Vi er de børn vores forældre advarede os om

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2014
  • Opdateret: 6 maj 2014
  • Status: Færdig
Pas på. Vi bider.

0Likes
0Kommentarer
76Visninger
AA

1. Vi er de børn vores forældre advarede os om

Vi er de børn vores forældre advarede os om.

Vi må ikke gå med de uartige børn i gaderne. Men sandheden er at vi er de uartige børn. Og det er ikke nogen sandhed, for vi kan ikke gøre andet end at lyve. Vi er værre. Vi er de slemme rødder der vandaliserer byen om natten og som ingen vil have noget med at gøre, men alligevel så protesterer de. Vi har graffitidåser og alkohol i vores tasker, men der er aldrig nogen der opdager det, for vi ser for farlige ud. Vi kan gå på gaderne og folk viger tilbage for os, for de er bange for at vi vil gøre dem fortræd hvis de kommer for tæt på. Der er ingenting at gøre med os. På et tidspunkt vil vi blive trætte af at ødelægge byen og så vil vi gå videre. Vi vil ødelægge en anden by og andre folk vil blive bange for os, og på kun et par år vil vi få et hardcore ry, som er det vi alle har længtes efter. Vores navne vil ikke længere blive nævnt og vi har forbindelser til de farligste banditter. Vi har bandenavne og vi drikker mindreårige stangvisne og er onde mod kvinderne. Vi leder ikke efter noget bestemt. Vi har alle ville have det ry. Men når vi så har det, så er det noget helt andet. Vi ændrer os ikke og vores aktiviteter ændrer os ikke, men folk ændrer sig og så ændrer byen sig. Vi er ikke længere i stand til at lave graffiti og gå ud i byen på hvilket som helst tidspunkt. Vi er ikke længere de børn vores forældre advarede os om. For vi kan ikke længere være de børn. Der er intet sted at være dem, der er ingenting at gøre som dem, der er ingen ubeskyttede byer mere.

Vi er de børn vores bedsteforældre fortalte historier om.

Vi fik fortalt historier om hvordan de engang kendte alle disse farlige fyre. Dem som vi nu engang ligner. Vi ligner dem ikke bare på udseende, men på væremåde og holdning og den måde vi taler. Vi ligner dem på den måde vi lige pludselig stopper det hele, når byerne bliver beskyttet igen, og på den måde vi prøver at trække os tilbage. Vi ved, at hvis vi bliver ved vil vi ende i fængsel, men det er en dårlig vane og vi kan ikke længere lade være. Vi er ikke længere de børn. Vi er ikke længere børn. Vi er banditter. Vi er røvere. Vi er farlige. Vores bedsteforældre fortalte historier om hvordan der altid var ny graffiti i byen hver dag. Om hvordan det var over alt i fjernsynet når de endelig fangede nogen, der så ud som om de kom fra en af banderne. Vi fik fortalt historier om hvordan vores bedsteforældre sad i køkkenet og drak deres kaffe, da nyhederne oplyste at de havde fanget det sidste medlem af banden. Vi fik fortalt hvordan vores bedstefar ville have elsket at være med i en af banderne. Men hvordan han vidste hvor risikabelt det var og at han aldrig rigtig ville kunne lide at gøre det.

Vi er de børn vi aldrig troede vi ville være.

Vi ville aldrig have troet at vi ville komme så langt. Vi plejede at ligge i vores seng da vi var små og forestille os hvad vi ville være når vi blev store. Men der var ingen af os der forestillede os at vi ville ødelægge byer og stikke af før vi blev fanget. Vi havde aldrig troet at vi ville ende op som det her. Vi håber bare på, at der ikke er andre der ligger i deres senge lige nu, store som små, og tænker over hvad de vil være når de bliver store. De tænker ikke over at de måske vil blive farlige og berygtede og nogen personer som folk vil ende med at frygte, lige meget hvor de kommer hen. Vi regnede ikke selv med det. Og vi forstår ikke hvorfor fanden vi skulle.

Vi er de voksne mennesker, som aldrig vokser op.

Vi har ikke længere lyst til at vokse op, for når vi vokser op vil længslen efter vores gamle liv begynde at vokse. Vi vil begynde at tænke tilbage og vi vil have lyst til at dele vores minder med andre folk. Og det er ikke længere gode minder vi har og vi er ikke sikre på at vi vil have nogen at dele dem med. Vi har aldrig haft lyst til at blive gift og få en familie, for det er alle historierne fra vores familie der har gjort os til hvem vi er. Selv om vores bedsteforældre ikke var farlige og vores forældre ikke var under indflydelse af dem, så endte vi alligevel med at blive som vi er. Vi kan ikke få børn, hvis vi ikke ved hvilken slags indflydelse vi vil have på dem, og hvilken indflydelse vi vil have på vores børnebørn. Vi kan ikke etablere en familie, som vil ende med at blive værre end vi selv er. Vi har skabt os selv en forfærdelig levestil. Og vi kan ikke bare stoppe med at leve den. Vi har opdraget os selv på denne måde og vi vil blive ved med at tænke på os selv på denne måde.

Vi er de børn vores forældre advarede os om.

De advarede os om hvordan det ville blive hårdt at modstå den gode følelse det ville give os at lave noget forkert. De advarede os om hvordan vi aldrig ville være i stand til at glemme vores eventyr. De advarede os om hvad vi ville lægge bag os og hvad vi ville opgive. De advarede os. Og vi lod være med at lytte. Vi er de børn vores forældre advarede os om. Og vi vil blive ved med at være de børn og aldrig vokse op. Vi vil blive ved med at ødelægge byer og flytte for at forbedre vores ry og aldrig blive fanget. Vi er ikke længere bare farlige, vi er et menneske der er gået i hak. Vi er ikke børn. Vi er bare et ur, der går om og om igen, indtil det en dag vil gå i stå. Vi er ikke noget mere.

Vi er ikke længere og vi vil aldrig nogensinde blive de børn vores forældre advarede os om engang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...