Perfectly entwined | One Direction

Da en ung pige findes død i sin egen seng, tildeles Hazel Brooks sin hidtil sværeste opgave. Som en af Englands intelligente og dygtige detektiver opklarer hun alverdens mysterier, og hun spærrer øjnene op for at bemærke hver eneste detalje, idet hun graver efter grunden til pigens mystiske død. Alt virker mistænkeligt, og det bliver ikke bedre, da hun beslutter sig for at tage hen til den afdøde piges skole. Pludselig hvirvles Hazel ind i et puslespil af hemmeligheder og løgne, der alle skal sættes sammen, før hun kan opklare sagen. Spor leder hende videre på den ujævne sti, hun må følge, og fem drenge ender især med at gøre situationen yderst indviklet. Gang på gang dukker deres navne op i søgningen, og forklaringer sætter blot nye spørgsmålstegn. Familie, veninder, fjender og gamle bekendte sættes under søgelyset, og Hazel må indse, at en simpel skoles mure kan skjule mere, end man forventer.

142Likes
224Kommentarer
20046Visninger
AA

16. 13: "Slip mig!"

 

”Zayn, min dreng.” Fru Malik bankede blidt på døren foran sig, hvorefter hun to sekunder senere trykkede håndtaget ned. Bag hende betragtede jeg værelset, der kom til syne, og nåede netop at opfange Zayn trække en sort T-shirt hastigt over hovedet. På sengen ved hans side sad Kendra, jeg stødte ind i tidligere på dagen. ”Du har besøg,” bekendtgjorde Fru Malik med et svagt smil og lod mig træde ind.

Forvirret smed Zayn dynen til side og formåede at komme op at stå på benene. Hans øjne søgte efter et svar i mine, men det endte alligevel med, at han følte sig nødsaget til at stille spørgsmålet. ”Hvad laver du her?”

”Undskyld, hvis jeg forstyrrede jer,” startede jeg med at sige. Mit blik landede på Kendra, der så knapt så fornøjet ud over mit pludselige selskab. Derefter lod jeg atter mit blik lande på Zayn. ”Men jeg har brug for at snakke med dig om Olivia.”

Dybt sukkede han, som vidste han ikke helt, om han orkede det. Kort kløede han sig bag nakken og skævede mod sin kæreste. Hendes blik hvilede tungt på os. Jeg tillod mig at tilføje, det var vigtigt, da jeg fornemmede, at han virkede en anelse utilpas ved hele situationen – højst sandsynligt mest fordi, Kendra sad lige ved siden af. Det føltes næsten som om, at hun troede, jeg havde tænkt mig at tage ham fra hende.

Afventende skiftede jeg vægten fra det ene ben til det andet og lagde armene over kors. ”Zayn, du er en af mine tre hovedmistænkte. Hvis ikke du har tid til at snakke nu, er jeg nødt til at arrestere dig og trække dig med hen på stationen. Og det vil jeg helst undgå.”

Zayn spærrede øjnene op med det samme. ”Hvad?!” udbrød han og slog armene ud til hver sin side. Ud af øjenkrogen bemærkede jeg, hvordan Kendra tabte underkæben i forbavselse. ”Hvorfor mistænker du mig? Jeg har ikke gjort noget!”

”Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan du dog kan tro, at Zayn har foretaget så grusom en handling,” bød Kendra ind. Vreden blussede så småt frem i hovedet på hende, selvom hun formåede at holde sit tonefald rent. ”Han er uskyldig. Det ved jeg. Ellers havde han stået til ansvar for det.”

”Jeg forstår bare ikke, hvorfor du bliver ved med at tro, at jeg er indblandet i mordet på Olivia!” Irriteret rystede Zayn på hovedet og kørte sin ene hånd ned over ansigtet.

Jeg havde mine grunde. Udover ham mistænkte jeg stærkt både Louis og Harry, der begge virkede til at have haft et lidt stramt forhold til Olivia på mange fronter.

”Kan vi snakke sammen?” gentog jeg mit første spørgsmål. Tavs kastede jeg et blik hen mod Kendra, inden jeg adskilte læberne på ny og bragte en lille tilføjelse til overfladen. ”Alene?”

Sukkende nikkede han som svar. Kendra forstod straks, hvad det indebar, og hun krammede for en stund sig selv med en oprigtig trist mine. Først da Zayn med ord pænt bad hende om at gå ud, rejste hun sig langsomt op fra sengen og forlod os bag en lukket dør.

