One Direction i xfactor, og glemte Evelyn. Kan Zayn mon genkende Evelyn? Og vil Evelyn nogensinde tilgive Zayn for at have glemt hende?

63Likes
23Kommentarer
5926Visninger
AA

5. 'She has Harry now.'

Darling hold me in your arms the way you did last night,

and we'll lie inside for a little while.

Evelyns synsvinkel

”Paige!” Jeg råbte lidt hørere end jeg burde, men jeg kunne ikke finde min elskede mascara. Og eftersom Paige havde overnattet her,  så kunne jeg vel gå ud fra hun havde lånt den, og måske lagt den et helt andet sted end den skulle ligge.

”Relax girl. Hvad sker der?” Og ud fra badeværelset kom Paige gående med min elskede mascara i hånden. Jeg lagde mit hoved på skrå og pegede på min mascara. ”Ja, jeg lånte den lige. Skal du bruge den?” Jeg nikkede bare på hovedet, og da jeg endelig fik den i hånde slappede jeg lidt mere af. Klokken var 10, og Harry ville komme om godt og vel en time, hvilket i min verden, ikke gav mig al verdens tid. Jeg kom hurtigt ind på mit værelse og fik lagt en naturlig makeup og satte så mit hår op i en meget rodet knold, men alligevel pæn. En sød sommer kjole med farverne hvid, lyseblå og lys lilla kom på min krop og jeg fik en hvid cardigan over mine skuldre. Jeg fandt mine sorte vans frem, som hurtigt kom på mine føder. Jeg kiggede hurtigt på klokken.

10:34

Nå, ja, det tog jo ikke vild meget tid.

”Paige?” Jeg forlod mit værelse for at gå ind i stuen, hvor jeg først så en meget glad Paige. Hun stod dog bare og stirrede med et sort smil på læberne, men jeg kunne dog ikke helt se hvad hun stirrede på, så jeg gik lidt længere frem. Og da jeg så så Harry, forstod jeg hvorfor Paige stirrede.

Damn, han var lækker. Lige i det lys og det tøj.

Han havde nogle stramme, sorte jeans på, en grå T-shirt og en lang frakke. Jeg måtte indrømme, han var lækker, ellers ville jeg lyve - og det var ikke pænt at lyve.

”Hej Evelyn. Jeg har ikke gjort noget ved din veninde. Jeg præsenterede mig bare.” Han kløede sig akavet i nakken, og jeg bevægede mig hen til Paige.

”Hun kan ikke gøre for det - Tror jeg da.” Jeg lagde en hånd på hendes skulder, og hun begynde at bevæge sig igen. ”Paige, dette er Harry.” sagde jeg stille og hun kiggede på mig.

”Tsk, det ved jeg da god fjollehoved.” Hun gik hen til Harry, gav ham hånden og stillede sig væk igen. ”Det er hyggeligt endelig at møde dig.” Jeg må sige, at Paige tog det meget pænt. Det skulle hun have et klap på skulderen for.

”Fornøjelsen er på min side. Evelyn har fortalt lidt om dig.” Han blinkede til hende, og hun nikkede. Havde de allerede et eller andet internt med hinanden? Og havde jeg fortalt om Paige? Okay, jeg var forvirret.

”Så, ja. Jeg må vidst også videre. Vi ses når vi ses Evelyn.” Hun kyssede hurtigt min kind, og lige så snart hun var omme bag ved Harry, mimede hun ’lækker’ til mig. Jeg grinede blot, hvilket åbenbart gjorde Harry lidt forvirret.

”Hej Harry. Jeg undskylder for min meget dejlige veninde.” Jeg lagde tryk på ’dejlige’, og jeg kunne høre Paige grine, og derefter en dør lukke. ”Du er tidlig på den?” Faktisk meget tidlig på den. Jeg var begyndt at være taknemmelig for, jeg allerede var klar nu så.

