The Secret Killer (One Direction!)

Freden over det Nordlige London er forbi. En hemmelig morder er på fri fod. Det får alle til at reagere, Specielt unge Savannah da hendes kæreste Stan bliver dræbt af den sindsyge morder. En dag møder Savannah den mystiske Louis Tomlinson, som ikke ligefrem virker til at have 100% rent mel i posen. Og hvad er det egentligt lige, som er med ham? Morderen er ikke ligefrem stoppet, men så er Sagen er så bare lige den, hvor mange mennesker skal dø, før morderen bliver stoppet?

40Likes
74Kommentarer
3625Visninger
AA

16. Kapitel 14.

"Kom med!" Sagde Louis og tog igen min hånd, hvorefter han trak mig med sig. Jeg gik tøvende med. Hvad vil han mon? Er det nu jeg dør!? 

Han trak mig med ud af skolen, og hen til hans bil. Jeg satte mig langsomt ind og kiggede lidt ud af ruden. Hvordan kunne jeg slippe ud af det her? "Det er altså ikke så godt hvis jeg misser næste time." Sagde jeg i håb om at det ville hjælpe, men Louis ignorerede det bare og kørte væk fra skolen. 

Hvad var der i vejen med den dreng? Suk.. Jeg kiggede lidt ud af vinduet, med alting som vi bare kørte forbi. Han stoppede bilen foran et hus. Hans hus. 

Jeg åbnede langsomt døren og gik ud af bilen. "Hvorfor var det lige jeg skulle tage med?" Spurgte jeg og løftede kort det ene øjenbryn. "Fordi jeg lige synes jeg ville have lidt tid med dig." Sagde han mens han trak ligegyldigt på skulderene. Han låste døren op, hvorefter han åbnede den, og langsomt gik jeg med ind. 

Jeg lukkede døren bag os og gik med ham længere ind i huset. Jeg satte mig i sofaen og kiggede lidt på ham, hvor han også bare sad og kiggede på mig. Jeg åbnede munden og skulle lige til at sige noget, da han afbrød mig ved at stryge min kind med hans fingre. "Ved du godt hvor smuk du egentligt er?" Spurgte han derefter. 

Jeg kiggede lidt mærkeligt på ham. "Seriøst Louis, hvad har du gang i?" Spurgte jeg lidt små bange og på samme tid mistroisk. 

"Jeg har skam ikke gang i noget." Sagde han lidt uskyldigt, hvilket fik mig til at ryste på hovedet. "Okay, den køber jeg så ikke." Sagde jeg og kiggede lidt på ham. "Hvad er der?" Spurgte jeg derefter. Han kiggede lidt ned hvorefter han kiggede op på mig igen. 

"Der er noget jeg er nød til at fortælle dig men.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle det.." Sagde han langsomt. 

Så er det nu! Det er nu han afslører at han er morderen! Jeg sad og stirrede lidt hvorefter jeg kort rystede på hovedet, for at kunne fokusere. "Du kan fortælle mig alting." Sagde jeg langsomt, hvorefter jeg sendte ham et blidt smil. 

Han kiggede lidt tøvende på mig, hvorefter han langsomt nikkede. Han kiggede mig i øjnene, og jeg ventede ærligtalt bare på at han fortalte det. 

Det eneste der kørte i mit hoved var... Hvordan skulle jeg reagere? Skulle jeg være helt forbavset og overrasket? Eller skulle jeg tage den roligt, og bare sidde og kigge lidt på ham? Skulle jeg flyve op og stå, og råbe af ham, hvorefter jeg forsvinder? Hvad skulle jeg gøre? Hvad virkede som den mest realistiske reaktion? Hvordan havde jeg overhovedet selv lyst til at reagere? Hvad nu hvis jeg ville reagere på en måde, men gjorde det på en helt anden? Altså jeg kunne jo ikke bare- Jeg blev afbrudt i min lange tankegang, da et par bløde læber, pludselig lå mod mine. 

Jeg kunne slet ikke når at reagere, så det endte med at jeg gengældte kysset.. Inderst inde vidste jeg jo godt, at jeg havde lyst til det.. For det havde. Jeg ville gerne kysse Louis. Jeg ville gerne være tæt på Louis.. Jeg var faktisk faldet for Louis! 

Kysset varede ikke særligt længe da vi pludselig blev afbrudt af min mobil som begyndte at ringe. Jeg trak mig forsigtigt fra kysset, og sendte ham et lille smil, hvorefter jeg trak min mobil op af lommen. Jeg så på skærmen at det var min mor, og blev med det samme forvirret. Var der sket noget? 

Jeg trykkede besvar, og tog den op til øret. "Mor?" Spurgte jeg bekymret. "Savannah!?" Udbrød hun hurtigt hvilket gjorde mig lidt mere bekymret. "Er der sket noget?" Spurgte jeg med det samme. Der var stille i den anden ende. "Mor!" Sagde jeg højt, med bekymret stemme. 

"Det... Det er Melanie." Jeg stivnede med det samme, hvorefter mine tænder langsomt bed ned i min underlæbe. "Hvad er der med hende?" Spurgte jeg langsomt. "Du er nød til at komme på hospitalet, hurtigt!" Sagde hun derefter. "Hvad er der sket med hende!?" Spurgte jeg desperat og bekymret. 

"Hun kunne have været død hun.. Hun blev fundet liggende i gaden, man tror det er morden men de aner det ikke, du er nød til at komme nu." Sagde hun så hurtigt at jeg knap nok fattede hvad hun sagde. "Jeg kommer med det samme." Sagde jeg og lagde på. Jeg kiggede undskyldende på Louis. "Beklager Louis, men jeg er nød til at gå nu." Sagde jeg og rejste mig hurtigt op. Jeg gik hurtigt ud af stuen, men blev stoppet da Louis tog fat i mit håndled. Jeg kiggede tilbage på ham. "Er det.. Er det fordi jeg kyssede dig?" Spurgte han langsomt. 

Jeg rystede hurtigt på hovedet. "Nej bare rolig Louis. Det... Det er Melanie, hun.." Jeg kunne ikke sige mere, da tårerne begyndte at komme frem. Hvis Melanie ikke blev fundet kunne hun have været død. Hvad hvis hun ikke klare den? 

Der gik ikke lang tid før nogle hulk, kom ud af mine læber, og hurtigt trak, Louis mig ind til sig. "Shh.." Mumlede han mens jeg hulkede mod hans bryst. "Hvad sker der?" Spurgte han forsigtigt. "Melanie hun.. Hun kunne have været død." Sagde jeg langsomt og kiggede op på ham med tårerne løbende ned af kinderne. 

"Jeg er nød til at tage på hospitalet efter hende." Sagde jeg og vred mig ud af hans greb. "Hey!" Sagde han derefter. "Jeg køre dig." Sagde han og trak mig med sig.

***

Okay, det var egentligt meningen at dette skulle være sidste kapitel, og at der så skulle komme en epilog, men har besluttet at lave et kapitel mere, hvorefter epilogen så vil komme. 

Næste kapitel kommer dog til at være helt utroligt kort, fordi at det hele vil ske i epilogen. 

Er i klar til at finde ud af hvem morderen er? Tro mig jeg er 100% sikker på at i vil blive meget overraskede. Hvem tror du morderen er? :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...