QuinnRiver

Du er til bryllup, hvor du møder den engelske, charmerende, storbyknægt fra midten af London; Justin, 21 år. Han har sneget sig ind til brylluppet med sine venner, Mason og italienske Chaz, ved at sige, at Justin er politibetjent, hvis opgave er at holde folk i ro. Drengene er kun ude på at score og knuse nogen hjerter.. de har et væddemål i gang; hvem kan nå at score flest, inden festen er omme? Festen slutter dog ret hurtigt for Justin, da han 'uden grund' anholder dig og tager dig med på politistationen, hvor du hurtigt finder ud af, at han slet ikke er rigtig politibetjent - han er bare i lære ved sin venlige onkel, der er politichef. Hans onkel beder Justin tage dig tilbage igen, men Justin og dig får hurtigt andre planer..

35Likes
2Kommentarer
1962Visninger
AA

6. Damn, you badass..

 

Da I har gået et stykke tid, kommer I til et flot højhus, der ligger virkelig lækkert.
”Wow..” udbryder du.
Justin smiler og peger helt op. ”Der bor jeg. Helt oppe. Med udsigt over sådan cirka hele London.”
”Hah..” Du griner en smule mistroisk. ”Det tror jeg ikke på. Panorama?”
”Panorama.” siger Justin og nikker, hvorefter han hilser på dørmanden og får jer lukket ind. Han kigger spørgende på din hånd og da du nikker, tager han fat i den og trækker dig med hen til trappen. Han ser nok dit undrende blik hen imod elevatoren, for han forklarer i hvert fald, at han finder elevatorer meget klaustrofobiske, når der er andre folk med.

”Så er det derfor..” siger du, griner lavt og kigger op og ned af hans muskuløse krop.
Justin griner, da han ser dit beundrende blik og du rødmer svagt og kigger den anden vej..
  Efter en million trappetrin, MINDST!, slipper Justin din hånd og lægger i stedet sin hånd på din skulder. ”Kom med!”
Du pruster forpustet og på vej hen af gangen imod Justins lejlighed, lægger du dig udmattet ned på gulvet. ”Hvordan.. kan du klare.. det her.. hver.. eneste.. dag?!..” stønner du.
”Kom nu,” griner han, tager fat i din arm og hiver dig op at stå. ”Så hårdt er det altså heller ikke!” Han slår din hånd ind i døren.
”Øh.. av?” Du kigger mærkeligt på ham.
”ÅH, ups, undskyld!” siger han hurtigt. ”Jeg troede, din arm var nøglen.. Oh..” Han bider dig i armen for at holde den oppe, hvorefter han så finder den rigtige nøgle frem og låser døren op.
Du hoster lavt. ”Du behøver ikke holde min arm for mig..”

Han slipper hurtigt din arm og skubber døren op. ”Åh.. Undskyld igen. Det var en refleks, okay. Jeg spiser ikke normalt folk..”

Du sender ham et underligt blik og ryster så på hovedet, da han bare griner.
”Kig dig omkring!” siger han.

”Erm..” siger du og hoster igen lidt. ”Jeg tør ikke.. Hvem ved, måske finder jeg et eller andet lig et sted i din lejlighed.. Liget fra din tidligere affære eller sådan noget..”
Justin himler med øjnene. ”Seriøst?”
”Har du en seng?” spørger du med et smil.
Han griner. ”Hey, det med bollevenner var altså en joke, hvis du ikke ved det.”

Du kigger på ham med hævede øjenbryn. ”Det er jeg godt klar over, tak.”
Efter et par sekunder viser han dig ind i soveværelset og du udbryder en lykkelig hvalroslyd og smider dig i sengen.