”Jeg kunne bare ikke vente.” Han smilede charmende til mig, og jeg kunne ikke lade vær med at fnise lidt. ”Så, jeg håber du er klar, fordi jeg er ved at være godt sulten. Hvad med dig?” Han klappede i sine hænder, og gjorde sig klar til at vende sig om. Det fik mig til at gå helt til ham, og lægge min hånd på hans skulder.

”Jeg ved godt jeg er svær at undvære, jeg forstår dig godt Styles.” hviskede jeg, og gik forbi ham, kun for at åbne min dør. ”Kommer du?” Jeg åbnede døren helt, og lidt efter kom han løbende.

”Jeg kunne mærke du savnede mig, så jeg følte et behøv for at komme og lade dig se mig.” Han gik baglæns, så han kunne kigge på mig mens han snakkede.

”Du drømmer Styles.”

”Det mener du seriøst ikke?” Jeg begyndte at grine meget højt, hvilket resulterede i at Harry joinede mig. Jeg havde nær fået noget vand galt i halsen, da Harry synes han lige skulle fortælle noget sjovt.

”Jeg er seriøs. Jeg var en pigemagnet tilbage, da vi var med i x factor.” Jeg kunne simpelthen ikke tro det. Havde han virkelig været sammen med flere piger på en gang? Ha. ”Hey, du skal ikke give mig det der dømmende blik. Jeg kunne ikke gøre for alle pigerne synes jeg var så lækker.” Hans selvtillid fejlede i hvert flad intet.

Vi sad lige nu på en cafe, og fik noget morgenmad, samt morgenkaffe. Vi havde placeret os udenfor, hvilket jeg var taknemmelig for. Så kunne jeg få røget en smøg - hvis ikke han havde noget imod det.

”Hvad gjorde de, da de fandt ud af det?” Jeg kunne ikke holde mit smil tilbage, og ind imellem grinede jeg meget højt, kun fordi han sagde noget sjovt. Jeg må indrømme at jeg aldrig havde troet Harry var den sjove, søde og charmende type. Folk havde altid givet mig et indtryk af at han var en skørtejæger, men nu, når jeg sad sammen med ham på en cafe, kunne jeg ikke andet end at ændre min mening om ham. Han var virkelig nede på jorden, og han virkede som en meget sjov fyr - og ikke mindst sød.

”De blev lidt sure.” Han kløede sig i nakken og grinede lidt. Jeg vidste der var mere bag det, så jeg gav ham ’blikket’. ”Okay, okay. De blev meget sure. Ikke mere om mig. Fortæl mig lidt om dig.” Han satte sine albuer på bordet og kiggede interessant på mig.

”Tjo, der er ikke så meget at fortælle om mig.” Jeg tog en slurk af mit vand, og tog min pakke smøger frem. ”Er det okay?” Jeg hentydede til min pakke, og han nikkede. Ikke alle fyre var cool med sådan noget. Jeg tændte min smøg, og tog det første sug, og lagde min pakke på bordet med min lighter.

”Come on. Der må være et eller andet. En grim hemmelighed? Et crush? Noget pinligt om Zayn?” Da han bragte Zayn på bordet, kunne jeg mærke knuden i maven blive større. Det nyttede ikke noget at ignorere den. Den blev jo ved med at komme.

”Tjo. Jeg havde et kæmpe crush på den her dreng i 6 klasse. Han var den alle piger ville snakke med, men han ville ikke snakke med dem. Jeg tror faktisk, at den eneste grund jeg var lun på ham, må være på grund af hans slange.” Harry kiggede først meget mærkeligt på mig, og brød derefter ud i en meget høj latter. ”Hvad?” Min stemme var skinger, og folk omkring begyndte at kigge på os. Jeg tog bare et hiv af min smøg. Jeg hadede at folk blev ved med at kigge på os – men det var jo også Harry Styles jeg sad med.

