I Hoped It Would Be Impossible

*Dette er toeren til I'm Falling to Pieces* Der kan ske meget på et år. Ikke nok med at Sophias drøm om at blive forfatter er gået i opfyldelse, hun er også begyndt som youtuber, og har kæmpe succes på begge områder. Samtidig har hun et forrygende forhold til sin kæreste Harry Styles. Men når Sophia tager på turne i USA for at slå igennem som forfatter derovre, og Harry må blive i England for at tage på turne med One Direction, går det galt. En vild aften i byen ændrer alt, og pludselig hænger deres forhold i en tynd tråd...

12Likes
13Kommentarer
1687Visninger
AA

12. signing

Sophias POV:

På vej ud af hotellet den næste dag, stod der en mand foran, hvad der lignedede en lille limousine med et skilt hvor der stod Sophia Jones. Hold nu kæft, det her var fedt 

"Miss, Sophia Jones?" spurgte han.

"Ja," sagde jeg. 

"Jeg skal køre dig til din signering," sagde han og åbnede døren.

"Okay, fedt," sagde jeg og satte mig ind. 

Hele turen sad jeg bare og nød New York og hvor fantastisk det hele bare var her i byen.

"Her kunne jeg sgu godt bo," mumlede jeg til mig selv, mens jeg sad i bilen.

"Så er vi her," sagde han da vi holdte. Da jeg trådte ud af bilen, kunne jeg se jeg lang kø af fans, ude foran boghandelen. Da de fik øje på mig begyndte de at skrige, og da jeg vinkede til dem skreg de endnu mere. Gad vide om det var sådan her Harry og de andre drenge også havde det hver gang de tog hen til nogen offentlige arrangementer? En sikkerhedsvagt guidede mig hen mod indgangen.

"Er der ikke mulighed for at stoppe op og tage nogen billeder fans?" spurgte jeg ham.

"Det bliver der rig mulighed for når inden til signeringen," sagde han, hvilket gjorde mig en lille smule trist, men jeg fik stadigvæk mulighed for at møde dem og sige hej og tak. Mens jeg gik ind blev jeg selvfølgelig ved med at vinke til dem, hvilket gik dem til at skrige helt vildt. Jeg fik helt ondt i mine ører, men jeg nød det. Da jeg kom ind havde jeg ti minutter til at gå rundt og kigge, hvor jeg fandt et stort skilt med et billede af mig og min bog hvor der stod informationer om signeringen, som jeg selvfølgelig skulle have et billede af som jeg skulle dele på Twitter. Jeg sværger jeg var blevet så afhængig af Twitter man skulle tro det var løgn. På et år var jeg gået fra kun at have en facebook (som jeg aldrig brugte) til at have både instagram, Twitter, tumblr, vine og flere hvis der overhovedet fandtes det.

Efter at have delt billedet på Twitter fandt jeg mig selv henne ved notesbøgerne og overvejede om jeg skulle købe en. Selvom jeg i forvejen havde fem hjemme i England som endnu ikke var blevet brugt. Men som det fjols jeg er havde jeg glemt en ekstra derhjemme og den jeg skrev i nu var næsten brugt op, og de har var så fine, og jeg pengene til det og en helt masse undskyldninger. Jeg endte dog med at købe en selvom jeg havde en milliard af dem, men ligesom Twitter var jeg afhængig af dem, hvilket Harry altid syntes det var sjovt at drille mig med. Han mente jeg havde et problem, og han syntes jeg skulle indlægges.

"Sophia? Vi er klar til at gå i gang," sagde min assistent. Jeg forstod ikke hvorfor jeg skulle have en, og desuden brugte jeg hende ikke engang som assistent. For mig var hun bare en ven.

"Okay," sagde jeg og kig hen og satte mig ved bordet, hvor der lå en pose med nok en milliard kuglepenne i og så også noget vand.

"Er du klar til at gå igang?" spurgte min manager, Michelle.

"Ja," sagde jeg.

"Luk dem ind," sagde hun til sikkerhedsvagterne.

Og så gik det i gang. Jeg havde selvfølgelig signeret bøger i England, men det var alligevel virkelig anderledes at skulle gøre det i USA.

Fansene blev stillet i en kø, og så kom de op til mig en efter en. Mens jeg skrev min signatur i bøgerne var der rigtig mange der prøvede at snakke med mig og spurgte mig om en masse ting.

"Hvordan går det med dig og Harry?" var der en spurgte.

Ved lyden af Harrys navn begyndte jeg at smile. "Rigtig godt," sagde jeg.

"Vær venlig at gå videre," sagde en sikkerhedsvagt, og mens hun gik væk vinkede jeg til hende, inden jeg vendte min opmærksomhed mod den næste. Noget af det jeg elskede allermest ved mit arbejde var at møde læsere og seere.

"Hej, Sophia, jeg ville bare sige at jeg elsker din bog, og jeg ville høre om du er i gang med noget nyt?" var der en der spurgte.

"Årh, hvor er du sød," sagde jeg. "Jeg er faktisk lige gået i gang med en ny bog, som jeg tror bliver rigtig spændende, og lige så snart der er noget at fortælle, skal jeg nok sige til på min twitter."

"Okay, tak," sagde hun og gik videre.

Og sådan blev det ved hele dagen og jeg nød det.

A/U:

Juhuuu! Endelig er pausen slut. Jeg kan virkelig ikke beskrive hvor glad jeg for at jeg fundet inspiration til historien igen. Tusind tak til alle jer der følger med i historien. Det betyder virkelig meget for mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...