Mellem midnat og morgen

Dette er en FSA prøve som jeg skrev i dansk. Jeg er utrolig glad for den, og fik 12. :) --- Dog skal det lige nævnes at opgaven spørger en om at skrive en reportage, men at det jeg har skrevet er en novelle!

0Likes
0Kommentarer
949Visninger

1. Oneshot...

     Lygtepælens gule lys flimrer. Jeg kigger op, himlen er en støvet orange pågrund af lyset fra byen. Mine åndedræt blive til damp når jeg ånder ud og jeg skutter mig i vinterjakken. Jeg kan ikke se en eneste stjerne, dog falder mit blik på en lille møl der svæver i lyset under pæren. Jeg har stået her i næsten en halv time, jeg venter på bussen, men ifølge mit ur skulle den være her for 13 minutter siden. 
     Jeg kigger ned på fortovet, et gammelt stykke tyggegummi har klæbet sig fast i betonen. Jeg skubber til det med min støvle, men det er hårdt som sten. Jeg begynder at overveje om jeg skal begynde at gå hjem da det kommer til at tage timer, men hvad nu hvis bussen pludselig dukkede op? 
     Endnu en halv time går, et par biler brøler frem og tilbage, ellers er der stille. Lygtepælen summer om kap med neon skiltet på den asiatiske forretning overfor. Jeg bliver hvor jeg er, nu er der to møl der summer rundt i lysets skær. Jeg kigger på mit ur og overvejer om jeg virkelig skal til at gå hjem. 
     Pludselig fanger noget min opmærksomhed, en kvinde dukker op på den anden side af gaden. Hun slentrer mere end går, som om hun bare går fordi hun kan, ikke fordi hun har noget bestemt mål. Selv her fra kan jeg se hendes tykke lag make-up og kortere end lårkorte kjole. Sorte støvler i imiteret læder og tårnhøje hæle klæber sig til hendes ben så de knirker lidt når hun bevæger sig. Jeg kigger ned på mine egne støvler. Praktiske vinterstøvler med gummisåle og pelsfor, meget langt fra hendes læderstøvler. 
Hun kigger op fra fortovet og ser på mig, kigger mig op og ned, men mister hurtigt interessen. Jeg ligner trods alt ikke ligefrem hendes sædvanlige kunder. Jeg når dog lige at se hende i øjnene før hun kigger ned igen, de er omringet af tykke sorte streger og lange øjenvipper, men hendes blik er udmattet og desperat. Det blik døende mennesker har. 
     Hendes røde trutmund åbner sig som om hun skal til at sige noget, men beslutter sig at lade være og fortsætter sin slentren. Pludselig ruller en gul fiat hen ad gaden. Motoren gasser op og hun vender sig om, fiaten kører rundt om hjørnet og holder stille. Hele hendes holdning ændre sig, hun smider frakken trods kulden og pludselig kan jeg se at kjolen har udsnit på begge sider så man kan se hendes mave. Hun svinger håret over skulderen, begynder at svinge med armene og sætter halebenet i bevægelse. Jeg kan høre nogen pifte fra bilen og vinduet bliver rullet ned.  Hun læner sig fremad og læner albuerne på bilens dør. 
     Der står hun i ikke mere end 20 sekunder hvorefter hun åbner døren og hopper ind i bilen. Hvordan mon hun endte sådan? Var det et valg hun traf for længe siden, noget forudbestemt, eller var det ren nødvendighed at hun endte sådan her?
     Der er snart gået ti minutter og jeg vælger at begynde at gå hjem. Mine ben er stive efter at stå stille så længe, jeg stikker hænderne i lommen og trækker skuldrene op om ørene mens mine fodtrin runger gennem de lydløse gader. En enkel taxi ruller forbi mig men ellers er her tomt. Det er næsten som om jeg er alene i verden. Klokken er snart fire. Mine fødder fryser så jeg begynder at gå hurtigere og tilsidst runger mine skridt gennem den uendelige labyrint af tomme gader. 
     Jeg går i mine egne tanker og når kun lige at stoppe før jeg falder over en kæmpe bunke skrald der ligger i vejen. Nej, en bunke gammelt tøj. Eller er det plastikposer? Pludselig opdager hvad det er. Jeg kan kun se halvdelen af hans ansigt, som er grumset og dækket af skæg. Resten er dækket af en mølædt strikhue og et beskidt halstørklæde. Han ligger svøbt i et børnetæppe med et falmet billede af superman der flyver over byen. Hans hoved hviler på det der ligner en tom kølertaske. En plastikbøtte ligger åben ved hans side med et gnavet kyllingeben i. 
     Jeg famler i lommen og finder min pung frem. Jeg står lidt og overvejer om han er det værd. Men jeg ender alligevel med at lægge et par 100 kr sedler ved siden af kyllingebenet. Han har nok mere brug for dem end jeg har. 
     Jeg fortsætter med at gå, himlen er begyndt at lysne i horisonten. Mens jeg går bliver den først rød, så lyserød og til sidst orange. Når jeg tilsidst kigger ud fra mit lejligheds vindue er himlen blågrå og en ny dag begynder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...