Perfectly entwined | One Direction

Da en ung pige findes død i sin egen seng, tildeles Hazel Brooks sin hidtil sværeste opgave. Som en af Englands intelligente og dygtige detektiver opklarer hun alverdens mysterier, og hun spærrer øjnene op for at bemærke hver eneste detalje, idet hun graver efter grunden til pigens mystiske død. Alt virker mistænkeligt, og det bliver ikke bedre, da hun beslutter sig for at tage hen til den afdøde piges skole. Pludselig hvirvles Hazel ind i et puslespil af hemmeligheder og løgne, der alle skal sættes sammen, før hun kan opklare sagen. Spor leder hende videre på den ujævne sti, hun må følge, og fem drenge ender især med at gøre situationen yderst indviklet. Gang på gang dukker deres navne op i søgningen, og forklaringer sætter blot nye spørgsmålstegn. Familie, veninder, fjender og gamle bekendte sættes under søgelyset, og Hazel må indse, at en simpel skoles mure kan skjule mere, end man forventer.

142Likes
224Kommentarer
19244Visninger
AA

2. Forord

 

Kære læser.

Før du påbegynder din rejse ind i et nyt, dramatisk univers af løgne og hemmeligheder, vil jeg anbefale dig at læse dette.

I otte måneder har jeg haft idéen til en krimi, der har udviklet sig til starten af en kompliceret historie. Jeg overvejede længe, om jeg overhovedet burde skrive den selv, da krimier ikke er min stærke side. Faktisk er det den eneste genre, jeg i min skoletid har fået det, der svarer til et 02 for. Selvom det var i sjette klasse, er jeg stadig ikke den bedste i lige netop denne genre. 

Jeg har skubbet mig selv ud af min "comfortzone" ved at kaste mig ud i så stor en udfordring som denne. Det er en af de historier, jeg nok aldrig bliver 100% tilfreds med, men jeg tror og håber på, at den har været og er med til at udvikle mine færdigheder på nye planer. 

Mine spor - der er meget vigtige i en krimi - vil muligvis ikke være specielt gode, og det undskylder jeg allerede nu for. Det har altid været et problem for mig, og jeg tror, jeg har haft svært ved at overskue hele plottet. Alligevel kan jeg mægtig godt lide selve handlingen, og selvom det måske er forvirrende med de mange personer, der dukker op hele tiden, håber jeg, I også vil finde det interessant. 

I vil måske opdage, jeg har prøvet en lidt "ny" skrivestil af. Det har også mest været for min egen skyld - for at prøve noget nyt og anderledes. Jeg håber, I kan lide den.

Jeg troede på, at jeg ville have alle kapitler klar til publiceringen, men mine planer er kommet lidt på afveje. For tiden er jeg meget stresset, men jeg vil gøre mit bedste for at skrive nye kapitler så ofte som overhovedet muligt!
Så hav tålmodig, kære venner.. det skal nok komme, selvom der måske går lidt tid. Det er trods alt meget sværere for mig end normalt. 

Og måske.. går jeg i stå. Hvis ikke jeg kan komme videre, end jeg er nu, vil jeg lade den ligge et godt stykke tid og fokusere på noget, der ikke stresser mig lige så meget. For et stykke tid har jeg slet ikke haft lyst til at skrive - og det gør mig ked af det. Jeg håber, det hjælper at få den publiceret. Det gør det jo nogle gange.
Men det vil gøre mig endnu mere ked af det, hvis jeg ikke kan få skrevet denne historie færdig. Jeg vil ikke kunne klare at have en ufærdig historie liggende, og jeg har så mange planer. Så lad os nu se, hvad der sker <3

Til sidst har jeg vel ikke andet at sige end: God læselyst. 
Hazel Brooks venter på at tage imod dig og lade dig hjælpe med at opklare mordet på en ung pige. 

Måske det kunne have været dig?

// Emmylou Rose

 

 

Tak til Dara Styles, der har lavet det smukke cover.
Tak til Stefan J, der har lavet den spændende trailer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...