Den kradsende lyd snoede sig ind ad øregangen på mig, da Zayn med sine korte negle kløede sig på kinden. Små skægstubbe tittede frem og gav ham et ældre udtryk i ansigtet. Roligt begav han sig hen til en høj skammel nær et skrivebord, hvor der spredte sig skolebøger og papirer i forskellige størrelser. ”Hvad mangler du at spørge om, som du ikke fik svar på sidst?” sprang han selv ud i afhøringen. Jeg smilede svagt for mig selv.

”Jeg vil blandt andet gerne vide, hvorfor du ikke fortalte mig, at du var forelsket i Olivia?”

Måbende stirrede han på mig i nogle lange sekunder. På trods af at hans mund bevægede sig, forblev han mundlam. Tydeligvis vidste han ikke helt, hvad han skulle sige. Forståeligt nok. Han regnede nok ikke med at få sådan en anklage smidt i hovedet uden varsel. Med et frustreret udbrud hoppede han ned fra skamlen og førte hånden gennem det sorte hår, der sad lige så perfekt som tidligere på dagen. Alle værelsets fire vægge var enten dekoreret med graffiti eller indrettet med store malerier hængende derpå. Rundt omkring stod der lærreder overalt, halvfærdige såvel som færdige. Det var ikke svært at regne ud, at han interesserede sig for kunst.

Uden så meget som at indvie mig i noget, spadserede han hen til sit sorte musikanlæg og tændte det. Inspirerende musik bragede ud af højtalerne, og han skruede ned for den i en fart, så det ikke blev til andet end lav baggrundsmusik. Derefter greb han fat om en blå spraydåse, satte sig foran et af de større lærreder, der så ud til stadig at mangle en del, og færdiggjorde nogle detaljer. Koncentreret lænede han sig tilbage og betragtede sit værk på ti centimeters længere afstand.

”Hvad laver du?” besluttede jeg at forhøre mig om. Forvirret rynkede jeg brynene og mærkede en dyb fure danne sig mellem dem. Hans reaktion kom en del bag på mig.

Roligt fugtede Zayn sine læber og sprayede en sidste gang mod lærredet, før han stillede dåsen fra sig på gulvet. ”Jeg slapper bedst af, når jeg maler,” forklarede han og lod sit blik støde ind i mit på vejen hen mod sit vindue. Nemt fik han det åbnet, så aftenbrisen kildede mig køligt i hele ansigtet.

Jeg nærmede mig hans side, hvilket han udmærket godt var klar over grundet lyden af mine støvlers såler. Idet jeg nåede hen til vinduet, tryllede han en cigaret frem fra sin lomme og satte den fast i mundvigen. Efter to klik på en grøn lighter greb ilden fat, og han tændte den. Gløderne lyste magisk i kontrast til mørket, han næsten længselsfuldt kiggede ud i.

”Passer det, at du var forelsket i Olivia?” spurgte jeg ham, næsten hviskende. Ikke fordi jeg frygtede at trænge mig på, men fordi jeg frygtede at ødelægge den fascinerende og afslappende atmosfære omkring mig.  

Svaret lød ganske enkelt.

”Ja.”

”Hvor lange har du været det?”

Han fnøs med et svagt smil omkransende læberne. Det forsvandt dog i samme øjeblik, han tog et sug af cigaretten. ”Det har jeg nok været lige siden nogle af de første dage. Jeg indså det bare ikke, før hun var sammen med Harry, og jeg selv var fundet sammen med Kendra. Jeg ville sikkert bare ikke indrømme det for mig selv. Desuden havde vi det godt som venner, når vi arbejdede sammen om projekter – selvom hendes familie ikke ligefrem brød sig om mig,” mumlede han og førte endnu en gang smøgen op til munden. Lige så stille faldt hans arm ned på vindueskarmen, og han pustede øvet røgen ud af vinduet. Smilet bredte sig igen på læberne af ham. ”Hun hadede, at jeg røg,” fortalte han med et ryst på hovedet. ”Derfor stoppede jeg faktisk også. For hendes skyld.”

Overrasket lagde jeg hovedet på skrå, mens jeg betragtede hans øjne danne sig en våd hinde. ”Hvorfor startede du så igen?”

