How deep is your love? I A One Direction fan fiction

19-årige Evelyn Parker havde aldrig troet, at på en tilfældig gade i London, ville støde ind i sin tidligere barndomsven. Drengen der var ved hende, da hun tabte sin første tand, da hun fik sit første kys, og da hendes hjerte blev knust for første gang. Drengen hun brugte alt sin tid med. Men også drengen der gik videre som 1/5 af One Direction i xfactor, og glemte Evelyn. Kan Zayn mon genkende Evelyn? Og vil Evelyn nogensinde tilgive Zayn for at have glemt hende?

63Likes
23Kommentarer
5941Visninger
AA

11. 'Be mine'

Can we fall, one more time? Stop the tape and rewind

Oh and if you walk away I know I'll fade, 'Cause there is nobody else

Evelyns synsvinkel

“Stop nu. Det skal nok gå.” Zayn kom hen til mig og rev mig nærmest ned på hans skød i sofaen. ”Bare vær dig selv. De vil elske dig.” Det var i dag jeg skulle møde Sophia og Eleanor, og jeg var så nervøs.

”Hvis jeg er mig selv vil de hade mig.” mumlede jeg og rejste mig fra Zayn. Det var ikke hver dag du mødte 2 kendte og virkelig flotte piger. Jeg vidste jeg ville dumme mig på den ene eller anden måde. Og lige da jeg havde tænkt den tanke kunne en masse stemmer høres i gangen.

”Evelyyyyyn” Og jeg kunne genkende Harrys stemme med det samme. ”Harryyyyy” svarede jeg igen og omfavnede ham. ”Savnet mig?” kom jeg med og trak mig fra ham. Han nikkede og omfavnede mig igen. ”Vi så hinanden i går.” Jeg grinte lidt over Harry og gik over til Liam og ved siden af ham stod Sophia. Jeg stoppede op og smilede akavet til dem begge.

”Jeg er Sophia, og du må være Evelyn.” Jeg nikkede blot og rakte min hånd til hende. ”Jeg har hørt så meget om dig.” Idet hun havde sagt det var jeg ikke så nervøs mere og i stedet for at holde om Liam tog hun min arm og begyndte at gå. Jeg kiggede bag mig og så Liam smile. Jeg rettede min opmærksom på sofaen, hvor jeg slog mig ned med Sophia og lidt efter sad Eleanor der også.

Zayns synsvinkel

Evelyn havde nu siddet og snakket med pigerne i 2 timer, og jeg havde slet ikke hørt noget fra hende. Det var dejligt hun kunne med Sophia og Eleanor, det betød meget de lukkede hende ind.

”Er du klar til i aften?” Louis slog sig ned ved siden af mig i køkkenet med hans kaffe. Jeg kiggede kort ned i min kaffe inden jeg rettede mit blik mod ham.

”Alt er på plads.” Han hævede sit øjenbryn og kiggede skeptisk på mig.

”Jeg mente om du var klar.” Han lagde tryk på du og det fik mig til at grine. ”Jeg er mere end klar. Jeg har ventet på det her øjeblik i lang tid, og nu sker det endelig.” Jeg snakkede som om jeg var i et eller andet drømmestadie, hvilket jeg sikkert også var. Jeg havde, som sagt, set frem til denne dag i så lang tid, og nu skete det endelig.

”Seriøst, jeg kan ikke få min kæreste fra din.” Liam klappede mig på skulderen inden han satte sig på bordet. Jeg grinte lidt og rystede på hovedet.

”Lad dem.” sagde jeg blot og så kørte snakken. Men på en eller anden måde kunne jeg ikke lade vær med at tænke på Evelyn og i aften. Jeg var nervøs, men også spændt.

Evelyns synsvinkel

”Kom med mig.” Zayns stemme lød udenfor mit øre og jeg vendte mig om. Han blinkede mystisk til mig og gik så mod hans værelse. Jeg klappede både Eleanor og Sophia på benene og rejste mig op. ”Jeg kommer tilbage lige om lidt.” De nikkede og begyndte så at snakke med de andre drenge. Pigerne var virkelig søde, og udadvendte, hvilket var rart. De tog godt imod mig, og bare efter 2-3 timer med dem følte jeg virkelig at der var en eller anden form for connection.

Jeg fandt vej til værelset og fandt Zayn siddende på sengen, ventende. ”Det tog sin tid.” jokkede Zayn og klappede på pladsen ved siden af mig. Jeg tøvede ikke med at sætte mig ved siden af ham.

”Jeg har savnet dig.” mumlede jeg så og tog hans hånd. Han flettede vores fingre sammen og min mave gik amok. Jeg kiggede op på hans læber og han lod dem smede sammen. ”Jeg har også savnet dig.” mumlede han mod min læber og kyssede mig igen.

