Dig og mig for evigt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 maj 2014
  • Opdateret: 2 maj 2014
  • Status: Færdig
Det her er en færdig, og lidt kort 'one shot' movella. I Word fyldte den cirka 2 sider, så den er nok lidt kort men jeg syntes at det er sådan den skulle være. Håber at du kan lide dig og mig for evigt som handler om Lea og Alex.

1Likes
0Kommentarer
363Visninger
AA

1. Dig og mig for evigt

Dig og mig for evigt

Det var Leas og min seks års årsdag i dag. Jeg håbede på, at hun ville huske det. Men hvilken pige ville, ikke kunne huske sin egen  årsdag? Ingen, tror jeg. Jeg spekulerede meget på det seneste. På om hvorfor, at jeg kunne lide Lea. Men også hvorfor hun kunne lide mig. Vi passede jo ikke sammen, overhovedet. Men jeg ville ikke slå op med hende. Fordi at jeg elskede hende stadig. Jeg elsker hende stadig, og vær eneste gang at jeg skulle til at slå op med hende, fik jeg den kæmpe klump i halsen. Den klump som vi alle kender. Den klump som, man ikke kan slippe af med, indtil at man får den ud. Men som sagt, jeg elskede, og elsker hende stadig. Men jeg ville gøre noget, ved vores problemer. Så i på Leas og min årsdag ville jeg gøre noget ud af det. Som en rigtig kæreste.

Alex var så sød. Han havde det perfekte smil. Det perfekte hår, og bedst af alt: Den perfekte kæreste. Jeg elskede ham. Så det ville jeg fortælle ham. Det var kun et bonus, at det var vores seks års,  årsdag som kærester. Vi mødes på den mest romantiske café. Faktisk var det bare den lokale, café nede i centrum af byen. Men det ødelagde ikke det fantastiske øjeblik, hvor at han trådte ind af døren og jeg så ham. Han så, så godt ud. Bortset for, at han var helt gennemblødt af regnen udenfor. Han satte sig, og vi begyndte at snakke. Han virkede meget ’nervøs’ men jeg ignorerede det bare.

Jeg sad og gloede på Lea, hun sad og plaprede løs om alt muligt. Men det eneste som jeg kiggede på var hendes lyserøde læber. Hendes krystal blå øjne. Det ville være mærkeligt at sige hendes næse. Men også den. Hendes smukke lysebrune hår. Jeg sagde at jeg skulle gå tideligt, men det var jo bare min overraskelse til hende. Jeg skyndte mig hen til Leas lejlighed. Jeg gjorde klar med roser, rosenblade, og chokolade kys.  Jeg tog min smoking på, og satte mit hår pænt. Til sidst satte jeg hendes gave på bordet. Det var en ring.

Jeg var lidt ked af det over at Alex skulle gå så tideligt. Jeg tog bussen hjem til lejligheden. Jeg lagde mærke til at min ekstra nøgle ikke var under gulvmåtten, men spekulerede ikke mere over det. Jeg gik direkte ind i køkkenet, tog et glas mælk, men så hørte jeg en lyd. Det var som det lille hjertestop man får når man misser et trappetrin på en trappe, og træder på det samme trappetrin som før. Jeg gik listende, ind i stuen. Alex kom gående ind i stuen med smoking på. Lille hjertestop igen. Han rækkende mig en kæmpe buket med røde, roser, og så sagde han: ”Tillykke med seks års dagen søde!” Han gik hen for at kramme mig, og jeg kyssede ham på kinden. Han var så sød. Han træk sig tilbage, han gik hen til sofabordet, og fandt en lille gave frem. Han gav den til mig, og pakkede papiret op. Jeg stod med en æske i hånden, sådan en som forlovelses ringe er i. I det næste øjeblik har Alex æsken i hånden, og er nede på knæ. Stort hjertestop.

”Lea, vi har været sammen, som kærester i seks år nu. Vi har haft visse problemer, men dem har vi løst. Der er ikke flere problemer. Jeg elsker dig, og fordi der ikke er flere problemer, har jeg besluttet mig for at det er det perfekte tidspunkt at spøge dig om dette; Lea, vil du gifte dig med mig? Føde mine børn, og være sammen resten af vores liv? ” Spurgte jeg Lea, og   åbnede æsken med ringen i.

Omg! Han har lige friet til mig! Alex ville giftes med mig. ”Ja selvfølgelig” svarede jeg ”Jeg elsker også dig!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...