Han tog en dyb indånding og skoddede cigaretten på vindueskarmen. Så snart han opdagede, hvad han lavede, skyndte han sig dog at børste det ud af vinduet, så det røg ned på stenene ude foran huset ved den parkerede bil. Som om han ikke havde været helt til stede, begravede han for en stund ansigtet i hænderne og snøftede kort. ”Der skete noget, der var lidt af en mundfuld for mig, går jeg ud fra.”

Forstående nikkede jeg og lagde armene over kors. ”Det samme, der skyldes, at du er sammen med Kendra, selvom du i princippet er forelsket i Olivia?” gættede jeg og hævede spørgende øjenbrynene. ”Hvad?”

Tænksomt trommede han lidt med sin ene hånd på vindueskarmen, inden han smed bomben fra sig. ”Hun er gravid.”

Forbavset åbnede jeg munden for kun at lukke den igen. Stilheden overrumplede os og herskede over værelset i alt for lang tid. Til sidst formåede jeg dog at rømme mig og komme med det altid stillede spørgsmål, hvad angik graviditet; hvor langt hun var henne.

Skævt smilede Zayn og åndede den friske luft indenbords. ”Tre måneder, tror jeg. Måske en uge til eller fra.”

Mistroisk måtte jeg atter hæve øjenbrynene. ”Tre måneder?” repeterede jeg ham i form af et spørgsmål. Forvirret vendte han hele kroppen mod mig og gav mig dermed sin fulde opmærksomhed. ”Hun ligner ikke en, der er tre måneder henne.”

”Hvad mener du med det?” røg det ud af ham, mens han lignede et kæmpestort spørgsmålstegn.

”Hun er jo tynd som et siv,” fortsatte jeg. ”Det giver ingen mening.”

”Jamen..”

”Zayn,” afbrød jeg ham og lod støttende min hånd lægge sig på hans ene arm. ”Jeg er ked af at sige det, men jeg er ret sikker på, at du ikke skal være far til Kendras barn.”

Blikket i hans øjne ændrede sig drastisk fra at være fortvivlet til at være mere eller mindre desperat. ”Men hvem skal så?”

”Ingen,” svarede jeg uden at løsne øjenkontakten, vi endelig havde. ”Hun kan umuligt være gravid og se ud, som hun gør. Jeg er en kvinde. Jeg har haft kollegaer, der har været på barsel og har set dem gennem deres graviditet. Man ser ikke ud som Kendra, når man er tre måneder henne.” Længe kiggede jeg undersøgende på ham, hvorimod han ikke rykkede det mindste på sig – som om han forventede at høre mere. ”Hun har løjet for dig, Zayn.”

I det øjeblik jeg slap de sidste ord fri, glippede han med øjnene. Rystende på hovedet drejede han rundt om sig selv og kom med et falsk – og yderst kort – grin. ”Det kan ikke passe,” talte han højt for sig selv, mens han gentog samme handling op til flere gange. ”Det er umuligt! Hvorfor skulle hun dog gøre det? Det giver jo ingen mening.”

Jeg tøvede kort, men satte derefter kurs mod døren. Roligt åbnede jeg den, så Kendras skikkelse kom til syne. Tålmodigt stod hun på den anden side af gangen og tastede løs på sin mobil. Efter noget tids overvejelse valgte Zayn at følge mit eksempel og betragtede på afstand sin kæreste.

”Har hun taget på de sidste tre måneder?” spurgte jeg lavmælt og så op på Zayn, der forarget stirrede mig tilbage i øjnene.

”Nok er jeg måske sort, men det betyder altså ikke, at jeg går og fornærmer piger ved at spørge ind til deres vægt! Tværtimod!”

Irriteret over, at han igen bragte emnet om forskellen på hudfarver op, rullede jeg med øjnene. Jeg kaldte professionelt Kendra hen til os uden at lade noget af det, vi havde snakket om, kunne spores i min stemme.

Smilende puttede hun mobilen i baglommen og gik hen til os. ”Er I færdige?”

Jeg ignorerede blot hendes spørgsmål, mens Zayn tavs blev stående i døråbningen. ”Jeg har brug for at vide, hvilken læge du går til.”

”Undskyld mig?” Kendra blinkede med sine halvlange øjenvipper, mens hun kiggede skiftevis på Zayn og jeg.