”Så det du siger, er at du var lun på en dreng, kun fordi han havde en slange?” Hans latter var stoppet, og han havde igen sat sig rigtigt på stolen.

”Hvad er der så galt i det?” Min stemme var stadig skinger, og Harry havde stadig en latter i gang. Dette var ikke sjovt mere. Jeg satte mig bare tilbage i stolen og tog endnu et hiv.

”Så, har du intet på Zayn?” Behøvede han virkelig at bringe Zayn på banden? Fuck det altså.

”Tjo, måske. Hvad vil du give for det?” Jeg kiggede mystisk på Harry, og han lod som om han tænkte sig om. ”Fordi den er slem.” Det vækkede hans interesse.

”En kjole!” Han troede virkelig  han lød smart da han sagde det, men han lød som et lille barn der ikke kunne vente med at åbne gaver juleaften. ”Kom nu Evelyn! Jeg vil gøre alt.” Og det skulle han ikke have sagt.

”En kjole, og du skal holde alle mine poser, hele dagen.” Jeg kunne tydeligt se hvordan det påvirkede Harry. Han tabte næsten kæben, men det så ud til han ændrede mening.

”Top. Den har bare at være god den hemmelighed der.” Han satte sig tilbage i stolen, utilfreds over aftalen. Jeg grinte blot at ham. ”Kom så med den!” Han satte sig frem igen, og jeg lænede mig hen til ham.

”Han tissede i bukserne da han så en klovn til min fødselsdagsfest da jeg blev 7 år.” Jeg hviskede det, og da jeg satte mig tilbage, kunne jeg se hvor meget Harry kæmpede for at holde grinet inde. Men jeg vidste han ikke kunne, og lidt efter brød han ud i en latter, hvilket smittede af på mig.

”Er du seriøs?” Harry kunne lige få det ind mellem hans latter udbrød. Og jeg måtte indrømme, jeg havde det på samme måde.

”Ja, så seriøs som jeg kan være. Men hvis han for af vide jeg fortalte dig det, flipper han, så don’t.” Jeg sagde det truende, men det påvirkede ham ikke, fordi vi begyndte begge at grine igen.

”Det må jeg give dig Parker. Jeg troede sku ikke du havde det i dig.” Vi grinede begge to, men efter lidt tid blev det kedeligt, og vi stoppede.

”Jeg er bare et overraskende menneske.” Jeg smilede stort, men kom så til at tænke på Zayn igen. ”Ved du hvad der sker med Zayn for tiden?” Jeg skoddede min smøg, og kiggede på Harry. Jeg var seriøs, og jeg tror han havde opfanget den.

”Hvad mener du?” Han tog den sidste bid af den bolle han havde på sin tallerken, og kiggede mærkeligt på mig. Havde han virkelig ikke lagt mærke til det?

”Han virker så ked af det. Han lukkede mig helt ude i går da vi var ude og ryge, og resten af aftenen. Jeg er bekymret for ham Harry.” Jeg hviskede det sidste, og kiggede ned i mit skød. Ikke fordi det var svært at sige, men det var svært for mig at forstå.

”Jo, det lagde jeg mærke til.” Jeg vidste han havde mere på hjertet ”Jeg burde virkelig ikke fortælle dig det her.” Harry satte sig frem i stolen og kiggede først ned, og så op i mine øjne. Noget sagde mig at jeg ville fortryde at få det af vide. ”Jeg overhørte ham snakke med Liam i går aftes. Han havde også lagt mærke til den måde Zayn var overfor dig. Liam havde sagt at..” Harry sukkede.

”Kom nu med det Harry.” Jeg var på kanten til at skrige, hvis han ikke sagde det nu.

”Liam spurte Zayn, om han havde overvejet, om der var nogle følelser i klemme for dig.”

