The Secret Killer (One Direction!)

Freden over det Nordlige London er forbi. En hemmelig morder er på fri fod. Det får alle til at reagere, Specielt unge Savannah da hendes kæreste Stan bliver dræbt af den sindsyge morder. En dag møder Savannah den mystiske Louis Tomlinson, som ikke ligefrem virker til at have 100% rent mel i posen. Og hvad er det egentligt lige, som er med ham? Morderen er ikke ligefrem stoppet, men så er Sagen er så bare lige den, hvor mange mennesker skal dø, før morderen bliver stoppet?

40Likes
74Kommentarer
3620Visninger
AA

12. Kapitel 11.

Da jeg vågnede senere samme dag, var jeg nærmest helt rundt på gulvet. Jeg havde hovedpine og havde nærmest helt glemt, hvor jeg egentligt var henne. Men da Louis, kom gående ind i stuen, kom det hele hurtigt tilbage til mig.
”Årh du er vågnet.” Sagde han da han opdagede at jeg ikke længere lå, og sov. Jeg nikkede langsomt og sendte ham et svagt smil. ”Hvordan har du det nu?” Spurgte han og satte sig ned på sofaen overfor, den jeg sad i. Jeg trak lidt på skulderene, til hans spørgsmål. Jeg anede det virkelig ikke.. Jeg var træt og jeg havde hovedpine, jeg burde nok snart tage hjem, da jeg havde sovet det meste af dagen, men jeg orkede bare ikke at rejse mig.
”Kan jeg overnatte her?” Hørte jeg mig selv spørge. Louis kiggede lidt på mig, hvorefter han langsomt nikkede. ”Ja, selvfølgelig. Jeg har egentligt heller ikke rigtigt lyst til at være alene, i nat..” Sukkede han, og kiggede lidt ned. Hans blik kørte dog hurtigt op og hen på mig igen, hvor jeg sendte ham et lille smil.
Jeg gabte, og var faktisk stadig ret træt, selvom jeg havde sovet hele dagen. Han sendte mig et smil og rejste sig. Han gik hen mod døren. ”Du synger godt..” Sagde jeg hvorefter jeg lagde mig lidt bedre til rette. Louis standsede op lige da jeg sagde det. Han kiggede over skulderen, og hen på mig. Vi fik kort øjenkontakt hvorefter han, trak på skulderene, og gik videre.