”Ja,” sagde jeg, ”hvilken læge du går til med barnet. Jeg hører jo, at I inden for det næste halve år bliver forældre. Tillykke med det.” Jeg klistrede hurtigt et falsk smil op som facade, hvilket resulterede i, at Kendra mopset lagde armene over kors, mens hun søgte efter de rette ord.

”Det kommer da ikke dig ved,” vrissede hun med en fremtræden af nervøsitet i både stemme og kropssprog.

”Jo, det gør det faktisk,” provokerede jeg hende og satte den ene hånd i hoften. ”Jeg har nemlig et vigtigt spørgsmål til enten ham eller hende.”

Jeg bemærkede, hvordan hendes læber begyndte at bæve og modet fra hende lige så stille gled ud i sandet. En mørk farve blandede sig med hendes ellers så nydelige mørkegrønne øjne.

Og så stak hun ellers af.

Hastigt fik jeg gang i benene og satte efter hende. Elegant trippede hun i et hurtigt tempo ned ad trappetrinene, men før hun nåede halvvejs, strakte jeg armen ud og greb fat om hendes håndled. Hårdt kæmpede hun imod og kastede sig selv et par trin længere ned, men jeg nægtede at give slip. Håret fløj vildt om hendes ansigt, mens tårerne trillede ned og afslørede det tynde lag af naturlig makeup, hun så fint havde lagt engang i morges. Endnu sad pistolen i bæltet om mine hofter, og jeg havde stadig ingen tendenser om at trække den op. Hendes sølle forsøg på at flygte var ikke det værd.

Klagende peb hun over, at grebet om sit håndled gjorde ondt, men jeg slap ikke taget. I stedet vred jeg armen om på ryggen af hende, så det var hende helt og aldeles umuligt at slippe væk. Samtidig sørgede jeg dog for ikke at skade hende.

Jeg trak hende med op på overetagen, hvor Zayn med store øjne studerede os fra top til tå. Han havde muligvis overværet den lille scene.

”Slip mig!” skreg Kendra hysterisk, men jeg adlød ikke hendes ordre, før jeg havde ført hende ind på Zayns værelse. Forskrækket over, at jeg pludselig gav slip, kastede hun sig ned i sengen. Betrækket blev på få sekunder malet med våd makeup.

”Kendra.” Hulkende dækkede hun sit ansigt til med Zayns dyne, da han nævnte hendes navn præcist og tydeligt. Kun svagt rystede hans stemme. ”Kendra,” gentog han sig selv i et mere bestemt tonefald.

Denne gang løftede hun blikket og lod det møde hans.

Zayn sank en klump, idet den første tåre satte sig fast i øjenkrogen på ham. ”Passer det?” hviskede han hæst og trådte et skridt nærmere sengen, hvor Kendra forsigtigt rettede lidt på sine brillers måde at sidde på. ”Passer det, at du ikke er gravid?” Før hun overhovedet havde chancen for at åbne munden, råbte han pludselig ad hende. ”Passer det?!”

”Ja!” hulkede hun, så tårerne strømmede ned over kinderne bag brilleglassene. ”Ja, det gør! Det passer! Jeg er ikke gravid!”

”Hvorfor fanden bildte du mig så ind, at du var det?!” Stemmerne var hævet, og jeg fornemmede, at tonen ville fortsætte deroppe resten af samtalen. ”Hvorfor fanden løj du for mig? Hvad fuck er der galt med dig?!”

”Jeg elsker dig, Zayn,” peb hun ulykkeligt og sparkede dynen væk fra sig, så hun kom op at stå. Prøvende rakte hun ud for at ae ham på kinden, men han vendte blot ansigtet bort. Det forårsagede kun, at hun græd endnu mere. ”Jeg elsker dig så højt.. og jeg vidste.. jeg vidste, at du elskede Olivia mere, end du elskede mig. Jeg var bange. Jeg løj kun, fordi jeg elsker dig. Forstår du da ikke det?”

Fra sidelinjen hørte jeg Zayn trække vejret hurtigere og hurtigere. Vreden og fortvivlelsen blandede sig godt og grundigt sammen i øjnene på ham, og jeg frygtede, at han ville slå til drastiske midler mod Kendra. Skete det, måtte jeg træde ind. Hvis ikke.. lod jeg dem klare det selv.