Denne sætning tog pusten fra mig. Fuldstændig. Jeg havde aldrig troet jeg ville høre de ord. Aldrig nogensinde, og jeg havde heller ikke lyst til at høre dem igen. Men jeg tog mig sammen. ”Hvad svarede han?” Min stemme var hård, og jeg vidste det var uretfærdigt overfor Harry.

”Evel-” Jeg afbrød ham hurtigt. ”Bare fortæl mig det, Harry.” Min stemme var stadig hård, men jeg havde brug for at høre det her. Han sukkede igen.

”Zayn tøvede, og sagde at nu havde hun jo Harry, altså mig.” Og den sætning tog endnu mere min pust væk. Det var som at blive sparket i maven, og det var ikke rart. Jeg satte mig derfor tilbage i stolen, og alt det Harry lige havde sagt kørte i mit hoved.

”Evelyn, hør-” jeg skar ham af igen. ”Lad os bare få shoppet.” Jeg puttede et smil op på læben, og skubbede alt det her tilbage. Om jeg ikke ville indrømme eller om jeg ikke ville acceptere det, vidste jeg ikke.

Og med et bekymret blik fra Harry gik vi ind i den første butik.

Vi havde efterhånden været i flere butikker, og jeg holdte ikke tilbage. Jeg trængte sådan til noget nyt tøj. Og jeg havde lagt Zayn til side, så jeg kunne nyde min dag med Harry. Og det virkede også som om han havde lagt det på køl.

”Hvor meget tøj skal du lige have?” Harry havde klaget lidt over alle de poser han bar, men sådan var det at lave en aftale med mig. ”Vent.” Harry lagde mine poser og fiskede sin mobil op, nok fordi han havde fået en sms. Hans pande rynkede, og det lignede han ikke havde lyst til at fortælle mig hvad det handlede om. ”Zayn spørger om du vil overnatte sammen med os i nat?” Harry kiggede bedende på mig, men også bekymrende. Hvordan kunne man sige nej til den dreng?

”Ja, selvfølgelig. Jeg er også færdig med at shoppe nu.” Jeg glædede mig vel lidt til at se Zayn, og alle de andre. Men efter det Harry havde sagt, havde jeg lidt svært ved det. Jeg var nød til at tage fat i ham. Zayn havde jo ikke skrevet, ringet eller kontaktet mig siden i går, og ja, det gjorde mig bekymret.

”Skal vi så ikke køre hjem til dig? Så kan du pakke og jeg kan slappe af i din sofa inden vi skal af sted igen?” Jeg nikkede, og før jeg vidste af det var vi ude i bilen, og foran min dør igen. Dagen var gået hurtigt, og jeg kunne virkelig godt lide at bruge tiden med Harry. Han en rar en.

”Jeg skynder mig. Læg dig bare på sofaen.” Og så forsvandt jeg ind på værelset og gav mig til at pakke. Tøj, toiletsager, og alt andet der er nødvendigt til en overnatning. Jeg kunne stadig mærke knuden i min mave, og den belastede mig. Jeg forstod ikke hvordan jeg kunne havde det sådan. Måske jeg bare var nervøs overfor Zayn og de andre? Og alligevel ikke. Jeg havde kendt Zayn så længe jeg kan huske. Hvorfor havde han reageret sådan på det Liam sagde? Lå der en sandhed i det?

Zayns synsvinkel

Jeg kunne svagt høre stemmer ude i gangen, så jeg rejste mig fra sofaen og bevægede mig mod gangen. Men inden jeg nåede at gå helt hen så de kunne jeg se mig, stoppede jeg op.

”Tak for i dag Harry og fordi du ville lytte til mig. Jeg ved ikke helt hvad der sker med Zayn og det bekymre mig.” Evelyn sukkede, og hvis jeg hørte rigtig lød hun ked af det.

”Det skal nok gå Evelyn. Han bliver god igen, og så skal han nok komme til dig. Giv det lidt tid. Husk det vi snakkede om.” Jeg lukkede mine øjne hårdt. Havde de snakket om mig i dag?

