How deep is your love? I A One Direction fan fiction

19-årige Evelyn Parker havde aldrig troet, at på en tilfældig gade i London, ville støde ind i sin tidligere barndomsven. Drengen der var ved hende, da hun tabte sin første tand, da hun fik sit første kys, og da hendes hjerte blev knust for første gang. Drengen hun brugte alt sin tid med. Men også drengen der gik videre som 1/5 af One Direction i xfactor, og glemte Evelyn. Kan Zayn mon genkende Evelyn? Og vil Evelyn nogensinde tilgive Zayn for at have glemt hende?

63Likes
23Kommentarer
6036Visninger
AA

4. 'Do your best, Styles.'

Kinda there – but not quite.

Evelyns synvinkel

Jeg stod foran mit spejl og studerede mig en sidste gang. Jeg havde smækket et par stramme, sorte jeans på, samt en ærmeløs top, hvor siderne var lidt gennemsigtige. Enkelt. Jeg havde glattet mit ellers så glatte hår. Mit hår var pænt lang, hvilket vil sige det gik til lidt under midten af min ryg, og folk havde altid kommenteret det. Jeg havde lagt et lag makeup, bestående af eyeliner og mascara. Også meget enkelt.

Klokken viste 11:49. 11 minutter, så kunne jeg lige nå det sidste og så en smøg. Jeg sprøjtede derfor 4 sprøjt lady 1 million udover mig. Jeg elskede duften. Jeg fik mine converse på, og greb min taske på vej ud af mit værelse. Jeg havde bare de mest oplagte ting med. En oplader, min pung, mit nøglebundt, læbepomade, mine smøger, lighter og bind - hvis uheldet skete. Jeg kom hurtigt ud i køkkenet, hvor jeg slukkede lyset, og puttede min iPhone ned i min taske.

11:54.

Jeg låste døren efter mig og stillede mig ud til vejen, hvor jeg fik fisket en cigaret op og fik den hurtigt tændt. Den velkendte rolige følelse kom hurtigt, og jeg pustede igen røgen ud. Jeg tror jeg stod i 2 minutter, da en sort bil med tonede ruder, rullede hen til mig. Passagervinduet blev rullet ned, og Zayn sendte mig et smil. Jeg smilede tilbage, hvilket bare var en refleks, men noget der ikke plejede at komme, når jeg så hans smil, var sommerfuglene i maven. Jeg ignorerede dem dog, og skoddede min cigaret.

”Jeg kan se du er blevet en ryger.” Jeg vidste Zayn havde været en ryger siden han var de 14-15 år, og den gang hadede jeg det. Men nu elskede jeg det, og var afhængig. Hvilket jeg aldrig havde set komme.

”Ja, en af de mange ting du ikke vidste om mig.” Han grinede bare af mig, og af sted kørte vi.

”Jeg må advare dig.” Zayn var den første som brød stilheden. Vi holdte i en indkørsel, til hvad jeg mente var hans hjem. ”De kan være lidt.. Hvordan skal jeg sige det? Sære og perverse.” Jeg prøvede så godt jeg kunne at holde mit grin inde, men det fandt hurtigt ud. Han kiggede bare mærkeligt på mig, eftersom det havde set ret sjovt ud. Zayn rystede på hovedet inden han trådte ud af bilen, og åbnede min dør.

”Gentleman.” mumlede jeg smilende, og tog imod hans arm. Sådan gik vi så. Arm i arm, på vej hen til døren, hvor jeg nu skulle møde resten af det verdenskendte band, One Direction. Dybe indåndinger, Evelyn. Du er trods alt bedste venner med 1/5 af bandet. Zayn slap mig og åbnede døren, hvor jeg kunne høre høje stemmer, og nogle ting blive tabt på gulvet. Jeg grinte lidt, mest fordi Zayn så meget opgivende ud.

”Jeg sagde i ikke skulle begynde at bage. Ingen af jer kan finde ud af det.” Med den sætning fra Zayn forsvandt han hurtigt, mod det jeg tænkte var køkkenet. Jeg tog mig selv i at grine lidt, og kunne høre hvordan Zayn kørte på dem. Jeg lukkede døren bag mig og begynde at få mine sko og jakke af.

