Lovelife

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2014
  • Opdateret: 23 maj 2014
  • Status: Igang
Mit navn er Louis Tomlinson.
Jeg er 21 år gammel.
Også er jeg verdenskendt popstjerne, i boy bandet One Direction.
Jeg elsker mit liv. Jeg elsker drengene. Jeg elsker mine fans. Men jeg elsker ikke Eleanor mere, fordi jeg har mødt en ny helt fantastisk pige ved navn Alison.

Hvis du godt kan lig at læse om når drengene er på tour, og om Louis og hans kærligheds liv, så er den her historie altså lige noget for dig :-D <3

10Likes
4Kommentarer
581Visninger
AA

14. Crazy for you

 

Hej med jer. 

Jeg vil bare lige sige tak for de 12 favoritter, eller hvad det nu hedder, det betyder altså ret meget for mig, selvom jeg godt ved at 12 ikke er SÅ meget igen :-)

Jeg vil også lige spørge jer om i ikk kunne tænke jer at skrive hvad i syntes i kommentaren, både det gode og det knap så gode... 

Og når nu i er igang så smid lige et like :-D 

Jeg skal også lige finde ud af om jeg skal lave en 2´er lige om snart, eller om jeg bare skal fortsætte den her? Hvad syntes i ?

Knuz fra Viccer <3 

Crazy for you

"Hey Naill, lad venligst vær med at spise ALLE popkornene" kom det grinende fra Alison. 

Han sendte hende et trist smil, men med glade øjne, som hun bare grinede af. Derefter gav han hende popkornene. 

Vi sad alle sammen i bussen, drengene og jeg, også Perrie, Danni, og selvfølgelig Alison. 

For ca. en halv time siden satte Zayn en film på, men jeg har slet ikke fuldt med i den, da jeg har set nettop den film 1000 gange. 

Istedet har jeg bare siddet og betragtet Alison. 

Det føltes helt mærkeligt, at hun sidder er med os, istedet for Eleanor. Men det er nu også en rar følelse. 

Det er som om de altid har kendt hinanden, både drengene og Alison, men også Alison og de andre piger. De snakker rigtig godt sammen, og griner med hinanden. 

Lige nu sidder Alison op af mig, med de popkorn som Naill og hende sloges om lige før. Hun sidder lænet op af mig, og snakker med Perrie. 

Jeg har ikke rigtigt fuldt med i deres samtale, men den må være sjov for de griner ret meget. 

"Alison, nu giver du MIG de popkorn" råbte han til hende. 

Hun fnisede bare af ham, og spiste provokerende de sidste foran næsen af ham. 

Vi grinte alle sammen af hans triste øjne. 

"Jeg går ud og laver nogle flere, men JEG sidder med dem" sagde hun så, og kiggede på Naill, som bare sendte hende et surt smil. 

"Jeg går med" mumlede jeg, og sammen rejste vi os op. 

Da vi kom ud i køkkenet, og Alison havde sat nogle popkorn kærner ind i mikro ovnen, gik det op for mig at vi slet ikke har været alene endnu, mens hun har været her. 

Jeg sendte hende et sødt smil, og hun smilede sexet tilbage, hvorefter hun gik ind i mine åbne arme. 

"Jeg har godt nok savnet dig meget på de her få dage" hviskede hun. 

Hun lagde hovedet ind mod mit bryst og sukkede. 

"Louis, jeg er så ked af, hvis alt det her betyder noget dårligt for dig og drengene" mumlede hun trist. 

Jeg bøjede mig helt ned til hendes øre og hviskede: "Det eneste det betyder er at jeg er lykkelig". 

Hun kiggede op på mig, med røde øjne. 

"Du må ikke græde, okay? Vi skal nok klare det her, min pige. Vi klare det, sammen" sagde jeg til  hende, lige inden vores læber mødtes i et dejligt varmt kys. 

Hun blev ved med at kysse mig, og svang sine arme op rundt om min nakke. Jeg åbnede kort øjnene og kunne se at tårerne væltede ned af hendes kinder. 

"hmmm" der var ind der rømmede sig, hende ved indgangen, her ud til køkkenet. 

Alison lagde hovedet mod mit, mens hun stadig hold armene stramt rundt om mig, og kiggede hen mor personen. 

Det var Zayn. 

Han smilede venligt til os, indtil han så Alisons tårerfuldte ansigt, der falmede hans smil langsomt. 

Han sendte mig et mistroisk blik. Men jeg trak bare på skuldrene. 

"Naill bad mig hente popkornene" sagde han kort, og gik over og tog de færdige popkorn ud af mikroovnen, hvorefter han skyndte sig ind til de andre. 

Alison smilede kort og trist til mig. 

"Skal vi gå ind og snakke i sengen?" spurgte jeg hende forsigtigt. 

Hun nikkede stille, kyssede mig på kinden og gik ind og gik hen mod det rum hvor sengene står. 

"Jeg kommer lige om lidt" sagde jeg stille. 

