The Wedding Disaster

Hans venner forlod ham, da han havde aldermest brug for dem. Hans forlovede forlod verden, fem minutter før brylluppet. Han har ingen tilbage efter bryllupskeratstrofen. Selv om han kun er 20 år, var han parat til at binde sig, til hende. For altid. Men det er ikke nemt at komme over at ens forlovede begår selvmord kort før brylluppet skal til at begynde. Vil Milles nogensinde komme til at elske igen? *OPS: dette er en forhistorie til en anden historie der udkommer senere på året*

27Likes
18Kommentarer
1028Visninger
AA

1. intro

Kirkeklokkerne ringede. Tiden var inde. De sidste gæster var ved at sidde sig til rette. Nervøsiteten steg, hvad nu hvis jeg kom til at sige nej, i stedet for ja? Jeg var så nervøs at jeg stod og hoppede. Hvilket selvfølgelig endte med at Mike, min bror, begyndte at grine af mig.

Jeg kunne ikke vente mere, jeg ville se min prinsesses smukke ansigt, nu. Jeg ville se min brud. ”Milles, stå stille” grinte Mike. Jeg vendte mig kort om mod ham, for at give ham et af mine broderlige blikke. Jeg kunne ikke holde det så længe, før jeg brød ud i grin. Ikke kun fordi at det var sjovt, men også fordi jeg var nervøs.

Vi stoppet hurtigt med at grine, da der lød et skrig henne fra døren. ”Sally!” råbet tilhørte Melissa, Sallys søster. Før jeg nåde at reagere var jeg på vej mod udgangen, af kirken. Jeg små løb det sidste stykke hen mod døren. Hurtigt fik jeg den åbnet. Der var ingen, og døren stod åben. Nervøsiteten blev skiftet ud med bekymringer.  Jeg ville vide hvor Sally var.

Jeg mærkede mine ben der begyndte at bevæge sig mod døren. Kirken lå ud mod en stor sø, med klipper rundt i kanten. Jeg havde ingen idé, om hvor jeg skulle lede.  Så jeg løbe mod en udkigspost, der lå et par meter væk fra kirken. Det første jeg ser, er Melissa. Jeg skulle lige til at spørger hvor Sally var, da jeg så hendes ansigt. Hun var bange og bekymret, en tåre kunne anes i hendes øjne.

Jeg var hurtigt henne ved siden af hende. Jeg kiggede i samme retning, som hun kiggede i. En pige med den flotteste brune hårfarve, perfekt krop og en lang hvid kjole, også kaldt Sally, stod helt ude på spidsen af skranten. ”Sally” råbte jeg. Der var cirka fem meter imellem Sally og mig selv. Hun vendte sig halvt om, og kiggede på mig, med de flotteste grønne øjne, jeg kendte. Tårnede løb ned af kinderne på hende og hendes makeup var tværet ud.

Før jeg nåde at reager tog hun et skridt ud over kanten. ”Nej” skreg jeg og løb hen mod hende. Men det var for sent. ”hvad sker der?” råb kunne høres i baggrunden. Mine ben knækkede under mig. Nede på alle klippe stenende lå hun, med blodpletter på den kridhvide kjole. Hendes hår lå som spredt ud over det hele, hendes lange fine hår. Hendes hænde lå lige over hendes hoved, der var fyldt med blod.

Jeg skreg af mine lungers fulde kraft. Hvordan kunne hun gøre det? Tårnende var ikke til at stoppe, der blev bare flere og flere. ”Milles?” ”Nej” hviskede jeg gradefærdig. Tunge skridt lød hen over jorden. Et skrig fik mig til at vende mig om. Ann, Sallys mor, stod ved siden af mig, med hænderne oppe foran munden. Det var tydeligt at hun var i chok.

Mit blik faldt igen på Sallys livløse krop, der lå nede mellem de store klippe sten. Jeg græd mere end jeg nogensinde havde gjort før, den dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...