”For helvede. Hvor mange gange har jeg sagt det? Harry du var ved at brænde huset ned sidste gang.” Jeg kunne høre Zayn sukke igen, og jeg kunne altså ikke holde mit grin tilbage. Der kom i hvert fald et højt grin for mig, og så blev der ellers stille. Hvilket betød jeg også blev meget stille. Så der stod jeg, og kiggede hen mod det rum hvor Zayn var forsvundet hen til. Og pludselig dukkede der nogle brune krøller frem for muren, og lidt efter et par grønne øjne. Det var det eneste jeg kunne se. Resten af denne drengs ansigt var dækket i mel, okay overdrivelse. Men han havde i hvert fald mel på sig. Langsomt så jeg det hoved trække sig langsomt tilbage, og lidt efter en stemme.

”Hvorfor har du ikke sagt vi fik pige besøg?” Stemmen tilhørte helt sikkert det hoved med brune krøller og grønne øjne. ”Det gjorde jeg også. Jeg fortalte det i går, og i morges.” Hørte jeg Zayn sukke. ”Det er faktisk rigtigt.” tilføjede en anden stemme, og der blev stille igen.

Og da min hjerne så begyndte at arbejde igen, undslap jeg et lille grin over det der lige var sket. Lidt efter kunne jeg se noget lyst hår komme frem fra den selv samme mur, hvor jeg havde set krøltoppen. Og nedenunder det lyse hår, så jeg noget brunt hår. Lidt efter stirrede et par blå og et par blå/grå øjne på mig, med samme blik som krøltoppen. Okay, det her var ved at blive mere eller mindre underligt. Hovederne trak sig langsomt tilbage. Sært, det var hvad det var.

”Tag jer dog sammen drenge.” Der kom en brunhåret dreng frem, og hen imod mig. ”Du må undskylde deres opførelsen. Jeg tror desværre det er sådan de er blevet født. Jeg er Liam.” Liam rakte mig hans hånd og jeg tog imod hans hånd.

”Hej Liam. Jeg er Evelyn. Du skal ikke undskylde for den måde de er født. De kan ikke selv gøre for det.” Jeg blinkede til ham og han begyndte at grine lidt, hvilket smittede af på mig. Jeg sendte ham et smil.

”Dig kan jeg lide. Kom.” Han vendte sig om og førte mig ud i køkkenet, hvor jeg denne gang så resten af hovedernes kroppe. Jeg kunne lidt efter høre en fløjten, og før jeg vidste af det havde Zayn slået krøltoppen på armen, hvor krøltoppen ømmede sig lidt. Så hårdt kunne Zayn da ikke slå? Okay, en underdrivelse, han kunne slå hårdt.

”Drenge, mød Evelyn Parker. Min barndomsveninde slash bedste veninde.” Lidt efter stod de sidste 3 i kø for at sige hej til mig. Jeg havde aldrig givet mig tiden til at lærer deres navne, jeg vidste blot der var en som hed Niall, fordi Paige synes han var så nuttet.

”Harry Styles til deres tjeneste.” Ham med det krøllede hår, bukkede for mig og kyssede min hånd. Okay, jeg måtte indrømme at mine kinder blev en smule røde. ”Årh, hun rødmer!” udbrød han så, og hev mig så ind i et kram.

”Jeg rødmer kun fordi de andre må være flove over at være i band med dig.” Harry slap mig hurtigt, og jeg kunne høre hvordan de andre kom med ord som slam, og av. Jeg smilede til Harry, men han sendte mig et hævnagtigt smil.

”Bare vent dig, Parker.” Jeg løftede mit øjenbryn og gik hen til ham, så jeg stod lige foran ham.

”Kom an, Styles.” Harry lignede helt seriøst en pige der var blevet virkelig fornærmet. Liam kom hen og lagde en hånd på hans skulder, og henvendte sig så til mig: ”Jeg retter lige mig selv fra før: Jeg kan virkelig godt lide dig.” De andre grinte blot, mens Liam tog sig af en meget fornærmet Harry.

”Mit navn er Louis. Pas på, Harry for det altid som han vil ha det i sidste ende.” Han blinkede til mig, hvilket måtte betyde han var på min side. Det kunne man altid håbe på.

