Hard 2 Face Reality ~ {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
Emily på 17 år, bor i London med hendes familie. Hun har altid haft problemer i skolen og svært ved at passe ind, men hvad sker der når Emily en dag bliver reddet af den verdensberømte popstjerne Harry Styles? Vil hele hendes liv forandre sig?

5Likes
3Kommentarer
256Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg vågnede, og satte mig op i den kæmpe dobbeltseng, jeg ellers lå i. Jeg kiggede hen på vækkeuret, som viste at klokken var 21.

Hvad var der sket, men vigtigst at alt hvor er jeg?

Jeg rejste mig op og kiggede hen på et stort spejl. Af en eller anden grund havde jeg fået en løs, hvid t-shirt på.
Den var nu ret behagelig og fed, men det kan nu være ret ligemeget lige nu.

Fokuser Emily, hvor er du? Tøj er seriøst det mindste problem.

Jeg gik lidt rundt og betragtede det enorme værelse, som mindst var dobbelt så stort som mit. Jeg stoppede foran et gigantisk vindue, udsigten var nu heller ikke helt dårlig.

Det ville nu ikke gøre noget, hvis det var mit værelse. Et kæmpe fladskærms-tv, meget plads, fede møbler og som jeg sagde før en fantastisk udsigt til Londons gader.

"Nå, jeg kan se du er vågnet." En hæs lød stemme bag mig.

Jeg vendte mig om, og kiggede direkte på en høj og mørkhåret dreng, som stod i døråbningen.

"Nej, virkelig? Det havde jeg ikke bemærket, Krølle."

Mærk ironien i min stemme!

"Harry Styles, tak." Jeg kunne se et lille grinende smil, spredte sig på hans læber.

"Er du ikke med i det der Boyband?" Jeg kiggede over på Harry, og sendte et lille smil.

"Øhm jo, One Direction. Og nu når du kender mit navn, hvad er så dit?"

Jeg gik en smule tættere på Harry.

"Okay og nu når du spørger så sødt, så hedder jeg Emily." Sagde jeg og sendte ham et flabet smil, før jeg kiggede væk.

Okay... Bare lige for at i ved det, så er jeg altså ikke en bitch. Det er bare min måde at være på, og lidt flabet har man vel altid lov til være.

"Nå, men jeg håbede lidt at du kunne fortælle mig, hvor jeg er og hvorfor?"
Jeg gled min ene hånd gennem mit hår, før jeg satte mig på sengen og kiggede væk.

"Du lavede lavede noget af et stunt, da du surfede og da jeg kom hen til dig, var du helt væk." Jeg kunne mærke, at han satte sig ved siden af mig.

"Lige til mit forsvar, så er det pænt svært at surfe i lortevejr." Jeg kiggede hurtigt på Harry.

"Det er nu heller ikke det smarteste vejr at surfe i, men..."

"Nu ikke mere om det." Jeg kunne mærke, at jeg blev lidt små irriteret.

"Okay, okay. Men du var helt umulig st vække, så jeg kørte dig til lægen. Jeg fik besked på, at du var okay og bare skulle hvile dig. Så jeg kørte hjem til mig, da jeg ikke rigtig vidste hvem du var eller hvor du boede."

"Ja okay. Tak for hjælpen, men der blevet sent, så jeg tror, at jeg tager hjem nu." Jeg rejste mig op og gik hen mod døren.

Harry gik hen til mig, og sendte et sødt smil.

"Du må da gerne blive hos mig natten over. Jeg har et ekstra værelse."

"Tror det er bedst jeg kommer hjem, finder bare en bus." Jeg gengældte hans smil, inden jeg gik ud af værelset.

"Så lad mig i det mindste kører dig hjem." Lød det bag mig.

"Okay, hvis du insisterer Krølle."

Måske var det en god idé, at lade Harry kører mig hjem. Jeg havde helt glemt, at jeg ingen penge havde med. Fuck det!

***

"Tak for liftet"
Sagde jeg, inden jeg steg ud af bilen.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var så glad for at være hjemme, men  jeg har savnet min iPhone!

"Så lidt, men ikke flere surfing stunts vel?" Sagde Harry flabet, og grinte lidt for sig selv.

"Tja, det ved man jo aldrig."

"Nå, men hvis du vil lave flere stunts, så skriv lige til mig ikk?" Jeg tog i mod en  lille flab papir, skrev mit nummer og sendte et smil.

Sikke jeg kan smile i dag!

"Vi, ses." Nåede jeg lige at sige, inden Harry kørte igen.

Jeg gik op på mit værelse og kiggede mig i spejlet.

Godt jeg skal sove nu, for jeg ligner serøst noget der er løgn!

Jeg smed mig i sengen, og der gik ikke længe før jeg faldt i søvn.

***

Jeg vågnede op, ved lyden af min sms-tone. Jeg tog min mobil og læste beskeden.

#Hey Emily :).......

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvem tror i der har skrevet til Emily? Og hvordan tror I hun har det, efter det som skete i går?

*Har ikke rettet den*

Tak til jer som læser mit første Fanfic! :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...