Lovelife

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2014
  • Opdateret: 23 maj 2014
  • Status: Igang
Mit navn er Louis Tomlinson.
Jeg er 21 år gammel.
Også er jeg verdenskendt popstjerne, i boy bandet One Direction.
Jeg elsker mit liv. Jeg elsker drengene. Jeg elsker mine fans. Men jeg elsker ikke Eleanor mere, fordi jeg har mødt en ny helt fantastisk pige ved navn Alison.

Hvis du godt kan lig at læse om når drengene er på tour, og om Louis og hans kærligheds liv, så er den her historie altså lige noget for dig :-D <3

10Likes
4Kommentarer
555Visninger
AA

3. So sorry

 

So sorry

Hold nu op man... Drengene har været her i snart 2 timer, og jeg aner ikke hvad de har snakket om!

Jeg har bare siddet her på min flade røv, og tænkt på hvad jeg dog skal gøre.

Og alligevel, selvom at jeg har brugt 2 timer, så er jeg stadig ikke på nogen måde kommet videre i mine tanker.

Det eneste jeg er kommet frem til er at jeg er verdens største idiot.

FUCK DIG LOUIS TOMLINSON, FUCK DIG!!!

Just say it..

Jeg har seriøst aldrig været så forvirret før, jeg har ikke engang formodet at svare på Alisons besked. 

Mine tanker blev afbrudt af Eleanors hånd, som hun havde lagde på mit inderlår. Et lille sus af dårlig samvittighed fløj igennem kroppen på mig. 

Jeg kiggede op på hende, hun sendte mig bare et blidt smil, og pegede med hovedet hen mod køkkenet, også rejste hun sig. 

Jeg fulgte efter, da jeg viste det var det hun ville have mig til.

Åhh nej. 

"Louis, du har simpelthen været så fraværende hele aften. Nej ikke kunne hele aftenen, du har været fraværende i flere uger nu" hun kiggede bedenede og en smule medlidende på mig. 

"Hvad fanden sker der med dig?" 

"Hvad vil du have jeg skal gøre?". Hun kom hel tæt på mig og lagde armene om mig. Hun kiggede mig dybt i øjnene. 

Jeg må indrømme hun har nogle rigtig smukke øjne!

Tårenene begyndte at presse sig på i mine øjne. 

Jeg over vejedede virkelig bare at fortælle det hele. Fortælle om Alison, fortælle om mine føelser for hende. Men jeg kunne bare ikke. Og spørg mig ikke hvorfor! 

"Host host" set var Zayn der stod i døren. Han kiggede underligt på os, med et provokerende smil, som lige så stille forsvandt da Eleanor vendte sig om, og han kunne se at hun havde tårer ned af kinderne. 

"I er vist lige midt i noget" sagde han, og man kunne hører på hans stemme at han lød ret så bekymret. Også pegede han hen på den stue hvor de andre sad, og gik så der ind. 

Eleanor vendte sig om mod mig. 

"Jeg elsker dig" hviskede hun så. 

En sætning, 3 ord, en betydning. FUCK. 

Endnu et sus af dårlig samvittighed fløj igennem hele min krop. 

Det var nu eller aldrig. Jeg kunne vælge at sige sanheden, eller jeg kunne leve med løjnen. Også fløj ordene bare ud af min mund, som om nogle havde trykket på en knap, som man ikke kunne stoppe igen. 

"Du er så sød Eleanor, og smuk, og dejlig. Men hør her, jeg ved virkelig ikke hvad der sker med mig. Jeg ved ikke om jeg elsker dig mere. Jeg ved ikke hvad der sker for mig, jeg ved ikke hvad fanden du har gjort, nej, du har ikke gjort noget. Det har du ikke. Og du er virkelig en af de sødeste piger jeg kender.... Men jeg elsker dig.... ikke mere" 

Eleanor blev helt rød i hovedet og tårerne løb ned af hendes kinder. 

"Undskyld" hviskede jeg, med en stemme fuld af gråd og dårlig samvittighed. 

For jeg fik virkelig dårlig samvittighed. Jeg fik helt ondt i maven, og mit hoved begyndte at dunke  helt vildt. 

Det var nok det der fik mig til at lægge min hånd på hendes kind, hvilket jeg bare ALDRIG skulle have gjort! 

"SLIP MIG, LOUIS. DU ER EN IDIOT" råbte hun, af hendes lungers fulde kraft. 

Hvorefter hun så tog min hånd væk fra hendes kind, og kastede nærmest med den, så det gjorde helt ondt, også løb hun ud af døren, som hun smækkede i efter sig. 

WOW jeg tror aldrig jeg har set hende sådan før. 

De andre kom ud til mig, eller drengene kom ud til mig, for Perrie var løbet efter Eleanor, og Sophia var taget hjem for lang tid siden... 

Drengene kiggede på mig med store øjne. 

"Den havde jeg ikke set kommer, bro" lød Harrys hæse stemme. 

Tårerme fløj ned af mine kinder. 

For selvom jeg på en måde også havde en god fornemmelse i maven, så er det aldrig rart at sårer et andet menneske, og slet ikke en som man faktisk holder af! 

Niall kom hen til mig og krammede mig. "Det var det rigtige at gøre, Louis. Husk det". Han blev ved med at holde mig i sit dejlige kram. 

Indtil jeg sagde til dem at de gerne måtte gå, fordi jeg gerne ville være alene. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...