”Ikke den her gang. Jeg er meget snu.” Jeg blinkede igen, og han brød ud i en latter. En meget høj latter. Jeg grinte lidt og kiggede på en lys håret fyr der nu stod overfor mig. Det måtte være Niall.

”Jeg er Niall.” Jeg tog imod det kram han ville give mig, og det føltes rart. Han irske accent gik lige i hjertet på mig. Jeg elskede den accent. Irsk, skotsk og britisk accent er helt klart mine ynglings.

”Hej Niall. Jeg kan se hvorfor min veninde synes du er så nuttet.” Fuck. Sagde jeg lige det? Jeg holdte mig hurtigt for munden og rødmede, igen. Jeg kunne mærke alle kiggede på mig, og lidt efter brød alle ud i grin. Niall var flad af grin, men efter lidt tid trak han mig bare ind i et kram.

Fuck.

”Det kan være jeg skulle møde din veninde.” Han blinkede til mig, og så kom ideen til mig.

”Uden hun ved det! Du skal bare dukke op i min lejlighed en dag hvor hun er der, og..” jeg lukkede hurtigt munden igen, da jeg kom til at tænke på hvad jeg bad ham om. ”Altså, hvis du vil.” mumlede jeg stille. Så pinligt.

”Selvfølgelig vil jeg det! Alt for et godt grin.” Han blinkede til mig og jeg smilede taknemmeligt til ham. Jeg bevægede mig over mod Zayn der tog mig ind i hans arme, og der stod jeg så. I armene på min bedste ven.

”Skal vi se en film?” Kom Harry med og hurtigt nikkede jeg. Jeg lod Harry tage mig væk fra Zayn og ind i stuen. Jeg kunne ikke helt tyde det blik Zayn sendte Louis, og det han sendte tilbage, men jeg ville hellere ikke bekymre mig om det nu. Nu ville jeg hygge mig og få nye venner.

”Hvad har du lyst til at se?” Harry havde åbenbart et program hvor man kunne se mange film.

”Mm, hvad med: This means war?” Jeg elskede den film. Seriøst, hvem kunne ikke lide den? Hele konceptet i filmen er bare godt, og skuespillerne var heller ikke værst. Harry nikkede, satte den på og smed sig i sofaen. Han gjorde tegn til jeg skulle sætte mig hen til ham, så de gjorde jeg. Han lagde en arm om mig og gav os et tæppe på. Jeg så ikke det helt store problem i det, så jeg lagde mig bare op af ham, dog kiggede jeg lige på ham, for at vide om det var okay, hvilket det var. Om jeg bare svingede med Harry på sådan et had/kærlighed plan allerede vidste jeg ikke. Han havde bare denne charme, og jeg kunne ikke stå for hans hår. Jeg var nød til at røre det en dag.

Lidt efter kom alle de andre ind, hvorfor først nu, vidste jeg ikke. Men jeg kunne på Zayn ikke havde det særlig godt, så jeg mimede et ’Er du okay?’ til ham, og han rystede afvigende på hovedet. Nå. Det må han selv om. Jeg lagde mig til rette ved Harry, og jeg måtte indrømme jeg lå meget godt.

Halvvejs i filmen kunne jeg mærke en trang til at få noget røg ned. Så jeg rejste mig op, velvidende om at Harry ville beklage sig. Alle andre så ud til at være fuld optaget af filmen, hvilket var helt okay med mig. Jeg kiggede hurtigt hen på Zayn for at høre om han ville tage en smøg med mig, men han sad og kiggede fraværende på tv’et. Mon der var noget der plagede ham? Jeg kendte ham, og jeg skulle bare lade det ligge ind til videre, han skulle nok komme til mig, når han havde brug for en veninde at snakke med. Jeg gik derfor mod døren med min pakke smøger og min lighter. Da jeg kom udenfor så jeg en bænk, så jeg satte mig på den, og tændte min smøg. Men jeg kunne stadigvæk ikke slippe tanken om at Zayn ikke havde det særlig godt. Nok havde jeg lige fået ham tilbage, det var bare som om jeg stadig kendte ham ligeså godt, men jeg var bange for at ødelægge det vi lige havde fået tilbage. Jeg tog smøgen op igen, tog et sug og pustede ud lidt tid efter. Det var en rar følelse.