***
Mandag, havde jeg besluttet at lade vær med at tage i skole. Hvilket betød bekymrings beskeder fra Melanie.
Jeg havde forsikret hende om, at det bare var af træthed, og at jeg lige skulle komme mig over, begravelsen. Men som hun jo er, var det ikke nok for hende. Så da jeg tog hjem fra Louis, om eftermiddagen, nåede jeg knap at komme hjem, før at Melanie, syntes at komme på besøg.
Så vi lå, inde på min seng og små snakkede lidt. Jeg fortalte hende selvfølgelig, hver eneste lille detalje, omkring det hele, også det hele med Louis.
Hvilket altså var det, hun spurgte mest ind til. For det kom ikke bag på nogen af os, at han tog min hånd. Men at han både holdt om mig, og havde lagt hans hånd på mit lår, kom alligevel lidt bag på os.
Nok mest mig, men hallo.. Melanie, havde jo sine fantasier og forudsigelser, der bestemte at vi ville, forelske os.. Så ja.. Sådan var det jo.
Jeg havde ikke tænkt meget over det, når han gjorde det, fordi mit humør havde været som det var. Jeg havde brug for ham, og det vidste han, derfor var han der. Og jeg satte skam bare pris på det. Det var fantastisk at vide, at han var der for mig. At det ikke kun var Melanie, jeg kunne regne med, når jeg havde brug for det.
 Med Stan ude af billedet, skete der pludselig en masse ting. Nogle døre blev åbnet, men jeg valgte at lade vær med at gå igennem dem. Stan var den mest perfekte kæreste man kunne få, så jeg var ikke klar til at skulle, have en ny ind i mit liv på den måde, efter to små sølle uger. Derfor var jeg heller ikke interesseret i Louis på den måde. Jeg var sikker på at, hvis det ikke havde været så tæt på Stans død, havde jeg sikkert fundet Louis, super tiltrækkende, men tilfældet er bare, at Stan er væk, og jeg langt fra er kommet mig over ham. Derfor finder jeg ikke Louis så tiltrækkende som jeg kunne. Og derfor har jeg ikke lyst til at blive mere end venner med Louis.
Og nettop derfor kommer Melanies forudsigelser, heller ikke til at blive rigtige. Uanset hvor meget hun håbede på det.
Min mobil brummede, og fordi jeg var sammen med Melanie, regnede jeg stærkt med at det måtte være fra Louis...
Og jeg havde ret!
Fra: Louis
Hey, går det bedre?
- Louis
Jeg kunne ikke lade vær med at smile svagt. En lille typisk Louis ting. Han skulle altid sikre sig, om jeg var okay, eller om jeg havde det bedre, hvis han vidste jeg havde haft en forfærdelig dag, eller at der bare var sket noget dårligt.
”Er det Mr. Loverboy?” Kvidrede Melanie, hvilket fik mig til at kigge på hende med et irriteret blik, som fik hende til at grine. Jeg vendte opmærksomheden mod min mobil, hvorefter jeg gik i gang med at svare.
Til: Louis
Hey, ja det går en del bedre. Har Melanie til at underholde mig. ;)
Btw. Tusinde tak for hjælpen, både i går og i dag. :)
Jeg sendte den og kiggede så mod Melanie som sad med blikket min telefon. Den lille... ”Hva' sidder du og lurer andres beskeder?” Sukkede jeg, og igen grinede hun bare lidt. ”Årh lad da vær Svan.. Jeg er bare lidt nysgerrig omkring, dig og din lille kæreste.” Sagde hun drillende.” ”Sig mig hvornår stopper du?” Sukkede jeg, og hun grinede bare lidt igen.
Min mobil brummede igen i min hånd, og jeg åbnede beskeden.
Fra: Louis
Hvor godt, ellers ville jeg med glæde underholde dig igen. ;)
Det behøver du ikke at takke for. :) - Jeg gjorde bare hvad du havde brug for.
Igen kunne jeg ikke lade vær med at smile svagt over hans besked. Hvor var han sød. ”Jeg køber den ikke..” lød det så fra Melanie. ”Hvad?” ”At du ikke kan lide ham, bare en lille smule! Du kan jo slet ikke lade vær med at smile, når han skriver til dig!” Jeg sukkede opgivende.
”Melanie! Jeg kan ikke lide ham som andet end min ven. Jeg mistede Stan for 2 uger siden, jeg er ikke klar til at komme videre!” Sukkede jeg.
Hun løftede det ene øjenbryn hvorefter hun sukkede lavt. ”Savannah.. Lad mig forklare dig det. Du kommer til at tro at det er noget, mærkeligt noget, jeg prøver at bilde dig ind, men hør på mig. Det var meningen at Stan skulle dø. Han skulle dø, så du kunne møde Louis. Din skæbne var ikke med Stan det har den aldrig været. Det er Louis, som skal være din. Du kan bare ikke se det, fordi du lever i troen om, at du ikke er kommet dig over Stan. Men det er du. Den eneste grund til, at du ikke føler, du er kommet videre, og rent faktisk kan date Louis, er at du er bange for, at han også vil blive dræbt, og at du bliver såret igen. Du har kendt ham i 2 sølle uger, og man skulle ikke tro at det var nok tid, til at komme sig over en død kæreste, og sammentid blive vild med en anden, men det er åbenbart muligt, for det er sket for dig... Du kan bare ikke se det.”
Jeg sad og stirrede nærmest på hende. Hun prøvede at bilde mig det ind... Det var da umuligt, allerede at falde for en anden, når man stadig havde været sammen med sin kæreste, hvis ikke det var fordi han var død..
Men så alligevel.. Jeg følte mig tryg med Louis omkring mig, og jeg følte at jeg ikke havde noget at bekymre mig om, hvis bare han var ved mig.
Kunne det passe.. Var jeg allerede begyndt at føle noget for Louis?

***

Håber at i har nydt de hurtige opdateringer for de stopper her. :(

Jeg havde skrevet virkelig mange kapitler på en weekend og dem har je snart givet jer nu. Og jeg hr ikke sindssygt meget tid til at skrive nogle så der vil begynde at gå lidt tid imellem kapitlerne.

Håber det går.

Tak for de 48 favoritlister! I er fantastiske!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...