The Secret Killer (One Direction!)

Freden over det Nordlige London er forbi. En hemmelig morder er på fri fod. Det får alle til at reagere, Specielt unge Savannah da hendes kæreste Stan bliver dræbt af den sindsyge morder. En dag møder Savannah den mystiske Louis Tomlinson, som ikke ligefrem virker til at have 100% rent mel i posen. Og hvad er det egentligt lige, som er med ham? Morderen er ikke ligefrem stoppet, men så er Sagen er så bare lige den, hvor mange mennesker skal dø, før morderen bliver stoppet?

40Likes
72Kommentarer
3995Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Jeg stod og stirrede forfærdet mod båren, da det hvide lagen noget blev lagt, henover Stan. Kunne de overhovedet gøre noget?

Jeg gik hurtigt hen mod båren, men en af betjentene så mig, og trådte hurtigt hen, og tog ved min arm. "Jeg beklager frøken. Du er nød til at blive her." Sagde han og kiggede ned på mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og kiggede op i nogle brune øjne. "Jeg er nød til at se ham!" Sagde jeg og kiggede desperat på ham.

Han rystede dog bare på hovedet igen. "Hvad er dit navn?" Spurgte han venligt og kiggede lidt på mig. Jeg kiggede langsomt op på ham igen. "Savannah Jones." Han kiggede lidt på mig hvorefter han vendte hovedet rundt mod de andre, betjente som allerede havde blikket rettet mod os. Han vendte så blikket mod mig. "Jeg er nød til at bede dig om at følge med." Sagde han så. Jeg kiggede lidt på ham, derefter over mod de andre. "Har jeg gjort-" "Nej du har ikke gjort noget galt. Vi skal bare snakke med dig." Afbrød han mig og sendte mig et smil.

Han kiggede tilbage mod de andre. "Liam, tager du dig af det?" Spurgte han så. Den ene af de to betjente, nikkede.

Han havde brunt hår og af hvad jeg kunne se, så, så det også ud til at han havde brune øjne. Han kom over mod os og sendte mig et venligt smil. Ham den ene betjent der stod ved mig før - han havde brune øjne og sort hår - gik over til den anden betjent - med blåøjne og blond hår.

"Okay Savannah. Det ser ud til at være en mord sag. Og nej du er ikke mistænkt, men du stod Stan meget nær, så vi skal snakke med dig, samt andre." Sagde han og sendte mig et smil. "Så hvis du lige følger med." Sagde han så.

Jeg nikkede langsomt. Jeg kiggede tilbage mod Melanie, men hun var pludselig forsvundet. Jeg kiggede lidt rundt, efter hende men hun var ikke til at finde. Liam begyndte langsomt at puffe til mig, og jeg fulgte langsomt med da han begyndte at gå.

***

"Okay, så hvis du bare lige sætter dig herind, så kommer der nogen snart." Sagde han og lukkede døren bag mig. Jeg kiggede lidt på den, hvorefter jeg kiggede rundt i det rum jeg var blevet sat ind i.

Det var et meget enkelt rum. Det var hvidt, og i midten stod der et bord med nogle stole. Det var ikke et særligt stort rum men altså..

Jeg lod blikket glide rundt og var lige ved at skrige højt, da jeg opdagede en person sidde derover.

Jeg kom vidst til at gispe for han kiggede langsomt op. Hans hår var brunt og let pjusket, omkring hans ansigt. Hans øjne var helt røde, og farven var utydelig. Han kiggede lidt på mig hvorefter han kiggede ned i igen.

"Hvem er du?" Sukkede han hvorefter han kiggede op på mig igen. "Savannah.." Mumlede jeg og gik et skridt mod ham. "Savannah Jones." Sagde jeg derefter. "Louis." Sagde han så og kiggede lidt på mig. "Tomlinson.. Louis Tomlinson.." Mumlede han og kiggede så ned igen. Jeg satte mig langsomt på bordet, mens mit blik lå lidt på ham.

"Kendte du Stan?" Spurgte jeg forsigtigt. Måske var det derfor han var her? Det var jo ikke kun mig som politiet skulle snakke med.

Louis kiggede lidt på mig hvorefter han nikkede langsomt. "Han var nok, min bedste ven.." Sukkede han og kiggede ned i gulvet. Jeg kiggede lidt på ham og nikkede langsomt. "Hvor kendte du ham fra?" Spurgte han så.

"Han var min kæreste.." Sagde jeg så med blikket mod ham. Han kiggede lidt på mig hvorefter han bed sig i hans underlæbe. Han nikkede langsomt.

Jo jeg vidste da godt at Stan havde en ven som hed Louis, men jeg havde aldrig mødt ham. Aldrig.

Han kiggede lidt på mig hvorefter han bed sig i hans underlæbe. Han kiggede underligt på mig, med hans øjne der var let knebet sammen.

Jeg kiggede lidt væk fra ham, mens eftersom hans blik var let at mærke kiggede jeg lidt mod ham igen.

Døren gik langsomt op. "Savannah." Sagde Liam. Jeg kiggede mod døren. "Følg med." Sagde han, og jeg gjorde hurtigt som han sagde.

Jeg skulle slet ikke være fanget i et rum med Louis, meget længere! Hvad var det dog for et blik?..

***

Tak for favoritlisterne, det betyder alt! <3 

Mysser til alle. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...