Jeg kunne høre en dør åbne og en dør lukke, så jeg kiggede hen mød døren, hvor Zayn stod. Jeg gjorde tegn til han skulle komme her hen.

”Jeg kan se du har fundet mit sted. Jeg plejer altid og ryge her, ja og bare rense mine tanker.” Han tændte sin smøg og inhalerede. Jeg måtte indrømme jeg altid havde beundret den måde han gjorde det på.

”Noget du gerne vil snakke om?” Jeg tog endnu et sug, og vendte hele min krop mod hans. Jeg skoddede min smøg, og tog hans hånd. ”Du ved jeg er her for dig.” Zayn afbrød vores øjenkontakt og tog endnu et sug.

”Måske en anden dag.” mumlede han, hvilket fik mig til at sukke højt. Var det så svært at fortælle mig noget?

Zayns synsvinkel

”Noget du gerne vil snakke om?” Evelyn tog min hånd, men jeg afbrød vores øjenkontakt. Hvad skulle jeg dog sige til hende? Jeg havde mærket et stik af jalousi da jeg så hvordan godt Harry og hende klingede sammen. Måske var jeg ikke selv parat til at hun skulle være sammen med en af mine bedste venner? Måske var jeg ikke parat til at give slip på hende. Måske jeg lod dem møde hende for tidligt? Jeg troede bare jeg havde mere tid alene med hende.

”Måske en anden dag.” mumlede jeg og hun sukkede højt. Jeg forstod hende. Jeg opførte mig ikke særlig pænt. Jeg vidste bare ikke hvad der skete med mig. Louis og Liam havde ment jeg var begyndt at blive vild med hende. Jeg havde trods alt kendt hende længe, og hun kendte mig før jeg blev kendt. Jeg møder ikke mange som hellere vil date den rigtige Zayn, end den kendte Zayn. Sådan er det vel bare at være kendt. Evelyn var noget andet.

”Du ved hvor jeg er Zayn. Jeg kan ikke lide at se dig sådan her. Men hvis du ikke er parat, så er du ikke parat. Jeg går ind, vil du med?” Hun slap min hånd og rejste sig op. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg vil gerne sidde her lidt og få noget luft.” hun nikkede og jeg så hende gå hen mod døren. Jeg skoddede min smøg.

Kunne jeg havde skjulte følelser for Evelyn?

Evelyns synsvinkel

”Jeg må give dig ret Parker, den var faktisk ret god.” Filmen var sluttet og nu sad vi bare og snakkede. Eller det ville sige jeg snakkede med Harry. Louis og Niall kiggede i deres telefoner, mens Liam sad og lyttede til den samtale jeg havde med Harry.

”Jeg har altid ret, Styles.” Jeg prikkede ham i siden. Han grinte og jeg kiggede hen på Zayn. Lige da mit blik mødte hans, kiggede han ned i jorden. Hvad skete der? Jeg var ved at blive sindssyg af det. Jeg lagde tanken væk og kiggede på min mobil. 16:07.

”Jeg skal også til og hjem af. Jeg har en aftale med en veninde.” Jeg rejste mig og hurtigt gik alle med mig ud i gangen.

”Det var virkelig hyggeligt at møde jer alle sammen.” Jeg gik hen mod Louis der trak mig ind i et kram.

”Jeg håber vi snart ses igen.” Mumlede han mod mit øre, og Liam gjorde sig hurtigt enig. Jeg krammede Liam, og han kyssede mig kort på kinden. ”Jeg kan se hvorfor Zayn blev din ven til at starte med.” Han blinkede til mig, og jeg rødmede, igen igen.

”Husk vores aftale.” Niall blinkede til mig, inden han trak mig ind i et kram. Et hårdt et.

”Niall, du klemmer.” Han grinede kort, og klemte en sidste gang. ”Husk at skriv hvis du vil lave noget en dag. Du er en hyggelig person, og jeg må indrømme jeg er nysgerrig. Jeg vil gerne lære dig at kende.” Jeg gjorde mig enig med Niall, altså at jeg gerne vil lærer ham at kende, inden Harry kom og overtog mig.

”Det var været hyggeligt Parker.” Han trak sig fra mig. ”Du har mit nummer hvis du vil en dag vil lave nogle drenge streger.” Han smilede charmerende til mig, og jeg smillede tilbage. Dum dreng.