”Det håber jeg. Jeg vil bare gerne have en god aften med alle.” Jeg kendte hende efterhånden så godt, at jeg vidste hun lige nu smilede. Jeg tog mig sammen og gik ud til dem.

”Hej.” Jeg lavede et håndtegn med Harry, og lidt efter gik han ind, og efterlod mig med Evelyn. Hun sendte mig et forsigtigt smil. Jeg tog ved hendes arme. ”Jeg er glad for du ville komme.” Jeg trak hende ind i et kram, og hun lagde hurtigt sine arme om mig. Hvor var det rart. Hun trak sig fra mig, hvilket gav mig lyst til at hive hende ind til mig igen.

Vi gik ind til de andre i tavshed og hun fik hilst på alle igen. Louis var i gang med popcorn, hvilket Liam mente han ikke kunne finde ud af, hvilket gav dem grunden til en diskussion. Harry havde sat sig på Niall. Jeg kunne se de havde savnet hinanden, selv efter en dag. Jeg smilede lidt ved tanken over det jeg havde med disse drenge.

”Skal vi ikke sætte en film på? Ingen andre ser ud til at ville gøre det.” Jeg lagde en hånd på Evelyns skulder, og hun nikkede. Hendes blå øjne var lysere i dag, end i går, og hendes hår var stadig så smuk som jeg huskede det. Det var sådan noget jeg lagde mærke til. Sådan var jeg vel bare som person. Jeg havde ikke følelser i klemme for hende, hvilket Liam mente jeg havde. Jeg elskede bare Evelyn – som min veninde.

Jeg lagde mig derfor på den store sofa, mens Evelyn satte Skyfall på. Efter hun havde gjort det, og hun havde vendt sig, så hun rundt. Først nu havde jeg lagt mærke til at Liam og Louis havde overtaget den anden sofa, mens Harry og Niall lå og fyldte på madrasserne.

”Kom her.” sagde jeg blot til hende, og hun lagde sig forsigtigt ved min side, og jeg lagde en dyne over os. Jeg kunne mærke Liams blik på os, så jeg kiggede hen på ham. Han havde det der ’hvad-sagde-jeg’ blik i øjnene, hvilket fik mig til at ryste på hovedet. Han mente jeg havde de her følelser for Evelyn, hvilket jeg nægtede. Jeg lagde mig derfor bare til rette sammen med Evelyn og vi gav os til at se filmen.

Halvvejs i filmen, og efter mange popcorn var blevet kastet rundt, var Niall og Harry faldet i søvn i hinandens arme, mens Louis havde lagt sig op af Liam og sov. Så derfor var kun Liam, jeg og Evelyn oppe. Jeg kunne sagtens mærke hvor træt jeg var.

”Zayn?” Evelyns hvisken var meget træt, hvilket fik mig til at fokusere på hende. Jeg kunne mærke hendes ånde mod min hals, hvilket sendte forkerte signaler rundt i min krop. ”Hva’ så?” hviskede jeg tilbage.

”Er det i orden jeg falder i søvn i dine arme?” Hendes stemme faidede langsomt ud. ”Selvfølgelig.” hviskede jeg bare tilbage, og hun lagde sig med ansigtet mod min overkrop, hvor hun også lagde sin hånd. Det sendte igen forkerte signaler rundt i min krop.

”Tak.” hun gabte, og lidt efter kunne jeg hører hendes dybe vejrtrækninger. Jeg kyssede hende i håret, og kiggede hen på Liam, som stadig sad med det der ’hvad-sagde-jeg’-blik. Og jeg var begyndt at tro ham. Måske havde han ret?

Hvem prøvede jeg at narre? Jeg havde følelser i klemme for min bedste veninde. 

Hej folkens! Her er lige endnu et kapitel til jer. Hvad synes i så?

Og jeg undskylder som altid hvis der er nogle stavefejl jeg har overset. 

Enjoy it!

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...