Hellig Krig - en novelle af Zarah F.

Alt ændres for Kylie, da hun kommer på Sir Henry Barnet, en sommerlejr for unge med "særlige evner". Hvordan vil hun tackle det, når hendes kræfter udvikler sig til noget hun ikke kan klare selv? Og er hun virkelig, som folk siger det, menneskehedens eneste chance for overlevelse?

-Tag godt imod den!

11Likes
6Kommentarer
413Visninger

2. Ferie

Kylie’s synsvinkel

Jeg vågnede op fredag morgen og følte mig fuldstændig vågen. Lige så snart mine øjenlåg åbnes første gang, rev jeg dynen af og sprang op af sengen. Det var i dag. Jeg havde set frem til denne dag alt for længe. Jeg klemte øjnene i, da jeg lige havde revet gardinerne fra, og havde glemt hvor meget lys der kom fra denne vinkel af huset. Jeg følte mig frem, til jeg fandt ud af værelset og gik ind i værelset ved siden af, min plejelillesøsters værelse. Michela hed hun. Det var altid mig der vækkede hende, da vi skulle op samtidig, og vi havde værelse ved siden af hinanden, så jeg kunne lige så godt gøre det. Hun lå og småsnorkede med hendes ansigt begravet i den ene hånd, mens den anden arm lå helt fordrejet. Det skulle heller ikke undre mig, hvis hendes hånd var fulde af savl. Hun sov virkelig grimt!
››Vågn op prinsesse, kan du huske hvad det var vi skulle i dag?‹‹
››Vi skal på ferie! Vi skal på ferie vi skal på ferie VI SKAL PÅ FERIE!‹‹ Hun samlede sin lyserøde dyne til en kugle og kastede den med alle kræfter ned i fodenden. Det lykkes ikke så godt for hende, da hun kun fik kastet den ned til fødderne. Et fnis slap ud mellem mine læber, inden jeg gik hen og tog noget tøj ud af hendes tøjskab. Det var altid mig der sammensatte hendes tøj, da hun åbenbart synes det blev pænest hvis det var mig der bestemte hvad hun skulle have på. Jeg fandt et par hvide gamacher med en cowboynederdel, en lyserød top og gik hen til hendes lyserøde sminkebord, fandt et lyserødt armbånd og smed det i bunken.

››Jeg går op i køkkenet, okay? Bare kald hvis du får brug for hjælp til noget prinsesse.‹‹


Jeg fandt en dyb tallerken/skål, ved ikke hvad man kalder det, åbnede for en ny pose cocopops, fyldte skålen halvt op og hældte lidt lyserøde sukkerperler i. Prinsessemorgenmad til min egen prinsesse. (Michela, hvis I skulle være i tvivl.) Det var som regel mig, der sørgede for hende, selvom det ikke engang var min rigtige søster. Intet her var noget som helst rigtigt. Min mor blev gravid med mig i en brandert, og hun kendte ikke faren. Jeg var bare en smutter, som man siger. Jeg boede så hos min mor, som ikke var så heldig med de mænd hun slæbte med hjem. Jeg blev misbrugt af den ene efter den anden, indtil jeg så i en alder af 10 år blev tvangsfjernet. Jeg har boet hos 5 forskellige plejefamilier, indtil denne familie tog mig til sig. Hvis de ikke havde fundet mig, ville jeg ingen anelse have om, hvor jeg var nu, og om jeg overhovedet havde været her i en alder af 17. Derfor er jeg min ”familie” evigt taknemlig, og så er det jo kun en bonus, at jeg har fået en lille prinsesse.

 

***

 

››Er du klar prinsesse?‹‹ Man kunne ligefrem se julelys i hendes øjne, så meget glædede hun sig. Men inderst inde, glædede jeg mig mindst lige så meget som hende. Jeg havde aldrig været ude at flyve, og her sad vi så. På ved til Kreta! Hvem havde lige troet det? Jeg havde i hvert fald ikke. Michela gyngede frem og tilbage i sædet, og strakte nysgerrigt sin hals for at kigge ud af vinduet. Ella, min plejemor, sad klar med en masse jordbærtyggegummi så Michela ikke skulle få propper i ørene når vi lettede. Hun have endda fået sin egen lyserøde tegnebog til at få tiden til at gå med. Hun var virkelig forkælet, men jeg klagede ikke. Jeg nød at forkæle hende, og hun nød at blive forkælet. Men hun var heller ikke sådan en snotunge man tit ser rundt omkring, som skriger op hvis der er noget de ikke får lov til. Hvis der er noget der sætter mit pis i kog, så er det små utaknemmelige forkælede rollinger, som skriger op over den mindste ting. Men sådan var Michela heldigvis slet ikke, tværtimod. Hun nød at hjælpe til i huset, og selvom hun kun var 6 år, vaskede hun selv sine vinduer og vaskede selv sit gulv. Så man kunne godt sige hun gav igen med at hjælpe til og bare være velopdragen, og så bare være pisse dejlig.

 

***

 

Nicklaus’ synsvinkel

Det rasler i de tunge kæder. Lige meget hvor stille jeg prøver at stå, ryster og kramper mine ben af udmattelse. Cellen jeg befinder mig i, er blevet muret til, og det eneste lys der kan komme ind er igennem en lille sprække fra en lille lem i muren.
Hvor jeg er og hvornår jeg var kommet hertil, har jeg ingen anelse om. Jeg må have haft bind for øjnene da jeg blev transporteret hertil, for jeg husker ingen omgivelser uden for cellen, og jeg måtte have været for svag til at have opdaget hvad der skete, mens muren blev bygget.
Jeg ved kun, at jeg ikke er blevet sat i en tilmuret celle, lænket fast uden mad og vand, fordi jeg skal til te hos dronningen. De har muret mig til, forladt mig og regner med jeg dør efterhånden af væskemangel. Men de skulle bare vide. Jeg har slet ikke brug for den slags. Jeg er ikke som de andre. Jeg er usædvanlig.
 

***

Jeg havde magt. Jeg var pragtfuld. Indtil en dag, hvor de tog det hele fra mig. Jeg stryger en finger over det ene skulderblad, og kan mærke en hulning ind. Hvor jeg savner det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...