Silent Moments

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2014
  • Opdateret: 4 maj 2014
  • Status: Færdig
Short story

0Likes
0Kommentarer
94Visninger

1. Silent Moments

Does any of this love exist

or is it just a fire

keeping out the cold

 

Silent Moments

 

Han står kun to meter væk, men det føltes som om, at vi står i to forskellige verdener. Stilheden er som en tyk mur imellem os. Jeg prøver, alt hvad jeg kan på at bryde muren for at overdøve stilheden, men hvad er der at sige? Intet er længere nok, og jeg ved ikke, hvordan vi kommer tilbage, til der hvor vi startede. Hvorfor er det så svært? Han kigger ned, og det virker som om, at han har givet op.

Jeg ved stadig ikke, hvad der gik galt, men lige pludselig var intet det samme. Vi plejede at le, nu er der kun smerte og tårer tilbage. Var det mig? Gjorde jeg noget galt, eller er det bare sådan det går? Hvorfor vil han ikke længere have mig?

Han kigger op igen, men det er for sent. Jeg kan se det på ham. Der er ikke noget tilbage imellem os. Ingen varme kun kulde.

”Det…” Jeg prøver at fortælle ham, at det er okay, men det er det ikke. Jeg sluger ordene. Hvordan kan han forlade mig, efter alt det vi har haft? Jeg prøvede virkelig hårdt på at ændre mig. Det var åbenbart ikke nok.

”Jeg mente ikke..” han afslutter ikke sætningen. Lige meget hvad han siger, ved jeg godt, at han mente alt det, han sagde til mig. Hvert eneste ord.

Du er ikke den samme. Jeg elsker dig ikke længere.

”Jeg burde gå,” siger han, men han flytter sig ikke.

Kan vi ikke fikse det? Kan vi ikke gå tilbage? Der er så mange ord, som jeg vil sige, men min mund adlyder ikke.

Udenfor er solen ved at gå ned, og rummet er badet i et orange skær. Det har været en varm dag, men nu er brisen, som kommer ind gennem det åbne vindue, kold. Næsten lige så kold som jeg.

Jeg krymper mig sammen, og han dirrer. Jeg ved, at det gør ondt på ham at se mig sådan, men han nærmer sig ikke. Der foregår en usynlig krig, og selvom jeg ikke vil, bliver jeg ved med at kæmpe. Jeg ved snart ikke, hvad jeg kæmper for. Ham eller det vi havde?

”Jeg er ked af det.” Han nægter at møde mit blik. Måske mener han det, måske ikke. Jeg nikker men siger ikke noget. Jeg er bange for, at hvis jeg bevæger så meget som én muskel, at jeg vil bryde fuldstændig sammen. Så jeg er lige så stiv som en statue. Mit blik falder på gulvet og følger åreknuderne i træet.

Pludselig tager han et skridt frem mod mig, og jeg kan igen mærke den glød i mit bryst, som altid plejede at være der, når vi var sammen, man han når ikke længere end det, før han ombestemmer sig. Jeg kan mærke gløden langsomt gå ud, og med gløden forsvinder også mit håb.

Jeg kan ikke længere stå oprejst, og jeg sætter mig ned midt på gulvet. Jeg gemmer mit hoved i hænderne. Han skal ikke se smerten i mine øjne.

”Gå.” Jeg kan mærke at tårerne er på vej, og min stemme er ru.

”Men…” Han tøver.

”Du skal gå nu.” Klumpen i min hals gør ondt, og jeg kan næsten ikke får vejret. Jeg må ikke græde endnu. Ikke før han er forsvundet. Jeg vil ikke have, at han ser mig sådan her. Han flytter sig stadig ikke, og jeg er på grådens rand.

”FORSVIND.” Jeg råber, alt hvad jeg kan. Han skal væk nu. Jeg tror, at jeg er ved at dø indeni. Endelig kan man høre hans skridt, og døren som smækker i efter ham.

Og selvom det er en lettelse, har jeg aldrig hørt noget værre end lyden af hans skridt på vej væk. Væk fra mig. Væk fra alt hvad vi havde.

Jeg lægger mig ned, og først strømmer tårerne langsomt ned ad mine kinder, men så kommer de hurtigere og hurtigere. Tårerne er varme mod mine kolde kinder, men hvis jeg bare koncentrerer mig om, hvordan de baner sig vej fra mine øjne til min hårkant, hvor de forsvinder, kan jeg holde hulkene tilbage.

Lyden af mine hurtige åndedrag, som grænser til det hysteriske, er det eneste, jeg kan høre. Han er væk. Hvad skal jeg gøre uden ham? Hvordan skal jeg nogensinde kunne leve videre uden ham?

Min verden er styrtet i grus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...