Jeg syntes ikke rigtigt jeg kunne være bekendt at gå i seng uden lige at sige det til de andre, så jeg gik ind i stuen til dem. 

Alle blikende rettede sig mod mig, og noget sagde mig at de havde snakket om Alison og jeg. 

"Vi går i seng nu" sagde jeg til dem. 

Jeg kiggede hen på Danni som sad på skødet af Liam. 

"Er du okay?" spurgte hun sødt. 

"Øhmm.." jeg kløede mig i håret mens jeg kiggede på dem med et hjælpeløst blik.

"Jeg er, men jeg ved ikke hvad der går af Alison" forklarede jeg dem. 

For det viste jeg virkelig ikke. Det ene øjeblik var hun helt vildt glad og sloges om popkorn, det næste øjeblik tud brølede hun. 

"Hør, Louis. Måske det ikke er så nemt for hende, som hun giver udtryk for" sagde Perrie. 

De andre drenge nikkede. 

Måske hun havde ret. 

"Ja Lou, jeg tror altså bare det er en facade hun sætter op, når hun smiler. Måske for at gøre dig glad, men tro mig, så let er det ikke" fortsatte Danni. 

"Ja, tænk på hun gik fra at være en helt normal pige, til at være en pige der er med jer på tour, og for så meget hate fra jeres fans" forklarede Perrie så. 

Zayn smilede sødt til Perrie, "Ja Louis, det er ikke nemt at være venner med os" sagde han så, mens han stadig holdt blikket på Perrie. 

De andre fnisede lidt ad ham, men jeg smilede bare med et smil, der ikke rigtigt var et smil..

"Jeg går ind til hende" sagde jeg så og gik ind til hende. 

Da jeg kom ind i soveværelset havde Alison lagt sig ind i min køje. Hun havde en af mine T-shirts på, og et par små grå shorts. Hendes hår havde hun flettet i en fletning som lå på sengen bag hende. 

Hendes hoved var vendt mod væggen. Hun vendte det ikke engang mod mig, da jeg lagde mig ved siden af hende. 

Hun sukkede meget stille, jeg tror ikke det var meningen jeg skulle høre det. 

Jeg lagde armen rundt om hende, og lagde min krop helt ind mod hendes ryg, så vi lå i ske. Hun tog fat i min arm, og gav den et lille klem. 

Jeg viste ikke helt hvad jeg skulle sige, hun var så ked af det, så skrøbelig, jeg var bange for at ødelægge hende fuldstændig med mine ord. 

Jeg kom helt i tanke om Mads Langers sang,  I feel like am an elephant in a porcelain shop.

Jeg hørte hende snøfte kort, og jeg bandede indvendigt fordi jeg ikke kunne finde på noget sige til hende. 

"Undskyld Louis" sagde hun så, med en stemme fuld af gråd. 

"Undskyld for hvad?" hviskede jeg igen. 

Og helt seriøst undskyld for hvad? Hun har da om nogen ikke gjort noget forkert. 

Hun vente sig om så hendes hoved lå mod mit bryst, hun lagde armen om mig, så den hvilede på min ryg, og sagde: "Undskyld fordi jeg græder, Lou".

Jeg kunne mærke tårerne mod min bare mave. 

Jeg begyndte at age hende blidt på ryggen. 

"Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagerer på det her" hviskede hun. 

"Hvad mener du?" svarede jeg stille. 

"De andre sagde at jeg tacklede det flot, men problemet er bare at det gør jeg ikke, Louis. Hvergang jeg er alene, så græder jeg bare. Mit hoved er ved at eksploderer" fortalte hun mig så. 

Jeg sukkede stille. Hvad skulle jeg svare? Jeg kan jo godt forstå hende, men jeg ved heller ikke hvordan jeg skal reagerer. 

"Jeg elsker dig" hviskede hun så helt uventet. Mit hjerte begyndte at banke ekstra hurtigt. 

Hun kiggede op på mig med hendes smukke blanke blå øjne. 

"Jeg elsker også dig" sagde jeg smilende til hende. 

Hun strakte sin hals, så hendes hoved kom op mod mit, også kyssede hun min næsetip. 

Et ukontrolleret smil kom frem på mine læber. 

Endelig, for første gang idag, fik Alison det blik i øjnene, der viste hun var lykkelig. 

Det blik fik også mig til at være lykkelig. 

"Jeg ved vi kan klare den" hviskede jeg til hende. Hun kiggede mig dybt ind i øjnene, og mine øjne blev fanget i hendes. 

"Vi klare den sammen" hviskede hun tilbage, med et smil på læberne. 

Jeg smilede stort igen til hende, og tog min hånd ned under dynen, og ind under hendes T-shirt hvor jeg agede hende blidt på hendes stramme trænede mave. 

Hun lagde sig ned, så hendes hoved lå hvilet ind mod mit bryst. 

Og sådan faldt vi i søvn, helt viklet ind i hinanden, med et smil på begge vores læber. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...