Hellsing - Genfødt

Hvad havde jeg dog gjort? Hun kunne have hvilet nu. Men lyden af hendes hjerte, som slog langsommere og langsommere, var for meget. Jeg kunne ikke miste hende endnu engang, og det havde drevet mig til at bide hende, til at gøre hende til min yndling, som før. Det gjorde ondt, så forfærdeligt ondt. Men jeg kunne ikke miste hende igen, ikke igen. Walter var begyndt at få mistanke til hendes sande identitet. Jeg måtte være forsigtig, så jeg strøg mit ansigt og opdagede de tårer, som jeg havde grædt for hende. - Alucard, Hellsing Hovedkvarteret....... En fanfiction af manga/anime-serien Hellsing

6Likes
3Kommentarer
1078Visninger
AA

14. Seras Victoria

 

Da jeg endeligt var faldet til ro igen, og kunne se klart, så jeg Sophia komme gående. Midt i alt det blod og kropsdele, som jeg var skyld i. Min mave rørte ubehageligt på sig. Og hun smilede bare sit blide smil, vant til minder, langt mere blodige end dette. Det var jeg sikker på.

”Sophia.”

Kaldte Integra, og virkede lettet over at se hende. Sophia gik over til Integra, som lettet krammede hende ind til sig. Var alle folk blevet skøre i dag, inklusiv mig selv? For vi opførte os alle sammen sært i dag.

”Du er uskadt.”

Sagde Integra lettet, og slap Sophia igen. Sophia nikkede let.

”Alucard bad mig blive på værelset. Han sagde at det var bedst, fordi at jeg kun lige er vågnet.”

Forklarede Sophia, og så helt forkert ud i de blodige gange. Stadigt iklædt den tynde sommerkjole, som jeg havde iklædt hende, efter at mester havde frigivet hende fra sit mørke. Helt hvid var kjolen, og føjede yderligere til det uskyldige, som lå over hende. Integra nikkede let, enig i beslutningen.

Også dukkede mester op ved Sophias side.

”Er du uskadt?”

Spurgte han straks hende, og ikke os andre. Vi eksisterede ikke, som første gang han havde mødt Sophia. Hun nikkede let, og så kunne mester kort fjerne blikket fra hende, og så på os andre. Jeg nikkede utilpas. Jeg var uskadt, men jeg havde det ikke specielt godt med de drab, som jeg netop havde begået.

Mester så sig kort omkring, og så ud til at beundre mit værk. Han nikkede let, og så mod Integra igen.

”Du ser ud til at mangle mænd.”

Bemærkede mester. Integra gav ham et ondt blik. Det var hun godt klar over. Vi havde mistet mange gode soldater i angrebet.

”Og hvor var du i dette rod?”

Spurgte Integra vredt.

”Tog mig af en vampyr i kælderen.”

Svarede mester, og skævede let til Sophia.

”Lavede ham om til hundemad.”

Forklarede mester kort, men det var detaljer nok. Min mave rørte igen ubehageligt på sig.

”Politipige, følg Sophia tilbage til værelset. Så tager jeg mig af dette rod.”

Sagde mester, og tog øjenkontakt med Sophia igen. Noget usagt gled igennem dem, og igen fik jeg følelsen af at trænge mig på noget privat. Men så var det ovre, og Sophia gik sin vej. Jeg skyndte mig at følge efter, for at passe på hende, i tilfælde af at der var nogen ghouls tilbage.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...