Hellsing - Genfødt

Hvad havde jeg dog gjort? Hun kunne have hvilet nu. Men lyden af hendes hjerte, som slog langsommere og langsommere, var for meget. Jeg kunne ikke miste hende endnu engang, og det havde drevet mig til at bide hende, til at gøre hende til min yndling, som før. Det gjorde ondt, så forfærdeligt ondt. Men jeg kunne ikke miste hende igen, ikke igen. Walter var begyndt at få mistanke til hendes sande identitet. Jeg måtte være forsigtig, så jeg strøg mit ansigt og opdagede de tårer, som jeg havde grædt for hende. - Alucard, Hellsing Hovedkvarteret....... En fanfiction af manga/anime-serien Hellsing

6Likes
3Kommentarer
1094Visninger
AA

3. Seras Victoria

 

Jeg rettede mig op, da jeg hørte Sir Integra nærme sig. Hun var sikkert vred, for vi havde ikke rapporteret tilbage til hende. Faktisk ikke til nogen som helst, siden at mester havde båret den unge kvinde udenfor.

”Hvad foregår der?”

Spurgte Integra utilfreds. Hun var vred. Det var ikke så godt. Jeg ville åbne munden for at forklare, men det var umuligt at forklare. Så jeg nøjes med at pege på kvinden, som sad op af træet.  Integra betragtede hende kort, og så hvordan den tiltagende vind blidt legede med hende hår. Det næste der fangede hendes blik, var mesters jakke, som lå om hende og beskyttede hende mod kulden. Og dernæst hendes brystkasse, som stille og roligt hævede og sænkede sig. Hun sov, trods mester havde sagt at han ville dræbe hende.

Det var timer siden, at han havde båret hende udenfor. Og han stod stadigt det selvsamme sted og betragtede hende. Det var lidt uhyggeligt, og meget forvirrende.

”Alucard, hvad foregår der?”

Spurgte Integra igen. Mester blev livløst stående, men svarede.

”En civil.”

Sagde han ganske kort, umulig at aflæse under hans hat og bag solbrillerne.

Integra nærmede sig kvinden, og gik på hug ved hendes side. Hun fjernede kort jakken, og tjekkede hende efter. Da hun var tilfreds, lagde hun jakken på plads.

”Et menneske, vel en lakaj for vampyrerne som de andre.”

Slog Integra det til side. Mester rystede ganske kort på hovedet.

”Vampyrerne i huset var tjenere for menneskene. De forsøgte at beskytte hende.”

Sagde mester, og pegede let på kvinden.

”Det ville en vampyr aldrig gøre for et menneske.”

Sagde Integra undrende, og rejste sig fra kvinden igen.

”Ikke desto mindre var det hvad de gjorde her.”

Sagde mester, og lød tænkende.

”Så ville det være bedst at få hende tilbage til hovedkvarteret, og finde ud af hvorfor. Få hende vækket, og lad os gå.”

Sagde Integra, og var allerede på vej væk.

”Der er ingen nytte i at vække hende.”

Sagde mester, og tog endnu en gang kvinden i sine arme. Jeg kunne skimte hendes livløse ben, som dinglede under mesters jakke.

”Hun kan ikke gå. De tog hendes ben.”

Forklarede mester, og bar hende med sig i sine arme.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...