QuinnRiver

Du er til bryllup, hvor du møder den engelske, charmerende, storbyknægt fra midten af London; Justin, 21 år. Han har sneget sig ind til brylluppet med sine venner, Mason og italienske Chaz, ved at sige, at Justin er politibetjent, hvis opgave er at holde folk i ro. Drengene er kun ude på at score og knuse nogen hjerter.. de har et væddemål i gang; hvem kan nå at score flest, inden festen er omme? Festen slutter dog ret hurtigt for Justin, da han 'uden grund' anholder dig og tager dig med på politistationen, hvor du hurtigt finder ud af, at han slet ikke er rigtig politibetjent - han er bare i lære ved sin venlige onkel, der er politichef. Hans onkel beder Justin tage dig tilbage igen, men Justin og dig får hurtigt andre planer..

35Likes
2Kommentarer
2000Visninger
AA

3. En uofficiel kidnapning, eller..?

 

Justin kommer bag dig, kan du føle, og da du står inde ved bryllupskagen ved siden af Jonathan igen, ser du, at Justin står og snakker med din far.
Justin peger hen imod dig med håndjernene i hånden.
Et lidt skuffet blik flyver straks fra din far og hen til dig og Jonathan opdager det straks.
”Hey, sis.. har du fået politiet efter dig?” spørger Jonathan nysgerrigt og kigger interesseret på dig.

”Eh.. ugh..” Du himler med øjnene, krammer din bror og løber hen imod elevatoren. ”Vi ses, Jonathan!” hviske-råber du efter ham.
Justin sætter i løb efter dig og du trykker på elevatorknappen en million gange. Endelig åbner elevatordøren sig og du står utålmodigt og venter på de folk, der skal ud, før du kan gå ind.
Du udbryder et irriteret udråb og maser dig ind imellem folkene, så du hurtigt kommer ind. Nu kan du kun stå og håbe på, at Justin politibetjent lige præcis ikke når ind i elevatoren... hvilket han selvfølgelig gør.
.. men man har da lov at håbe!
Justin stopper elevatordøren i at lukke og springer ind i sidste øjeblik. Han går hen imod dig og tager fat i din arm, da du prøver at løbe ud.
”Hey, du er min nu.” siger han, blinker til dig og får dig ned at ligge på gulvet i elevatoren, hvorefter han putter dig i et stramt politigreb og giver dig håndjernene på.
Du stønner smertefuldt og vrider dig som en orm for at komme fri. ”OVERGREB!” råber du.
Han river dig op at stå og kigger alvorligt på dig. ”Hør, jeg gør bare mit arbejde.”
”Du gør ikke noget arbejde..” siger du vredt og puster noget hår væk fra ansigtet. ”Du er ikke engang politibetjent og jeg har ikke gjort noget!” Du spytter på ham, hvilket får ham til at spænde håndjernene.
”Hør..” Han smiler og hiver sit politiskilt frem. ”Man kan ikke fake sådan et skilt her. Jeg er betjent, lille ven. Du er min første fangst. Og jo, du har gjort noget. Ifølge…” Justin begynder at snakke om paragraffer og loven og alt muligt politisk.
”Hvad er det du prøver at sige?” spørger du.
”.. at det, du gjorde, var forkert!” siger han.
”Hvad gjorde jeg?” Du kigger på ham.
Han tager fat i din arm, da elevatordøren går op og i er på den etage, I skal være på. Han trækker dig med ud af elevatoren og går hen imod en dør ud.
”Du stjal noget bryllupskage.” mumler han.
Du begynder at grine højt og hysterisk og Justin smiler undskyldende og en smule akavet til folk, der kigger hen imod jer. ”Jeg stjal noget bryllupskage?!” sprutter du og hviner højt for at irritere ham.
Pludselig stopper i op og han skærer et smertefuldt ansigtsudtryk. ”Damn you, glassdoors..” hvæser han og åbner den glasdør, han lige gik ind i.
Du griner, indtil han sender dig et ’stop så’ blik.
”Ja. Der er perler i bryllupskagen. Ægte perler. Og ved du hvor meget, de er værd? Ægte guldperler, for at det ikke skal være løgn.” Han hæver øjenbrynene, åbner en politibil og tvinger dig ind i den. Han sætter sig ved siden af dig og beder chaufføren køre til en eller anden adresse midt i London. ”Det var meningen, at parret skulle fiske perler ud eller et eller andet. De havde i forvejen bedt om politieskorter, da de var sikre på, at nogen ville opdage det og tage perlerne. De så dig og jeg så dig og vi så dig alle sammen. Du har slugt en ægte guldperle. Skam dig.”
Du griner og efteraber hans ’skam dig’ indtil han slår dig let i nakken.
”Du ved, man kan blive arresteret for alt her, ikke? Jeg kan arrestere dig for flabethed og jeg gør det snart, hvis du ikke snart stopper din flabethed.” siger han.
”Uh..” Du griner. ”Wow..”
Bilen stopper ved politistationen og Justin tager dig med ud af bilen.
”HEY!!” råber han til en person, der er på vej ind. ”KOM LIGE HERHEN FØRST!”
Personen vender sig om og går hen til Justin. ”Dit sprog, Bieber..”
”Undskyld, sir.” siger Justin og du kan se, at der står ’politichef’ på mandens skilt. ”Men jeg har fanget en!”
Politichefen giver dig elevatorblikket og kigger så på Justin. ”Hvad har hun gjort?”
”Hun har spist en guldperle, sir!” svarer Justin og smiler stolt.
”Justin..” Politichefen griner. ”Et er, at du tager til et random bryllup for at score.. to er, at du bruger sådan nogen åndssvage ting til at anholde, når du endelig finder en lækker pige. Det var et af de der bryllupper igen, ikk? Du sagde til hende, at hun har spist en guldperle og ifølge paragraf 735, må du anholde hende for det?”
Justin kigger ned i jorden og mumler et eller andet.
”Undskyld, at jeg lige ødelagde jeres leg.” Politichefen griner. ”Justin, kør hende tilbage, hvor du fandt hende. Hun har ikke gjort noget galt. Undskyld ulejligheden, frøken. Min nevø er en meget desperat dreng.. Vi er ved at teste ham som politibetjent.. Jeg ved ikke helt..”
Justin trækker dig med hen til bilen igen. ”Hun har hørt nok..” siger han.
”JUSTIN!” råber politichefen efter ham. ”Du tager ikke politibilen derhen. Gå.”
”Siger du..” Justin kigger udmattende på sin onkel. ”Siger du, at jeg skal gå?!”
Han nikker og smiler. ”God tur. Tag hende på ryggen, hvis hun bliver træt. Vi ses!”
Justin venter lidt, indtil hans onkel er ude af syne, hvorefter han så åbner døren til politibilen igen.
Et vindue bliver åbnet fra et sted i bygningen. ”IKKE BILEN, JUSTIN!!” råber hans onkel.
”Damn!” hvæser han og smækker bildøren i. ”Så må vi gå..”
Du griner lidt og vender ryggen til ham. ”Vil du fjerne mine håndjern?” spørger du.
Justin fjerner håndjernene og putter dem i lommen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...