”Fortæl mig Zayn, hvad skal vi?” Hans mystiske træk tog over og han rejste sig. ”Du skal gøre dig klare nu, og så tager vi af sted. Og hvad vi skal, skal dit lille hoved ikke bekymre sig om.” Han kyssede mig på panden og smuttede igen. Lidt efter kunne jeg høre Sophia og Eleanor komme ind. Jeg gættede på de ville hjælpe mig med at gøre mig klar.

”Here we go.” hviskede jeg smilende til mig selv og sendte dem et smil.

”Hyg jer!” Eleanor nåede lige at råbe efter os inden Zayn begyndte at køre. Der var stille i bilen, eller helt stille var der ikke. Radioen kørte. Men det var ikke fordi det var sådan en akavet stilhed, det var en rar en. Jeg tror vi begge var lidt nervøse, så jeg gav mig til at synge lidt med på sangen. Og det udløste et lille grin fra Zayn og så gav han sig også til at synge lidt med.

Da sangen var færdig grinte vi begge lidt og jeg bøjede mig ind til ham og kyssede ham blidt på kinden. Han sendte mig et kærligt blik og stoppede bilen. Jeg kiggede ud og så den smukkeste dal. Der var ingen mennesker, ingen larm, bare en bro og dens smukke omgivelser. Jeg var målløs over hvor smukt der var.

”Kom.” Zayn havde åbnet min dør og jeg tog imod hans hånd. Det var ikke vildt mørkt, men der var stadig en eller stemning i luften. Måneskinnet ramte vandet så det fik det smukkeste skær, og på broen var et tæppe bredt ud, samt en kurv med champagne og jordbær.

”Wow.” Han havde virkelig overgået sig selv denne gang. Jeg lukkede kort mine øjne, og åbnede dem igen. Dette var ikke en drøm, det var virkelighed. Vi kom hen til broen og vi slog os ned. ”Zayn, det her.. Det er perfekt.” Jeg kiggede ham dybt i øjnene og jeg var sikker på de udviste en stor kærlighed.

”Alt for dig.” Han kyssede mig blidt og kærtegnede min kind lidt. ”Hvad siger du til lidt champagne?” Jeg nikkede og kiggede rundt omkring os. Lidt efter rakte han et glas til mig og jeg tog en slurk. Jeg kiggede igen lidt rundt, og da jeg kiggede tilbage på Zayn, sad han med en guitar.

”Jeg ved godt jeg ikke er fantastisk til at spille, men Niall lærte mig lidt.” Han smilede fjoget til mig. Jeg havde ikke helt opfattet hvad der skulle til at ske, men inderst inde vidste jeg godt hvad der ville ske. Zayn gled sine fingre over strengene og den smukkeste lyd flød. Lidt efter blandede hans stemme sig med melodien, og det lød stadig fantastisk. Det havde altid lydt fantastisk.

 

"When your legs don't work like they used to before, and I can't sweep you off of your feet

Will your mouth still remember the taste of my love? Will your eyes still smile from your cheeks?

And darling I will be loving you 'til we're 70, and baby my heart could still fall as hard at 23

And I'm thinking 'bout how people fall in love in mysterious ways, maybe just the touch of a hand

Oh me I fall in love with you every single day, and I just wanna tell you I am

So honey now, take me into your loving arms

Kiss me under the light of a thousand stars, place your head on my beating heart

I'm thinking out loud, maybe we found love right where we are.."

 

”Vi to Evelyn, vi har været lidt af hvert igennem, men alt du skal vide er, at jeg aldrig har kunnet glemme dig. Aldrig har jeg kunnet glemme dit smil, dit total fjoget grin og din fantastiske personlighed, og den effekt du har på mig.” Han holdte en lille pause og tog min hånd. Sommerfuglene hvirvlede rundt og sprede en rar følelse i min mave. ”Jeg elsker dig Evelyn – og kun dig.” Jeg var sikker på hele min verden gik i stå. Han elskede mig – Zayn elskede mig. ”Vil du gøre mig den ære at blive min?” Jeg sikker på tårerne havde ødelagt min mascara, men jeg var ligeglad. Jeg startede med at nikke ivrigt og så kom stemmen. ”Ja, ja, ja!” råbte jeg og smed mig i armene på ham – heldigt for mig jeg han havde lagt guitaren et andet sted. Hans blik rummede så meget kærlighed og jeg troede jeg skulle eksplodere af det. ”Jeg elsker også dig.” Jeg kyssede ham lidenskabeligt og det ene stykke tøj røg af efter det andet stykke tøj.

Zayn min drøm – min kærlighed, og der var ingen tvivl om det.

Hej alle søde og tålmodige læsere. Jeg ved jeg har været M.I.A men har simpelthen faktisk på mange lektier og gym er bare hårdt. Men i dag havde jeg overskud til at få skrevet det sidste kapitel i HDIYL, og ja, i læste rigtig, dette var det sidste kapitel i denne movella. Men men men, jeg har en lille idé til en 2'er, så hvis der er stemning for det, kommer der en 2'er. Ellers håber jeg i har nydt denne movella, og elsket den så meget som mig. Og hey undskyld alle stavefejl!

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...