”Fornøjelsen var på min side Styles. Hvis der er nogle der laver gode pranks, så er det mig.” Jeg grinte, og vendte mig om mod Zayn. Jeg sendte ham et opmuntrende smil, og han gjorde alt for at give mig et ægte smil. Men problemet her, var at jeg kendte ham. Jeg trak ham derfor hårdt indtil mig. ”Vil du ikke godt snakke med mig Zayn?” hviskede jeg til ham, og han klemte mig hårdt ind til sig.

”Jeg elsker dig.” hviskede han blot og vi trak os fra hinanden. Skubbede han mig væk? Jeg skubbede tanken væk.

”Jeg elsker også dig Zayn. Skriv til mig.” Jeg klemte hans hånd, og kyssede hans kind, inden jeg vinkede til alle og lukkede døren efter mig.

Havde jeg virkelig lige mødt hele One Direction uden at flippe helt ud? Jeg måtte lige huske og klappe mig selv på skulderen.

Det var også helt utroligt så meget nede på jorden de var.

Jeg fiskede mig mobil op og sendte en hurtigt sms til Paige, om at jeg altså var på vej hjem nu og hun skulle komme nu.

Der gik 20-30 minutter og så var jeg hjemme. Der fandt jeg Paige stå udenfor min dør og vente.

”Har du ventet længe?” jeg fik låst døren op og ind kom vi. Det var altid skønt at komme hjem.

”5 minutter. Du er nød til at fortælle mig alt.” Jeg fortalte min veninde alt fra da Harry stak hovedet frem fra muren, til Zayn havde sagt han elskede mig. Jeg undlod lige alt det med Niall og den overraskelse. Og imens jeg fortalte alt det kunne jeg ikke glemme hvordan Zayns humør var styrtdykket. Var det pga. mig eller noget helt andet? 

"Zayn var også vildt underlig. Han var fraværende og jeg kunne se der var noget som irriterede ham virkelig meget. Om det var mig eller noget... Det gør mig sindssyg jeg ikke ved hvad der foregår i hans hoved." jeg var virkelig frustreret og det kunne hun også godt mærke på mig. 

”Hør søde, du kan ikke gøre for hvordan Zayn har det og hvad han tænker på. Han handler selv, og du kan ikke læse tanker. Og det behøver du heller ikke kunne. Lad ham komme til dig hvis der er noget, ellers så giv ham lidt tid.” Jeg trak Paige ind i et kram. Hvad jeg nogensinde sagt hvor højt jeg elskede hende? Hun havde et godt råd til næsten alt.

”Jeg elsker dig Paige, ved du godt det?” Taknemmelig over hun stadig gad hænge på mig, trak jeg hende med ind i stuen, hvor vi skulle se film og hygge.

"Du har nævnt det nogle gange.” grinte hun. ”Jeg elsker også dig Evelyn.” Vi havde lige slået os ned i sofaen, da en sms tikkede ind.

'Hvad siger du til en tur i byen i morgen? Shopping og alt det i piger nu elsker. – Harry.’

”Oh shit, oh shit.” jeg kiggede mundlam ned på min mobil og viste den hurtigt til Paige, der også blev mundlam. Jeg stirrede lidt på sms’en, ingen af os sagde noget. Det var lidt stort for os begge.

’Den er jeg med på Styles. – Parker.’

’Jeg kommer og henter dig klokken 11, spis ikke morgenmad hjemmefra. – Styles.’

Hvis jeg gættede rigtig, havde jeg lige fået en aftale med en meget charmende fyr. Jeg smilede endnu mere da jeg lænede mig tilbage i sofaen, og fuldte med i filmen. Og i de minutter havde jeg helt glemt Zayn.

Damn it.

Så, hvad tænker i?

Undskyld jeg ikke har opdaterede men har haft meget travlt med at planlægge sidste skoledag og så hele min læseferie har jeg læst, så har simpelthen ikke haft tid. Jeg undskylder hvis der er nogle stavefejl, er ikke sikker på jeg har fået alle med da jeg rettede. Men det må tiden vise jo. Kom endelig med ris eller ros. 

Og hey, jeg har givet denne movella et andet navn som i kan se, 'How deep is your love?' og givet den en sang. hihi

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...