”Jeg forstår intet,” hviskede Zayn med et dystert blik. Han tog et skridt frem, væk fra Kendra, men hun greb fat om hans arm med begge sine hænder og tvang ham til at kigge på hende.

”Zayn, du skal høre på mig.. j-jeg gjorde det kun af kærlighed. Jeg vidste, at du ikke ville forlade mig, hvis jeg var gravid. Det røg bare ud af mig, efter jeg så dig snakke med Olivia oppe på skolen. Er du klar over, hvor hårdt det har været for mig at se dig sende hende kærlige blikke? Jeg har været så tålmodig, jeg kunne ikke lade dig forlade mig til fordel for at prøve på at score hende. Jeg kunne ikke.. jeg elsker dig alt for højt,” blev Kendra stædigt ved. Tårerne væltede frem fra de røde øjne. ”Jeg ved, det var forkert af mig, men..”

”Hvor længe troede du, at du kunne blive ved med at holde løgnen i live?” bed han hende af. Igen havde han vendt hovedet væk.

Langsomt slap hun hans arm, mens hun blinkede de kommende tårer væk, så godt hun kunne. Det hjalp ikke spor.

”Jeg havde tænkt mig at fortælle dig, jeg havde mistet barnet,” mumlede hun med blikket hvilende skamfuldt mod jorden. ”Min plan var at.. at sige, jeg skulle til lægen og komme med nyheden senere på dagen. Snart.”

”Du er jo helt utrolig,” fnøs Zayn, men Kendra opgav ikke at forsvare sig selv.

”Jeg gjorde det ikke kun for mig,” råbte hun grædefærdigt, ”jeg gjorde det for os! Vi hører sammen, Zayn. Jeg elsker dig så højt, og jeg ved, at du også vil lære at elske mig lige så højt, som du elskede Olivia. Jeg skulle bare.. have dig lidt for mig selv. Jeg kunne ikke klare at se på hende, fordi jeg frygtede, hun en dag overtog min plads. Det var også derfor, jeg smed hende ud af elevrådet,” afslørede hun, mens hun forvildet svang armene omkring sig. ”Jeg kunne ikke klare at have hende så tæt på mig, når jeg vidste, at min kæreste ville forlade mig til fordel for hende.”

”Smed du Olivia ud af elevrådet?!” Zayn, hvis øjne blev mørkere og mørkere, hævede atter stemmen.

Straks rystede Kendra på hovedet og så med bedende øjne på ham. ”Nej, nej.. jeg smed hende ikke ud! Jeg hjalp hende bare med.. du ved, at droppe det. Hun snakkede om at stoppe, fordi hun ville lade andre træde til, og jeg bakkede hende bare op om idéen.”

Kendras stemme knækkede, idet hun forsøgte at rede sig ud af det kaos, hun var havnet i. Desværre havde Zayn i øjeblikket intet til overs for hende.

”Gå,” beordrede han hende. Alvoren i tonefaldet skræmte selv mig, og jeg forestillede mig, hvor hårdt det ramte Kendra. ”Vær sød at gå.”

Uden at beklage sig forlod hun værelset med våde kinder. Opgivende satte Zayn sig på skamlen med albuerne hvilende på skrivebordet. Ansigtet begravede han i hænderne, og jeg undlod at kommentere noget, idet jeg så hans skuldre ryste i lampens svage skær.

Overvældet af det komplicerede scenarie, der netop udspillede sig mellem to elskende for øjnene af mig, besluttede jeg mig for at gå hjem. Hvad, der var sket, virkede helt surrealistisk.

Jeg sagde farvel til fru Malik, der undrende spurgte ind til den grædende Kendra. I stedet for at forklare hende episoden, ønskede jeg hende blot en god aften. Derefter lukkede jeg forsigtigt hoveddøren bag mig.

Som jeg vandrede ned ad den mørklagte gade mod min bil, faldt jeg i ét med natten og dets mange mysterier. 


EEK, EEK, EEK! 
Var det lige lidt af et dramatisk kapitel eller hvad? Jeg selv havde så mange følelser, da jeg skrev det, så jeg håber, at det er blevet formuleret forståeligt, ahah

Hvem tror I, der optræder i næste kapitel? Og hvad tænker I, der vil ske?

Der er nu syv kapitler tilbage, og jeg glæder mig til at dele dem med jer! 

Jeg elsker jer super højt, og I skal have tak for jeres tålmodighed <3

x Emmy

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...