Hellsing - Genfødt

Hvad havde jeg dog gjort? Hun kunne have hvilet nu. Men lyden af hendes hjerte, som slog langsommere og langsommere, var for meget. Jeg kunne ikke miste hende endnu engang, og det havde drevet mig til at bide hende, til at gøre hende til min yndling, som før. Det gjorde ondt, så forfærdeligt ondt. Men jeg kunne ikke miste hende igen, ikke igen. Walter var begyndt at få mistanke til hendes sande identitet. Jeg måtte være forsigtig, så jeg strøg mit ansigt og opdagede de tårer, som jeg havde grædt for hende. - Alucard, Hellsing Hovedkvarteret....... En fanfiction af manga/anime-serien Hellsing

6Likes
3Kommentarer
1050Visninger
AA

12. Walter C. Dornez

 

Seras bragede igennem vinduet, og forsvandt hurtigt ude af syne. I stedet vendte jeg mit blik mod den døende Sophia. Kuglen havde ramt hendes overkrop, og hun blødte kraftigt.

”Hent førstehjælpskassen.”

Beordrede Integra, og lød panisk. Alucard rystede på hovedet, og holdt Sophia tættere ind til sig.

”Det er for sent. Intet kan redde hende nu.”

Hviskede han, med en stemme der ikke lød som hans egen. Sophia udstødte et svagt gisp af smerte, så en tynd strøm af blod løb fra hendes mundvige. Alucard havde ret. Det var et lungeskud, og den var gået lige igennem. Jeg kunne se kuglen i væggen bag dem, hvor hun for få øjeblikke siden havde stået, så glad og smilende, som vi aldrig havde set hende før.

Sophia trak vejret tungt et par gange, og holdt så op med at bevæge sig. Hun faldt til ro, hun holdt op med at trække vejret, og hendes øjne faldt i.

Og om lidt ville hendes hjerte holde op med at slå, og det ville være ovre. Alucard strøg svagt hendes kind, så blodet fra hans handske blev tværet svagt ud.

Der var intet brøl af smerte, ingen triumf, intet til at advare os. Før at det var for sent.

Da havde Alucard allerede sat tænderne i hendes hals, og sugede ivrigt hendes blod i sig.

”Alucard, hvad gør du?”

Spurgte Integra fortvivlet, men han bremsede ikke for at svare hende. Hun forstod endeligt, som jeg allerede havde gjort det. At Alucard ikke ville lade hende dø.

”Stop, Alucard!”

Råbte hun, og ville træde frem for at bremse ham. For at forhindre ham i at gøre Sophia til hans yndling, en vampyr. Men Alucard trak hende blot tættere, og fortsatte.

”Alucard! Jeg beordrer dig til at stoppe!”

Råbte hun af sine lungers fulde kraft. Men hans skygger havde allerede frigjort sig, og var ved at dække dem til i mørke. Han kunne ikke høre hendes ordre, og de blev omslugt af mørket. Men jeg fik et ganske kort glimt af noget helt utroligt, tårerne på Alucards kinder.

”Åh min gud.”

Sagde Integra chokret, og trådte tilbage.

”Hvad gør han dog? Kunne han ikke give hende fred?”

Tilføjede Integra fortvivlet, så jeg lagde let en arm om hende. Som jeg havde gjort det, da hun var ganske lille og havde været grædt. Hun græd ikke denne gang, men stirrede blot mod det mørke, som havde omslugt Alucard og Sophia.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...