”Stella..” Justin prøver at lade være med at lyde alt for nedladende. ”Synes du, at de trapper var hårde at komme op af?”
”ØH, JA!” råber du og lader dig flade ud i hans ekstremt dejlige seng.
”Jeg er så fristet til at tvinge dig til at løbe op og ned af de trapper 100 gange..” griner han og hopper op i sengen, hvor han sætter sig på din ryg og hopper lidt op og ned.
”JUStin!” halvråber du og stønner, hvorefter du begynder at slå voldsomt ud efter ham. ”LAD VÆRE MED AT.. NEJ, STOOOP!!..” Du skriger højt, da han kilder dig.
”Er du en af dem, der er kilden under fødderne?” spørger han og sætter sig overskrævs på dig, sparker sine sko af og placerer sine fødder ved dit hoved. Han bøjer dine ben ved knæene og tager fat om dine ankler.
”Du skal ikke engang..” før du bliver færdig med din sætning, kaster Justin dine sko væk og begynder at kilde dig under fødderne. Du skriger og prøver at skjule din latter, da du vil sige din sætning færdig; ”..TÆNKE PÅ DET, AV, JUSTINNN, STOP, STOP SÅ, ELLER JEG BEGYNDER AT GRÆDE, ÅRH, DIN LORT, LAD VÆÆRE!” Du skriger endnu højere og sparker ud med benene i håb om at ramme ham i hovedet.
Du ved ikke helt, hvad der sker, men pludselig stopper han og falder tungt helt ned.
”Tak..” siger du og prøver at flytte dig, men Justin ligger i vejen. ”Hey, dude.. Justin? Justin! Justin, vil du ikke lige flytte dig? Justin? Ehm.. JUSTIN!!”
Du prikker lidt til hans fødder for at få ham til at flytte dem. ”Dine fødder dufter ikke specielt godt..” mumler du og fniser en smule.
Du får hans ene ben over dit hoved, så din overkrop nu er fri. ”Justin, ramte jeg dig i hovedet med min fod, eller.. er du død eller levende, hallo? Hallo! Ugh, hvor irriterende, hvorfor skal man også altid dræbe de sjove drenge.. Nå, men jeg smutter snart så, for jeg vil ikke være her, når politiet finder dit lig her og hey.. hvis jeg melder mig selv, kommer jeg i fængsel. Så det er altså ikke noget personligt imod dig, vel? Jeg vil bare helst undgå fængslet, du ved..”
Du får med din bagdel skubbet hans overkrop væk fra dig og kravler med en smule besvær hen imod sengens kant.
”Jeg vil savne dig, lille ven..” siger du. ”Måske vil jeg i fremtiden, om 10 år måske, fælde en lille tåre over, at jeg kom til at dræbe dig, men..” Du trækker lidt på skuldrene, retter på dit tøj og smiler lidt. Du har noget af det tøj på, din mor sagde, at du absolut ikke skulle tage på – nogen nye dejlige shorts og en stor t-shirt, du har hugget fra din lillebror. Det er måske heller ikke så passende til et bryllup, men whatever, who cares? Din mave rumler og du smiler svagt. ”Nå. Nu er jeg sandelig sulten igen. Mave, dette er et meget upassende tidspunkt, vil du være så venlig at holde op.”
Dit blik falder hen på den døde Justin igen. ”Nå, men hvil du i fred, kammerat. Du ved jo, hvad man siger, ikke? Meteorer er dårlige til at forudse vejret..”
”Det er måske, fordi det er metrologer og ikke meteorer, der forudser vejret, blondie.” siger døde Justin, sætter sig op i sengen, tager fat om din overkrop med en arm og hiver dig ind under sig igen, hvorefter han presser sin overkrop ned imod din overkrop.
”Hvad i alverden?” mumler du forbavset og prikker Justin i maven. ”Er du et spøgelse eller er du død?”
Justin griner. ”Er det ikke det samme?”
”Øh, nej? Vent..” Du tænker tilbage på din sætning. ”Jo.. Jeg mener, er du et spøgelse eller levende? Jeg vil gerne facepalme mig selv, men du ligger ret meget på min arm.”
”Jeg er et levende spøgelse,” siger Justin, smiler og slår dig på panden. ”Selv tak.”

”Flyt dig lige, før vi fortsætter den her samtale..” kvækker du. ”Du maser mine bryster.. Det gør ondt.”

”Hvilke bryster?” Justin griner.
Du får din hånd fri, giver Justin en lussing og får ham til at sætte sig op i sengen. ”De her bryster,” svarer du, rejser dig op i sengen og hiver op i din trøje, så han kan se din lidt for lille bh.
”Damn, gurl..” siger Justin. ”Pas på du ikke taber dem.”
Du giver slip på din trøje, sætter den ordentligt igen og sparker Justin i hovedet. ”HEY! Du skal ikke på nogen som helst måde fornærme mig, OKAY?! Du er DØD! DØD siger jeg dig! DØD! Jeg dræbte dig jo!”
”Oh..” mumler Justin og tager sig til kæben. ”Det der gjorde ret ondt.. Det var ikke pænt gjort.” Han tager fat i dit ben og hiver dig ned i ligge i sengen igen, hvorefter han, med flad hånd, giver dig et hårdt smæk på den bare hud på dit lår, lige under din mås. Slaget kan høres i hele rummet og dit ansigtsudtryk går meget hurtigt fra chokeret til hævngerrig.
Du vender dit blik hen imod ham. Åh, han har ingen idé om, hvad han lige har fået rodet sig ud i..
”Slemme dreng..” siger du uhyggeligt roligt og smiler en smule medlidende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...