Hellsing - Genfødt

Hvad havde jeg dog gjort? Hun kunne have hvilet nu. Men lyden af hendes hjerte, som slog langsommere og langsommere, var for meget. Jeg kunne ikke miste hende endnu engang, og det havde drevet mig til at bide hende, til at gøre hende til min yndling, som før. Det gjorde ondt, så forfærdeligt ondt. Men jeg kunne ikke miste hende igen, ikke igen. Walter var begyndt at få mistanke til hendes sande identitet. Jeg måtte være forsigtig, så jeg strøg mit ansigt og opdagede de tårer, som jeg havde grædt for hende. - Alucard, Hellsing Hovedkvarteret....... En fanfiction af manga/anime-serien Hellsing

6Likes
3Kommentarer
1055Visninger
AA

18. Seras Victoria

 

Jeg fik ikke muligheden for at spørge. Sophias blik var bestemt, og hendes blide smil var forsvundet.

”Lov mig det.”

Hviskede hun stille. Jeg nikkede let, villig til at love hvad som helst, bare hendes smil kom tilbage.

”Godt.”

Hviskede hun, og krammede mig tæt endnu engang. Da hun slap mig igen, var hendes smil tilbage. Hun strøg forsigtigt min kind, før at hun slap mig helt. Også begyndte hun at gå igen, tydeligvis berørt af det øjeblik, som vi lige havde delt.

Og på gangen mødte vi mester igen. Integra kom gående bag ham. Hun havde vist forsøgt at snakke med ham igen. Men havde intet fået ud af det.

Straks rakte mester ud, og strøg blidt Sophias kind.

Hun så længe på ham, og det virkede som om at en masse usagt gled imellem dem. Igen fik jeg den sære følelse af at blande mig i noget meget privat, og var ved at se væk.

”Du skal videre, Alucard. De venter kun på dig.”

Mindede Integra ham på, så han lod hånden falde. Hun havde ret, men det var underligt at hun måtte minde mester på det. Normalt ville han været ivrig efter at komme af sted, men nu havde han ikke lyst til at gå.

”Gå, gør det hele til et mere sikkert sted.”

Bad Sophia, og trådte til side, så mester havde fri bane.

”Det har du sagt før.”

Mumlede mester for sig selv, så stille at jeg knap nok hørte det. Så der var på ingen måde at Integra hørte det, da hun beordrede ham af sted.

Mester tog afsted, og jeg stod tilbage med Sir Integra og Sophia.

”Bliv hos Seras, forlad ikke hendes side på noget tidspunkt.”

Beordrede Integra Sophia, som let nikkede. Integra var vist ved at skifte mening om hendes beslutning med at lade Sophia deltage i kampen. Men stædig, som hun var, ville hun ikke indrømme det.

Og det kom vi begge til at fortryde inderligt, da et skud fra Integras pistol blev returneret under kampen og fældede Sophia. Hun kollapserede, og i et kort øjeblik lå hun livløst på jorden. Med hendes lange krøller bredt ud over det hele.  Så forsvandt hendes krop i en pøl af blod, og det var ovre. Hun var borte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...