Hellsing - Genfødt

Hvad havde jeg dog gjort? Hun kunne have hvilet nu. Men lyden af hendes hjerte, som slog langsommere og langsommere, var for meget. Jeg kunne ikke miste hende endnu engang, og det havde drevet mig til at bide hende, til at gøre hende til min yndling, som før. Det gjorde ondt, så forfærdeligt ondt. Men jeg kunne ikke miste hende igen, ikke igen. Walter var begyndt at få mistanke til hendes sande identitet. Jeg måtte være forsigtig, så jeg strøg mit ansigt og opdagede de tårer, som jeg havde grædt for hende. - Alucard, Hellsing Hovedkvarteret....... En fanfiction af manga/anime-serien Hellsing

6Likes
3Kommentarer
1033Visninger
AA

22. Sir Integra Fairbrook Wingates Hellsing

 

Ombord på luftskibet gik Seras til angreb på kaptajnen, mens Alucard og jeg ledte efter Sophia. Der var intet spor efter hende.

”Jeg kan ikke høre hende.”

Sagde Alucard foruroliget, og tog sig til hovedet. Han var dybt bekymret. Det var nemt at se.

”Men jeg kan mærke noget andet.”

Mumlede han pludseligt, og stoppede op foran en dør. Der stod på døren No. Anfang. Jeg huskede det til at betyde noget med en begyndelse, men da Alucard sparkede døren ned, lod jeg det være.

”Åh gud. Hvad er det?”

Spurgte jeg forfærdet, ved synet af en skikkelse pakket ind i bandager og lænket til væggen. Alucard skar ansigt.

”SHI, kalder de hende.”

Sagde Alucard, og hentydede til Millenium.

”For mig, var hun det første håb. Hun er Mina Harker.”

Forklarede han, og rakte forsigtigt op. Der var ingen reaktion, så Alucard lukkede øjnene i koncentration. Han rystede på hovedet.

”De har ødelagt det der var tilbage af hende. Hun er en ruin.”

Sagde han, og greb i bandagerne. Han rev og flåede det fra hinanden, og ud på gulvet faldt knogler og støv. Det er engang havde været Mina Harker. Hun havde været en ufuldendt vampyr, uden at indtage blod og sjæle var hun først gået i dvale og til sidst død af det. Hun havde været død længe. Der var intet at redde. Da hun først var død, var hun blevet genfødt som Sophia. Og det var hende, som nu betød alt for Alucard. Så han lod resterne af Mina ligge, og vi søgte videre.

”Velkommen om bord.”

Bød Majoren os, da Seras havde sluttet sig til os. Hun havde sejret endnu en gang.

”Sophia.”

Kaldte Alucard forfærdet, og for hen til den glaskuppel, som hun sad fanget inde i.

”Så vellignende, ikke sandt?”

Sagde majoren drillende.

”Dit ekko, Alucard. Og nu er hun min.”

Sagde majoren, og lød stolt.

”Der er ikke brug for dig længere, når jeg har hende.”

Tilføjede han begejstret. Alucard hamrede nytteløst på glaskuplen. Sophia havde rejst sig, og lagt sine hænder imod glasset. Alucard lagde sine imod, i et forsøg på at røre hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...