The Secret Killer (One Direction!)

Freden over det Nordlige London er forbi. En hemmelig morder er på fri fod. Det får alle til at reagere, Specielt unge Savannah da hendes kæreste Stan bliver dræbt af den sindsyge morder. En dag møder Savannah den mystiske Louis Tomlinson, som ikke ligefrem virker til at have 100% rent mel i posen. Og hvad er det egentligt lige, som er med ham? Morderen er ikke ligefrem stoppet, men så er Sagen er så bare lige den, hvor mange mennesker skal dø, før morderen bliver stoppet?

40Likes
74Kommentarer
3644Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Dagende gik langsomt.

På de sidste 4 dage, var der blevet dræbt 2 mennesker. Begge to fra min skole. Jeg kendte dem ikke sådan, vildt godt men.. Det var da stadig ret trist.

Det kunne let mærkes på alle at, der var to herfra som blev dræbt. Folk var skræmte og sprang en halv, meter op i luften, hver gang man sagde hej til dem. Dem der var tæt knyttede til dem, havde ikke været i skole, hvilket selvfølgelig var forståeligt. De havde mistet nogen de havde kær og havde derfor brug for at komme sig over det. Sådan har  alle det vel...

Folk var endnu mere på vagt efter det andet mord her, hvilket så var det tredje mord, på skolen hvis man talte Stan med. Hvilket vi selvfølgelig gjorde.

Men alt i alt, var det ikke engang det eneste der var sket. Jeg havde set Louis meget her de sidste 4 dage. Hver dag faktisk. Han virkede virkelig til at være kommet sig over Stans død, også hvilket var fantastisk. Jeg have ikke kendt Louis længe, men jeg var allerede begyndt at betragte ham, som min ven. Og man ville jo ikke have at ens ven, var trist vel?

Han undrede sig en del over at jeg ikke virkede, det mindste trist, og han havde spurgt op til flere gange om jeg ikke var spor trist over at have mistet min kæreste.. Sandheden var at jo, selvfølgelig var jeg sønderknust over at jeg havde mistet, min kæreste. Jeg var bare ikke så god til at skulle vise følelser..

Hvis Stan stadig levede, kunne man spørge ham. Jeg viste nærmest ingen følelser, i vores forhold heller.. Men han sagde altid at det var det, der gjorde mig til noget særligt, og han elskede det bare.. Sære dreng..

Jeg kiggede lidt ned af gangen som jeg var på vej ned af. Sidste time var nettop lige stoppet, og Louis havde skrevet at han ville komme og hente mig, så vi kunne være sammen i dag. Jeg vidste faktisk ikke engang hvad han lavede lige for tiden.. Han gik ikke på min skole, men han boede altså i samme by. Arbejdede han?

Ligemeget..

Jeg gik ud af døren til parkeringspladsen, og lod mit blik køre lidt rundt for at se, om jeg kunne finde Louis et sted herude. Og der stod han så. Lænet op af hans bil, med blikket rundt for at se om han kunne finde mig.

Eller det gættede jeg i hvert fald, var derfor han kiggede rundt.

Han fik kort efter øjenkontakt med ham, og et bredt smil kom fra på hans læber. Jeg løftede min hånd og vinkede til ham, som gestus, hvorefter jeg bevægede mig ned af vejen, hen til Louis.

Han trak mig ind i et kort kram da jeg stoppede foran ham. "Hej." Sagde han da vi havde trukket os igen. Jeg nikkede bare en enkel gang som et hej. Jeg åbnede derefter døren og satte mig ind i bilen.

Kort efter kom Louis også ind i bilen.

Han startede den og kørte ud af parkeringspladsen. Stilheden lå tungt over os så jeg valgte at tænde radioen. Hvorfor ikke løsne stemningen lidt med noget radio?

Jeg kiggede ud af vinduet mens jeg lyttede lidt til det. Det var nyheder.

"Endnu et mord har fundet sted, tæt på Hamilton High School. Endnu engang var det en af eleverne på skolen, en kilde fortæller dog at mordet ikke fandt sted direkte på skolen. Politiet leder ihærdigt efter spor på-" Jeg kiggede forvirret til siden da, radioen damen pludselig stoppede med at snakke. Jeg opdagede kort efter at Louis havde slukket radioen. "Hvorfor gjorde du det?" Spurgte jeg forvirret. "Fordi du ikke behøver at høre om at der er flere der er døde." Mumlede han og hans knoer blev helt hvide. Altså han strammede grebet om rattet.. Meget.

"Hvorfor ikke? Louis det er jo bare for at følge med i alting. Det er en fra min skole. Jeg går på Hamilton High." Sukkede jeg. Han rystede dog bare på hovedet. "Kan det ikke være ligemeget?" Vrissede han. "Du så jo alligevel ikke noget til personen før, du vil ikke kunne mærke at personen er død." Vrissede han derefter.

Jeg kiggede lidt forvirret på ham og rystede på hovedet. "Kendte hende eller ikke, det kan stadig mærkes hvis... Vent lidt.. Hvordan kunne du vide om jeg snakkede med hende eller ej?" Spurgte jeg så.

Det var som om at Louis, slappede af. Eller.. Kun i hans hænder. For hans ansigt fik et slag af panik, et kort øjeblik. "Jeg.. Det.. Det vidste jeg bare.." Mumlede han hvorefter han drejede ind til hans hus, og hurtigt var ude af bilen.

Okay, det var bare mærkeligt!

***

Halløj! Jeg blev konfirmeret her i søndags og der fik jeg mig en ny computer. Så nu kan jeg bare skrive en helt masse! :D

Derfor kommer næste kapitel allerede i denne weekend. (Regner jeg med.)

Tak til alle 24 læsere, skriv endelig en kommentar eller like. Det ville gøre mig glad. <3

Mysser til alle. <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...