I Hoped It Would Be Impossible

*Dette er toeren til I'm Falling to Pieces* Der kan ske meget på et år. Ikke nok med at Sophias drøm om at blive forfatter er gået i opfyldelse, hun er også begyndt som youtuber, og har kæmpe succes på begge områder. Samtidig har hun et forrygende forhold til sin kæreste Harry Styles. Men når Sophia tager på turne i USA for at slå igennem som forfatter derovre, og Harry må blive i England for at tage på turne med One Direction, går det galt. En vild aften i byen ændrer alt, og pludselig hænger deres forhold i en tynd tråd...

12Likes
13Kommentarer
1587Visninger
AA

2. The difference a year can make

Harrys POV:

Det var underligt ikke at vågne op ved siden af Sophia. Også selvom det kun var for en enkelt morgen. Hun var i Oxford til sin mormors fødselsdag. Der havde selvfølgelig også været en masse andre morgener, som når jeg skulle på tour eller når jeg var ude og promovere ting for  bandet. Efter noget tid var Sophia taget med mig på turneen, så vi kunne have mere tid sammen. Eleanor og Gemma havde helt klart nydt at der var endnu en pige der. Men efter en månedstid i USA havde hun været nødt til at tage hjem, fordi hun havde fået mulighed for at udgive en bog, hvilket åbenbart altid havde hendes store drøm. Jeg havde været så stolt af hende, for at få hendes drøm til at gå opfyldelse. 

Hey babe x. Er du kommet godt frem??? Jeg savner dig! <3 Kommer du ikke snart hjem?!? skrev jeg til hende. I love you<3

Ja, jeg sidder i stuen og skriver på en ny bog. Jeg savner også dig, jeg kommer hjem i morgen! Glæder mig til at se dig igen svarede hun få sekunder senere. 

Ny bog? Det lyder interessant :-) Hvornår må jeg høre mere om det? 

Når den er færdig... drillede hun.

Hvornår er den det??

Det ved jeg ikke, jeg er kun lige startet, jeg fik ideen i toget i går, men jeg ved det vil gå meget hurtigere hvis du lader mig skrive i stedet for at forstyrre med dine søde og sexede sms'er

Jeg er nysgerrig!!!!!

Nogen gange undrer jeg mig over hvor gammel du er...

Hvad mener du med DET????

Bare din mentale alder...

Den forstår jeg ikke helt...

I know... men jeg bliver nødt til at smutte nu, mormor er her og vi skal have morgenmad JEG SULTER!!!!!

Skriv snart ikke smukke?

Skal nok love you

Love you 2 :-D

 

Sophias POV:

Det var rart at skrive med Harry når vi var væk fra hinanden. Jeg savnede ham og selvom det kun var sms'er fik han mig altid til at smile. 

"Sophia, læg nu den computer fra dig, din mormor er her næsten og det er ikke hver dag, ens mormor fylder 76!" råbte min mor. 

"Lad mig lige hurtigt gemme, så kommer jeg!" råbte jeg tilbage. 

"Er det virkelig så vigtigt at gemme! Det er der stadigvæk, når du kommer tilbage til den tingest igen!"

"Ikke hvis den lukker ned, så er alt mit arbejde gået tabt, og jeg har allerede skrevet ti sider!"

"Som du kan skrive om igen!" Min mor havde aldrig forstået hvorfor det var så vigtig for mig at skrive, og hvorfor jeg ikke ville tage på Oxford for at studere jura.

"Men det ville tage ekstremt lang tid, og det ville ikke blive det samme!" svarede jeg, mens jeg gik ned af trappen. 

"Gider du godt holde op med at råbe sådan," hvæsede min mor af mig. "Og er det nødvendigt at have det der tøj på?" Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg havde en blomstret kjole på, en lys cowboy jakke, nogen hvide converse, og så oven på hovedet havde jeg en blomsterkrans på. 

"Hvad er der i vejen med det?" spurgte jeg.

"Det oser bare af middelklasse," sagde min mor og skar en grimasse. Mine forældre levede højt på at de havde gået på Oxford University og at tre ud af fire af deres børn også var kommet ind  på skolen. Jeg kunne også være kommet ind, mine karaktere var gode, det var bare ikke det jeg ville. Man kunne vist godt sig, at jeg var familiens sorte får: De var alle sammen advokater, jeg var forfatter, de havde alle sammen gået på universitet, det havde jeg ikke, de gik i dyrt tøj, jeg gik i tøj fra H og M og Primarks. Jeg stønnede. 

"Du skal ikke stønne af mig, unge dame," sagde hun. "Der er dine ældre søskende med din mormor, og du har bare at opføre dig pænt." Det var nærmere hende, som skulle opføre sig pænt. "Hvad har du købt til hende?" spurgte min mor. 

"Jeg har købt nogen af de bøger, hun ønskede sig og så en underskrevet kopi af min bog, for det sagde hun til mig, hun godt kunne tænke sig," svarede jeg.

"Godt så," svarede hun. 

"Se, hvem vi har fundet!" lød det fra min storebror Jakob. 

"Årh, mor, tillykke med fødselsdagen," sagde min mor og krammede min mormor.

"Tillykke mormor," sagde jeg og gav hende et kram.

"Årh, Sophia, det er så godt at se dig," svarede hun og blev ført ind i køkkenet af min mor.

"Så, hvordan har vores lillesøster det?" spurgte Jakob.

"Jeg har det godt, hvad med jer?"

"Jo, altså ovre på skolen skal vi lige nu arbejde på en opdigtet sag, men den tæller halvfjerds procent af vores årskarakter, og det bliver gjordt så meget ud af det. Det er virkelig stressende," svarede min yngste storesøster, Elisabeth.

"Bare vent, det bliver værre, når du kommer ud på arbejdsmarkedet og det hele er virkeligt, og det gælder andre menneskers liv," sagde Madeleine, min ældste søster. Og så gik snakken på deres smarte advokat jobs. Det ville blive lang dag, og den ville blive endnu længere af at Harry ikke var her. 

 

 

 

A/N:

Så er både prologen og det første kapitel ude! Jeg håber i vil historien, men jeg må desværre komme med nyheden at der ikke kommer med noget før tidligst fredag, selvom det nok snarere bliver lørdag, efter som jeg skal til Berlin med min klasse, men jeg har selvfølgelig tænkt mig at skrive, mens jeg er dernede. Glæder mig til at fortsætte med Harry og Sophias historie!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...